Kultur Jensen: Mit kulturliv i 2012.

søndag den 2. december 2012

Mit kulturliv i 2012.

Min demokratiopfattelse kan jeg karakteriserer som en formel for, hvordan man kan harmonisere det enkelte menneskes ret til sin selvbestemmelse med tilværelsen i et samfund. Det moderne danske samfunds kultur inspirere med sin pluralisme til et rigt socialt liv, hvor jeg kan give social form til mit liv og engagement i overensstemmelse med skrevne og uskrevne regler. Min livssituation er tryg, så jeg frit og rigt kan bruge mine tanker og følelser.

16. januar flyttede jeg i en sprit ny 100 m2 lejlighed.
20. januar indrettede jeg mit eget bibliotek med 30 meter bøger. (Foto viser 1/3)
01. april kørte jeg til Fåborg for at se Rigborg Voigts barndomshjem.
13. april deltog jeg da Kuben blev indviet på Søndergade.
21. april var jeg på guided Horsens tur i en London dobbeltdækkerbus.

07. maj oplevede jeg Giro de Italia i Horsens.
12. maj så jeg kampen mellem AC Horsens og FC Midtjylland.

21. maj var jeg til foredrag med Carsten Jensen på Horsens bibliotek.
09. juni hørte jeg JJ blues band i Apotekergården.
17. juni besøgte jeg Thurø for at se Karin Michaelis hjem Torelore.
08. juli var jeg alene på en god tur til Sorø akademi, Sophienholm og Sølyst.
11. juli var jeg med på en guided byvandring i 16-1700-tallets Horsens.
18. juli var jeg med på en guided byvandring i 1800-tallets Horsens. (Foto)

21. juli hørte jeg Mister Jack and the Daniels i Apotekergården.

25. juli var jeg med på en guided byvandring i 1900-tallets Horsens.
23. august så jeg AC Horsens spille 1-1 mod Sporting Lissabon.
24. august var jeg til Middelalderfestival i Horsens.

31. august oplevede jeg en god kocert med Rasmus Nøhr.
22. september hørte jeg Blues Brothers i Apotekergården.

30. september så jeg "Marie Krøyer" på biografdagen.

9-11. november var jeg til Bogforum i Bellacentret.

25. november var jeg på en guided rundvisning på Horsens museum.
04. december oplevede jeg Lionel Richies koncert i Forum Horsens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Boheme.

I det 19. Århundrede dukkede en ny type mennesker op i USA og Vesteuropa kaldet bohemer. De boede ofte enkelt, læste mange bøger og virkede noget uinteresseret i skik og brug.
Bohemekulturen har leveret et bidrag til vor kulturhistorie ved bohemernes kritik af de borgerlige idealer; for at misforstå den rolle velstanden bør spille i det gode liv; for at sætte succes alt for højt; for at have en alt for stor tiltro til tomme konventioner; for at overse værdien af kunst, følsomhed og kreativitet; og for at være alt for optaget af ro, orden, regler, bureaukrati og klokkeslæt.

Dette liv.

Astrid Lindgren skriver i sin dagbog ved nytår 1964; "I dag har jeg frådset i ensomhed, den skønneste ensomhed hele dagen. Bøger, en dansk bog; Det dyrbare liv, og oven på det Beethoven. Kære gud, hvis tiden dog bare, bare kunne slå til, hvordan i Jesu navn skal man nå at læse alle bøger, høre al musik, se alle steder i verden. Nej det er løgn, jeg vil ikke se alle steder, men i stedet for få tid til de mange natur- menneske- og kunstoplevelser, som findes i mit livs korte øjeblik. Og så skal man jo også have nogle stunder, hvor man bare sidder og glor".

Litteratur.

Litteraturen kan vel give os indblik i mange livsproblematikker, og hvordan det alligevel kan lade sig gøre, at realisere livet på rimelig vis. Men kan litteraturen fungere som uafhængig instans i forhold til de socialpolitiske idiologier? Har litteraturen selv sine idiologier? Lader forfattere os bare opleve, hvad forfattere finder på vi skal opleve, snarere end hvordan livet faktisk leves. Eller er litteraturen bare idiografisk, fordi den typisk beskriver det enkelte livstilfælde i sin kompleksitet, og formulere hjertets problemer med fornuften? Selv om litteraturen ofte kan udstiller hjertets dårskab og følelsernes tyranni, så giver den i hvert fald sjældent ret meget for kølige beregninger.

Frit efter Søren Harnow Klausen.

Ord.

Hvordan skal vi opfinde
nye følelser?
Hvordan skal vi opfinde
tanker til følelsen?
Til en fælles bevidsthed,
en viden i det mindste,
om alt det vi ikke ser,
-i os selv
-i de andre
-i hinanden.
Det kunne være ord til verden,
der formulerede glæden,

så hver eneste person vidste,

at han aldrig var alene i verden,

med sin bevidsthed om;
glæden, fornuften og friheden.
Det kunne være ord.

Det stof vi alligevel deler med hinanden.
Det stof,

der kan udvide sindet og sanserne.

Det kunne være ord,

du har sagt.

Frit efter Inger Christensen.

Historie.

Findes der steder uden fortid?
Naturligvis gør der ikke det.
Ethvert sted på kloden, enhver stump klippe, muld, sand og enhver dråbe vand gemmer på fortidige begivenheder af den ene eller anden slags, og begivenheder taler, historien taler, forhistorien taler. Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand, landbrugets mekanisering, opfindelsen af armeret beton osv. Ethvert landskab er både summen af tilsyneladende umælende tilfældigheder, og altid dannet af fortidige forudsætninger, som for eksempel kontinentalforskydningen, en fugl der engang tabte et bær, og varierende forhold som antallet af daglige soltimer.
Frit efter Camilla Christensen.

Film.

Film er vor tids mest avancerede og populære kunstart. Den kan skabe stemninger i krydspunktet mellem refererende virkelighedsopfattelse og associerende fantasi og kan realisere komplicerede og irrationelle følelsesregistre. Film kan give oplevelser af en anden virkelighed bag det genkendelige i billeder og lyde, som en indre virkelighed, der kæder detaljer sammen, så overblik og distance forenes med nuets følelser. Måske kan de pilles fra hinanden i upåvirket tilstand.
Frit efter Ole Michelsen.