
Mærkedage henter sine referencer i den lille landsby Staun, hvor vi er deltagere ved en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og ved en 60 års fødselselsdag i 2003. Gennem festerne lærer vi i første række flere generationer Godiksen fra Bisgaard og Lundbæk fra Kristiansminde at kende. Gårdene havde ved giftemål efterhånden fået overlappende familierelationer. De slægtninge der hverken skulle eller ville overtage slægtsgårdene fik travlt med individuel selvrealisation i andre erhverv, ofte på den store verdens scene og ofte liv i væsentlig kontrast til det gamle landsbyfællesskabs hverdag. Fortællingen er ikke opbygget på traditionel kronologisk og episk vis. Der foretages spring i tid, sted, handling og personfortælling. På den måde får vi indsigt i kontinuitet med brud og forvandling i to familier og en landsby gennem ca. 70 år.
Foto. Jens Smærup Sørensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar