Bille August er et stille menneske, skriver Anne Wolden-Ræthinge i en biografi fra 1993, han svarer kun når han bliver spurgt. Han er en seer, en lytter, opmærksom på "disse magiske sekunder der opleves som større end livet selv".
Bille Augusts film har ofte et samvittighedtema. I enhver samvittighedsreaktion findes såvel et subjektiv som et objektivt element. Det ene øjeblik føler vi, at vi reagere ud fra vort inderste indre, det næste øjeblik får vi hjælp et andet sted fra, til at overvinde os selv; hvad er det nu rigtigt at gøre, uafhængigt af mine sympatier og antipatier? Bille August beskriver udfordringen med "Den gode vilje" (1992). For Bille August handler den film om de mennesker, som befinder sig i sandhedens øjeblik. Vi oplever den lille dreng Petrus løbe af sted med en baby for at drukne ham. Henrik tæver derefter løs på drengen, til han nærmest besvimer, mens Anna med ligegyldighed står og betragter det. Ifølge Bille August er Petrus som dramatisk figur utrolig interessant, da han bliver en dæmonisk person på det tidspunkt, hvor Anna og Henriks ægteskab ikke fungere. Som det adopterede barn bliver han forstødt af Anna, og handler desperat som taber.
Det har været med den største fornøjelse han har lavet "Den gode vilje". Den film har betydet meget for ham kunstnerisk og privat, mødet med Penilla, venskabet med Ghita Nørby og mødet med Ingmar Bergman. "Det er noget jeg vil gå i graven med. En følelse af noget stort, noget vigtigt i mit liv."
Foto. Bille August under filmoptagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar