tirsdag den 2. juni 2009

Heinrich Bøll.


Det er i dag 42 år siden Benno Ohnesorg blev skudt i Berlin, derfor dette indlæg om Heinrich Bøll, der fortolkede forandringerne i den tyske nations psykologi i det 20. århundrede. Heinrich Bøll blev født 1917  i Køln og døde i 1985 ved Køln, voksede op i en katolske familie der var kritisk over for nazismen. Efter studentereksamen kom han i lære som boghandler, indtil han blev indrulleret som soldat i den tyske hær. Efter anden verdenskrig studerede han samtidig med forskelligt arbejde, og han skrev sine første fortællinger. I 1951 fik han Gruppe 47´s litteraturpris, som blev den første af en lang række priser han fik heriblandt Nobelprisen i 1972. Fra 1971-73 var han præsident for international PEN.
Krigen og efterkrigstiden er baggrund og tema for Bølls første fortællinger fx. fra 1951, da. 1955 "Hvor var du Adam?". Han viser her krigens meningsløshed og det militære systems nedbrydning af den menneskelig værdighed. Efterkrigstiden opfylder ikke håbet om om et nyt og mere humant samfund, men på genetablering af mange af de gamle magtstrukturer. Fra sine første værker, der endnu var farvet af hans religiøse livsholdning, stillede Bøll sig på de svages side. "Billard klokken halv ti" da. 1960, er en beretning om en arkitektfamilie fra nazitiden til efterkrigstiden, hvor familien indgår i en for Bøll uhellig alliance mellem kirke, politik og forretning. "Gruppebillede med dame" da. 1972 er et panorama over tysk historie fra 1899 til 1970, hvor Bøll samler sine temaer om en uvillighed til radikalt at gøre op med sin nazistiske fortid, en kritik af det tyske Wirtschaftswunders stærke materialisme i blandt en kritik af den katolske kirkes forløjethed. Da Bøll i 1972 engagerede sig i Rote arme´ problematikken, blev han af den konservative presse anklaget for at være sympatisør. Heinrich Bølls svar på angrebene fra pressen og oplevelser med politiundersøgelser var "Katerina Blums tabte ære" da. 1975, der er en stærk kritik af mediernes menneskejagt.
De meget strenge sikkerhedsforanstaltninger omkring den nyvalgte formand for de tyske arbejdsgivere, og den ufrihed det kom til at strukturere for ham og hans familie, blev behandlet i "Omsorgsfuld belejring" da. 1980. Bogen gjorde indtryk på mig, og jeg gav den til mine søskende ved fødselsdage. I "Kvinde foran flodlandskab", da. 1986, fremhæves de kvinder, der har hæderligheden i behold og kan se tingene klart i en korrupt verden, styret af penge, som Bøll hævder at Vesttysklands hovedstad Bonn er.
For Heinrich Bøll var det litteraturens opgave at engagere sig i sin samtid, ved at skrive realistisk, kritisk og almenforståeligt.
Foto. Heinrich Bøll

Ingen kommentarer: