Claudio Magris.

Claudio Magris blev født i den historisk omstridte by Trieste i 1939, hvor han er professer i tysk litteratur på universitetet. Han er mest kendt for sin store bog om Donau. Claudio Magris modtog den 18. oktober 2009 de tyske boghandleres fredspris i Frankfurt (Foto)  Jeg har læst "Funderinger over en sabel", der kom på dansk i 1989.

Den katolske præst don Guido har det ikke nemt. At bede udmatter ham, og han magter ikke længere at hjælpe andre. At hjælpe er ensbetydende med at lytte til et andet menneske, at følge det i dets sinds irgange uden selv at fare vild, at føje det uden at give efter, rette det uden hårdhed at indleve sig i dets drømme uden at miste sine egne, og være i stand til at vende den anden kind til eller give en lussing alt efter situationen. Det kræver et mentalt overskud, som han ikke har, og han søger derfor tilflugt i de magelige sysler bøger og historie. De eneste han træffer, er tre gamle venner som han har kendt hele sit liv. De tre mødes hver lørdag eftermiddag på cafe San Marco, hvor de spiller skak og kommenterer verdens gang, som den når dem gennem aviserne. De mindes lærerne fra gymnasietiden, og en gang imellem indleder de en diskussion om de vigtigste spørgsmål i livet. Han har ikke omvendt dem, og de har ikke omvendt ham. Men en lørdag om ugen er ikke meget, og der er mange glansløse timer for den, der ikke længere ønsker sig noget af omgivelserne. Han begynder derfor at fordrive sin tid, ved at beskæftige sig med en historisk skæbne, og han kan da se sin egen situation i et nyt lys. Kosakgeneralen Ataman Krasnov, hvis folk ved historiens ugunst, med århundreders massiv undertrykkelse og en ustyrlig friheds- og uafhænighedstrang, endte på nazisternes side under krigen, og blev gjort til genstand for forræderi af både krigens tabere og vindere.

Don Guido takker og hilser nu sit liv med fred i sindet, og føler en umådelig glæde og taknemmelighed, når han ser på verden uden for sine vinduer.

Læs om Claudio Magris i Thomas Thurahs "Historien er ikke slut."