Ib Spang Olsen - om bedstemor Sofie.

Det er en gribende historie, som Ib Spang Olsen fortæller om sin bedstemor, Sofie fra Skovlunde, i hans erindringsbog "Fra purløgsbed til skumpelskud". Hun var selv kun syg en´ gang og det højt oppe i årene. Lægerne gav hende diagnosen perniciøs anæmi, en kronisk blodmangel, hvor kroppens evne til at danne røde blodlegemer er svækket. Hidtil havde diagnosen været dødelig, men netop i de år blev der udviklet et medicinsk præparat, der forlængede hendes liv til de 90 år. Hun flyttede ind på en 25 m2 stue i De gamles By, hvor de fire enkekoner på stuen hver havde en seng, en kurvestol og en kommode, og der sad Sofie i 10 år. Træt, men lynende klar i hovedet, altid parat til at fortælle ud fra en uudtømmelig fond af hukommelse. Hun kunne ikke læse, så derfor anvendte hun sin intellektuelle kapacitet ved at huske. Det var for Ib, som om tiden blev ophævet, når hun berettede om stort og småt, der var sket for enhver i Skovlunde i hendes tid, fortalt med humor men uden sentimentalitet.

I 1944 var der krig i landet, og det blev sværere og sværere at skaffe præparatet mod den perniciøse anæmi. Lægerne stod i den hårde valgsituation at måtte prioritere de yngre patienter frem for de ældre. En dag fandt Ib hende helt usædvanligt grædende, fordi man havde fortalt hende, at hun da ville dø, " og jeg ville i grunden så gerne leve videre lidt endnu".
Hun fortrak dog ikke en mine, da den lidt yngre søster Marie som sædvanligt besøgte hende om torsdagen på Nørrebro. Maries afsked kom til at udspille sig således; "Nå, farvel Sofie, jeg kommer igen på torsdag, men hvis du skulle dø inden, så hils mor". Det lovede Sofie, og det blev det sidste søsterlige farvel.
Jeg mødte for få år siden tilfældigt Ib Spang Olsen på Bogforum, og fortalte ham, at hans historier har gjort stort indtryk på mig. Der er siden kommet yderligere bind af hans erindringer.
Foto, Ib Spang Olsen