Bo Lidegaard, Jens Otto Krag biografi.

Bo Lidegaards biografi om Jens Otto Krag redegør virtuost for den kompleksitet af forudsætning, forløb og vision, der var Krags liv. Vi delagtiggøres i mange uddrag fra hans dagbøger om overvejelser og oplevelser af ret privat karakter. Vekselvirkende hermed redegøres der for de samfundsøkonomiske og politiske problemstillinger, hvor der ofte var bud efter Jens Otto Krags rige evner til økonomiske og politiske analyser i socialdemokratisk og dansk tjeneste. I slutfasen af besættelsen formulerede Krag visionen “Fremtidens Danmark”, der med sine planøkonomiske ideer skulle være med til at sikre, at Socialdemokratiet fik en central placering i udviklingen af det moderne Danmark. Han blev fra befrielsen, i starten protegeret af Hans Hedtoft, og frem til sin afgang som statsminister i 1972, den væsentligste aktør med ansvaret for den danske samfundsudvikling. Med både daglige kompromisser, men også det lange træk, hvor den nationale og internationale dynamik krævede både et fast blik på endemålet og en dristig sejlads med kryds og snævre vendinger efter vinden. Det parlamentariske liv og spil beskrives, bagved den tumultariske overflade, som en dybt alvorlig proces, der fortsat skulle søge at forny kontrakten mellem komplekse gruppers organisering i partier på valg. Dansk udenrigspolitik beskrives gennem Krags utallige møder med repræsentanter fra fremmede lande med både sammenfaldende og svært forenelige interesser med de danske. Krag biografien bliver således en redegørelse for den langstrakte proces med at afbalancere legitime interesser, så Danmark ikke skulle gå på kompromis med hverken; territorial integritet, det demokratiske samfundsliv eller materiel velfærd for alle. Den 2. Oktober 1972 var Krags projekt i havn da 90,1 % af vælgerne gik til stemmeurnerne, og 63,3% stemte ja til Danmarks medlemskab af EF, 36,7% stemte nej. Jens Otto Krag havde vundet sit politiske livs største og vigtigste sejr. Da han den 3. Oktober 1972 bebudede sin øjeblikkelige afgang, var det ikke en pludselig indskydelse eller et tilfældigt opstået mætningspunkt, men måske nok et eksistentielt øjeblik. Hans livslange stræben havde omsider ført ham frem til målet, friheden, det egentlige, livet selv. En rejse gav ham vel i begyndelsen oplevelse af kontinuitet, for Krag kendte endnu de internationale politiske hovedpersoner, så i mange hovedstæder var han gæst ved middage med passende selskab af fremtrædende politikere og iagttagere. Biografien hævder at Krag ikke helt mestrede sin nyvundne frihed, og det søges sandsynliggjort, at han savnede noget, der for alvor kunne optage ham, fange hans opmærksomhed og kræve hans talent og indsats igen, inden hans pludselige død i Skiveren den 22. juni 1978. Jeg er tilbøjelig til at følge en anden af biografiens teser, der behandler Krags tilbagevendende overvejelser om at vende politikkens altfortærende liv ryggen og bevæge sig hen til en anden, og forekom det ham, mere egentlig eksistens.

Jens Otto Krag bidrog gennem hele sit politiske liv med sin selvstændige udlægning af samfundspolitiske udfordringer og socialdemokratiets historiske rolle. Hans dagbøger består på 1000 tætskrevne sider og dækkede hans behov for få styr på rækkefølgerne, hold på tankerne og hans eget ræsonnement som dokumentation for ham selv. Men kan alle dagbøgerne og erindringerne bruges til at få hold på Krags sammensatte psyke? Det står og falder med om han havde modet og viljen til at være ærlig over for sig selv, ærlig over for dagbogen, ærlig over for forhold mange mennesker ville være tilbøjelige til at fortrænge, så snart de var gennemlevet. Det forudsætter, at han har gjort op med trivielle fornemmelser for også det pinlige og utiltalende. Sigtet var nok, gennem en tilstræbt ærlig fremstilling af hele sit liv og hele sin indsats, at fremlægge sin sag. Set som bekendelse og en livslang statusopgørelse, så ærlig og nådesløs, som mennesket Jens Otto Krag og politikeren Jens Otto Krag da havde mod til, bliver dagbøgerne et stærkt vidnesbyrd om den mand Jens Otto Krag var på jagt efter og om det liv, der blev hans gerning. På basis af bl. a. dagbøgerne skrev han sine erindringer med 1. bind i 1969 og 2. bind i 1974.

Bo Lidegaard fremlægger sine egne fortolkninger og supplere med vinkler hentet fra hustruen Helle Virkners, departementchef Erik Ib Schmidt, ministersekretær Helge Hjortdals erindringer og fra Erling Bjøls, "Hvem bestemmer" (1983). Bo Lidegaards biografi om Jens Otto Krag er fremragende formidling, der giver en meget nuanceret beskrivelse af de politiske bestræbelser på at forme det moderne Danmarks tilblivelse som et rigt demokratisk velfærdssamfund. Det er blevet en biografi med Jens Otto Krag i hovedrollen, men der tegnes nuancerede og troværdige portrætter af andre væsentlige aktører. Denne artikel er baseret på Bo Lidegaard, Jens Otto Krag 1914-61 og Jens Otto Krag 1961-78 udgivet i 2001 og 2002. Biografien er afsluttet med en udførlig litteratur og kildefortegnelse samt en tidstabel over Jens Otto Krags liv.

Foto. Jens Otto Krag 3. oktober 1972 til pressekonference.