Det var Christian IV der fra 1618 lod Christianshavn anlægge. Bydelen er anlagt efter en samlet plan, og skulle indgå i Københavns søbefæstning, men var samtidig tænkt som en tidssvarende handelsby efter nederlandsk model, og i overenstemmelse med den blev gaderne anlagt med et firkantet torv i byens midte, med snorlige gader der krydser vinkelret og med en kanal, der deler Christianshavn i en over- og en nederby.
Det blev et særpræget kvarter. I intet andet kvarter fandtes vel så store kontraster som på Christianshavn, hvor rigdom og fattigdom, bramfrie søfolk, driftige borgere og velstående amagerbønder mødtes. Søkvæsthuset er et af Christianshavns smukkeste bygningsvæker, opført i midten af 1700-tallet som opfostringshus. Noget senere blev det omdannet til hospital for flådens folk. I oktober 1844 flyttede Heibergs med hans mor Thomasine Gyllembourg ind i en lejlighed i sidefløjen til Søkvæsthuset, der idag er Orlogsmuseum. B&W satte fra 1846 og 150 år frem industrialiseringens støjende og forurenende fingeraftryk på Christianshavn. Virksomheden lagde efterhånden beslag på en femtedel af hele bydelens areal, men visnede bort i takt med industrisamfundets afvikling i slutningen af 1900 tallet.
En beskrivelse af Christianshavn er ufuldstændig uden Christiania, der ligger placeret bag Christianshavns befæstningsanlæg, der var ude af brug. Det begyndte i 1970-71, i forlængelse af ungdomsoprøret, som et forsøg på at skabe et alternativt samfund, og Christianiaer er blevet kaldt et "drivhus for eksperimenter med nye samlivsformer".
Pernille Steensgaard skriver om den nye bydel på Holmen som et kvarter med mere velhavende nyligt bosatte christianshavnere med lidt private tendenser.
Litteratur. Pernille Steensgaard, "København - folk og kvarterer".
Billedet viser havneparti fra Christianshavn ved Wilders, og Vor frelser kirke med det karakteristiske spir i baggrunden, der har kunnet benyttes som pejlemærke for skibe ved indsejling siden 1750. Maleren er ukendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar