Forudsætningen for den nye borgerlige dyd var, at der eksisterede muligheder for et selvbevidst borgerskab. Et sådan borgerskab var under fortsat dannelse i København i de sidste årtier af 1700-tallet, og bestod af tre noget forskellige, men dog alligevel tæt forbundne grupper af embedsmænd, handelsfolk og kulturpersonligheder.
Embedsmændene formidlede deres nye tidsånd af ubestikkelighed, sparsommelighed, samvittighed, ordholdenhed, gudsfrygtighed, kongetroskab og patriotisme, der afløste den adelige administration.
Fra København og større provinsbyer blev der efterhånden handlet på store afstande. Under syvårskrigen 1756-63 og igen under den amerikanske frihedskrig 1775-83, hvor Danmark holdt sig neutral, blev der tjent mange penge på handel. I den nye statsmagts komplicerede system blev der snart mindre plads til pragtelskende herremænd fra den gamle arvelige militære klasse. Derimod var der brug for omhyggelige embedsmænd, når der skulle ske skatteopkrævninger, beregnes told, udbetales lønninger, udstedes love og regler, for at hele det danske statssystem kunne opretholdes. Med etablering af den juridiske embedseksamen i 1736 blev den nye professionalisering af det danske embedsværk grundlagt. Den borgerlig embedsmand var ikke en ydmyg skriver hos en adelig herremand, men var på vej til at blive en selvbevidst person med en ekspertise, der krævede både sin agtelse og betaling. Med deres bevidste danskhed følte de sig snart socialt jævnbyrdig med de mange indflydelsesrige tyskere.
I København blev der mellem 1774-1820 grundlagt mere end 30 klubber med kortere eller længere levetid og navne som Drejers klub, Harmonien, Borgerdydsselskabet, Efterslægtsselskabet og Det Venskabelige Selskab, Kronprinsens klub, Den Militære Klub, Det Forenede Venneselskab og Det Bestandige Borgerlige Selskab. Klubberne blev stiftet til borgerlige mænds samvær omkring bogsamlinger, udgivelser, måltider, punchebowle, kaffedrikning, samfundsdebatter og viseafsyngning. Jakob Drejers klub blev oprettet i 1775 med i første omgang 16 bekendte. Klubbens aktiviteter støttede foreløbigt den borgerlige patriotiske opfattelse, at den enevældige kongemagt endnu var borgerstandens værn mod adelen. Derimod havde klubberne en anti-aristokratiske og anti-tyske ideologi, og i talerne og sangene blev der som regel hyldet en nærmest demonstrativ patriotisme og et princip om ligeværd mellem alle danske borgere, som ikke mere burde værdsættes efter deres rang og stand, men værdsættes efter deres gavnlige virke for almenheden. Jakob Drejers Klub holdt fra 1779 sine klubmøder i Østergade 54 i den renæssancegård fra 1640, der fra 1790 husede Efterslægtens skole i 120 år. Til en klub aktiviteter var udgivelse af nyhedsbreve og litterære skrifter ofte vigtig, med "Minerva" udgivet af Drejers klub som det toneangivende, hvor klubbens debattøre og forfattere kunne finde udgivelsesmulighed. Det var i Drejers Klub, Adam Oehlenschlæger og H.C. Ørsted holdt festen før Jens Baggesens afrejse fra Danmark i 1800, og det var også i Drejers klub, Adam Oehlenschlæger første gang mødte Knud Lyhne Rahbek og efterhånden deltog i Rahbeks litterære kreds, og det endte med, at både H.C. Ørsted og Adam Oehlenschlæger i 1804 forlod Drejers Klub for at tilslutte sig det selskabelige og litterære salonliv i Bakkehuset hos Rahbeks, hvor "åndfulde vittige samtaler meget bidrog til at danne mig", værdsatte Adam Oehlenschlæger,
Foto. Københavns strøg nær Østergade 54 ved det gule banner til højre i billedet. På det sted holdt Jakob Drejers klub dens møder i den gamle renæssancegård fra 1640, som Efterslægtsselskabet købte i 1790. Gården blev nedrevet i 1913, og på matriklen står nu Illum på hjørnet af Pilestræde.
Inspireret af Jens Engberg, Magten og kulturen og Anne-Marie Mai, Længslernes tidsaldre 1800-1900.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar