
I 1950´erne blev de fleste landbrugsejendomme i Danmark fotograferet fra luften og tidens gårde med haveanlæg og omliggende marker dermed foreviget. Særlige fimaer havde specialiseret sig i denne flyvende fototeknik og resultatet blev tilbudt til hver enkelt landbofamilie solidt indrammet i sofastykkeformat. Billederne af hjemstavnen indtog hæderspladsen i de fleste landbohjem. Mange af dem findes stadig derude, mens endnu flere er at finde sammen med portrætter af børn og børnebørn i de små stuer på plejehjemmene eller blandt pensionerede landbrugere i nybyggede parcelhuskvarterer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar