H.C. Andersen, med digterydelse fra 1838.

Det var fra midten af 1830 érne, at H.C. Andersen begyndte at skrive eventyr. 17 år tidligere ankom han som 14 års dreng til København. Afhængigheden af Jonas Collins anbefalinger og redningsaktioner var en trykkende kendsgerning selv på et tidspunkt som i 1836, hvor han var ved at slå sit navn fast hos det tyske publikum. Han skyldte ikke noget undtagen en lille sum til gamle Collin. Selv om han kunne spise hos venner, ejede han knapt nok anstændigt tøj, så han kunne vise sig i deres hjem. Det var en gammel skik, at fattige unge fra provinsen fik plads ved familiers middagsborde for i det mindste en´ gang om dagen at spise et ordentlig måltid. H.C. Andersen boede i Nyhavn 20, da han i 1838 gav en beskrivelse af sin ugentlige middagsrute.

Mandage hos Fru Bugel, hvor vi altid spiser som til stort selskab.

Tirsdag hos Collin, hvor deres ældste søn med kone også spiser denne dag, derfor får vi noget aparte.

Onsdag hos Ørsted, der altid har deres fremmede denne dag.

Torsdag hos Fru Bugel igen.

Fredag hos Wulffs, hvor Weyse kommer samme dag og fantaserer.

Lørdag er min fridag, da spiser jeg, hvor jeg bliver inviteret eller på restaurant Ferrini.

Søndag hos Fru Læssøe eller i Studenterforeningen, hvis jeg ikke kan klare den lange vej til Læssøes på Østerbro".

Frem til 1838 hvor H.C. Andersen 33 år gammel fik tildelt en årlig digterydelse på 400 rdl., var hans fremtidsudsigter meget usikre, og på dette tidspunkt i livet, hvor hans jævnaldrende for længst var blevet selvstændige, og kunne danne familie, var Hans Christian stadigvæk afhængig af "faderlig støtte". Digterydelsen, som en række andre digtere ligeledes modtog, og den anderkendelse han fik i udlandet, medvirkede til at konsolidere ham økonomisk og personligt. Han blev mere sikker på sit eget værd og kunne bedre sætte mål og grænser for sit eget liv.

Foto. "Jeg har et smukt Værelse, med udsigt til Canalen. Andersen brev til B.S. Ingemann 26.09.1934.

Litteratur. Bente Kjølbye, H.C. Andersens København.