Kultur Jensen: Erland Porsmose, Danske landsbyer.

fredag den 13. marts 2009

Erland Porsmose, Danske landsbyer.

Jeg har læst Erland Porsmoses bog om “Danske Landsbyer” (2008) og mindes, at jeg i 1985 fulgte Porsmoses behagelige undervisning på Odense Universitet. Jeg skrev en opgave, der analyserede landsbykirker og sognestruktur. Lidt et emotionelt emnevalg, fordi jeg dengang var grebet af de hvidkalkede mures tavse tale om århundreders liv i sognene med dåb, bryllup og begravelse. Kirkerne talte til mig med svage ekkoer af glade stemmer men også sorgens forbitrelse, samt præsters udlægning af guds ord som betydning for livets mening i en stadigt forandret verden. Middelalderens håndværkere lagde netop disse sten på plads i kirken engang i 1100-tallet, og andre føjede tårn og våbenhus til i 1400-tallet, og tryllede lofthvælv op til afløsning af bræddeloft.

Min problemstilling vedrørte sognenes størrelse og formåen, som jeg mente kunne aflæses i kirkebyggeriet. Da der skulle være plads til hele menigheden, giver kirkens oprindelige størrelse et fingerpeg om, hvor mange mennesker sognet dengang kunne brødføde. Jeg hentede mine data fra varierende sogne i Bjerre herred mellem Horsens og Vejle og analyserede over variationerne, stor kirke i stort sogn, lille kirke i lille sogn, lille kirke i stort sogn, stor kirke i lille sogn.

Foto 1. Urlev kirke er en lille kirke i lille sogn.

Foto 2. Rårup kirke er en større kirke i stort sogn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Boheme.

I det 19. Århundrede dukkede en ny type mennesker op i USA og Vesteuropa kaldet bohemer. De boede ofte enkelt, læste mange bøger og virkede noget uinteresseret i skik og brug.
Bohemekulturen har leveret et bidrag til vor kulturhistorie ved bohemernes kritik af de borgerlige idealer; for at misforstå den rolle velstanden bør spille i det gode liv; for at sætte succes alt for højt; for at have en alt for stor tiltro til tomme konventioner; for at overse værdien af kunst, følsomhed og kreativitet; og for at være alt for optaget af ro, orden, regler, bureaukrati og klokkeslæt.

Dette liv.

Astrid Lindgren skriver i sin dagbog ved nytår 1964; "I dag har jeg frådset i ensomhed, den skønneste ensomhed hele dagen. Bøger, en dansk bog; Det dyrbare liv, og oven på det Beethoven. Kære gud, hvis tiden dog bare, bare kunne slå til, hvordan i Jesu navn skal man nå at læse alle bøger, høre al musik, se alle steder i verden. Nej det er løgn, jeg vil ikke se alle steder, men i stedet for få tid til de mange natur- menneske- og kunstoplevelser, som findes i mit livs korte øjeblik. Og så skal man jo også have nogle stunder, hvor man bare sidder og glor".

Litteratur.

Litteraturen kan vel give os indblik i mange livsproblematikker, og hvordan det alligevel kan lade sig gøre, at realisere livet på rimelig vis. Men kan litteraturen fungere som uafhængig instans i forhold til de socialpolitiske idiologier? Har litteraturen selv sine idiologier? Lader forfattere os bare opleve, hvad forfattere finder på vi skal opleve, snarere end hvordan livet faktisk leves. Eller er litteraturen bare idiografisk, fordi den typisk beskriver det enkelte livstilfælde i sin kompleksitet, og formulere hjertets problemer med fornuften? Selv om litteraturen ofte kan udstiller hjertets dårskab og følelsernes tyranni, så giver den i hvert fald sjældent ret meget for kølige beregninger.

Frit efter Søren Harnow Klausen.

Ord.

Hvordan skal vi opfinde
nye følelser?
Hvordan skal vi opfinde
tanker til følelsen?
Til en fælles bevidsthed,
en viden i det mindste,
om alt det vi ikke ser,
-i os selv
-i de andre
-i hinanden.
Det kunne være ord til verden,
der formulerede glæden,

så hver eneste person vidste,

at han aldrig var alene i verden,

med sin bevidsthed om;
glæden, fornuften og friheden.
Det kunne være ord.

Det stof vi alligevel deler med hinanden.
Det stof,

der kan udvide sindet og sanserne.

Det kunne være ord,

du har sagt.

Frit efter Inger Christensen.

Historie.

Findes der steder uden fortid?
Naturligvis gør der ikke det.
Ethvert sted på kloden, enhver stump klippe, muld, sand og enhver dråbe vand gemmer på fortidige begivenheder af den ene eller anden slags, og begivenheder taler, historien taler, forhistorien taler. Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand, landbrugets mekanisering, opfindelsen af armeret beton osv. Ethvert landskab er både summen af tilsyneladende umælende tilfældigheder, og altid dannet af fortidige forudsætninger, som for eksempel kontinentalforskydningen, en fugl der engang tabte et bær, og varierende forhold som antallet af daglige soltimer.
Frit efter Camilla Christensen.

Film.

Film er vor tids mest avancerede og populære kunstart. Den kan skabe stemninger i krydspunktet mellem refererende virkelighedsopfattelse og associerende fantasi og kan realisere komplicerede og irrationelle følelsesregistre. Film kan give oplevelser af en anden virkelighed bag det genkendelige i billeder og lyde, som en indre virkelighed, der kæder detaljer sammen, så overblik og distance forenes med nuets følelser. Måske kan de pilles fra hinanden i upåvirket tilstand.
Frit efter Ole Michelsen.