Efter en gymnasietid, der kan karakteriseres som en total fiasko, kom Palle Lauring i 1930´erne til Haderslev seminarium, hvor han forsøgte at realisere sin originalitet som lærerstuderende. På seminariet mødte han sin første men ulykkelige forelskelse, hun var kristen, det var han ikke, han var så meget andet, i nogen uorden.
Læsning var hans verden, men han var ikke studerende med et klart hold på, hvordan man arbejder med speciale og bifag. Han drømte ikke om at specialicere sig, idet han dyrkede sin naturlige umættelige nysgerrighed, og ville vide mest mulig om klodens liv. Det var nok planløst, og ikke engang bevidst søgende efter noget i retning af linjer. Han greb efter alt, letsindigt? Måske, og hvad så?
En af lærerne ville gerne vide hvad han havde tænkt sig, da han havde en anelse om, at Palle ikke ville være lærer, til han fik sin pension. Han røbede ikke, at han gik med almægtige planer om at skrive bogen om "det hele". For alt her på kloden hænger jo sammen i en´ historie. At hakke det hele op i specialer og båse er jo upraktisk. Han fornemmede ikke, at han magtede "det hele", men der var jo endeløs god tid. Det er der når man er midt i tyverne. Trods alt hvad han havde læst, "var jeg naiv og umoden, dagen lang bjærgtaget af det endeløst meget, der var at finde og få en viden om alle vegne hvorhen jeg så".... "Jeg fik et lyshav af oplevelser, og jeg var en rabiat læser".
Læs evt. Brydningstid af Palle LauringI Horsens Bibliotek databasen er der registreret ca. 100 titler af Palle Lauring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar