lørdag den 20. december 2008

En litterær klassikerdag i Horsens.


Der er god mulighed for at lave sin egen klassikerdag i Horsens. Herman Bang boede nemlig nogle år i hans barndom på Søndergade i Horsens, på billedet til venstre, ca. midt i billedet, hvor der sidder en stor mindeplade i porten. Han lader "Ludvigsbakke" foregå i Horsens og opland, hvor Carolinelunden, Nørregade og Schuttesvej omtales. Kærlighedshistorien mellem Ida og Karl er gribende, og har gjort uudsletteligt indtryk på mig. Lidt længere fremme til venstre, i den store hvide kantede funkisbygning, har Horsens Folkeblad til huse. Der var Sophus Claussen redaktionssekretær i to år fra 1886, hvor han også skrev på sin digtsamling, Naturbørn (1887). Han var måske blevet inspireret af sin egen forelskelse i frøken Anna Christensen, som han faktisk blev gift med ca. 10 år senere, da han havde været vidt omkring.
Foto. En sommerformiddag i Horsens nær min bopæl.

Ingen kommentarer: