Min metodeopgave om "De stærke Jyder"

De stærke Jyders privatskole i Gamme Sole.

Jeg modtog et venligt brev brev fra Therkel  Therkelsen, der selv var opvokset i et hjem der var en del af De stærke Jyder, og besøgt daværende præst ved Øster Snede sogn Jørgen Højgaard, hvor jeg havde adgang til den gamle kirkebog. Desuden var jeg 3 dage på Landsarkivet i Viborg. Men inden da havde jeg hjemme i Horsens gennem 3 måneder arbejdet med problemformulering og forskningsoversigt.

Jeg skrev opgaven helt selvstændig, og jeg gik til eksamen i 1988 hos Finn Stendal Pedersen, som jeg har gode minder om. 

Indholdsfortegnelse
------------------------------------------------------------------------------
01 : 0 Problemformulering
02 : 0 Problemformuleringens realitet og relevans
03 : 0 Forskningsoversigt - vækkelsernes sociale tilslutningsmønster
04 : 0 Begrebdefinition
04 : 1 Konjunkturer
04 : 2 Krisefølsomhed
05 : 0 "De stærke jyder" tidsmæssig og geografisk nuancering
05 : 1 "De stærke jyder" foreløbig definition
05 : 2 "De stærke jyder" min afgrænsning
06 : 0 Metodiske overvejelser
07 : 0 Det afgrænsede navnestof
07 : 1 Tilslutningsmønster
08 : 0 Selvejerkøbets tidspunkt, pris, hardtkorn, pris/td hartkorn
09 : 0 Konklusion
10 : 0 Noter
11 : 0 Litteraturliste
12 : 0 Utrykt materiale


1. : Problemformulering
---------------------------------------------------------------------------------
Under hvilke forhold blev vakte selvejere fra Øster Snede sogn, selvejere?

2. : Problemformuleringens realitet og relevans.
---------------------------------------------------------------------------------
Da det snævre sociale og driftsmæssige fællesskab opløstes med landboreformernes udskiftning, udflytning og selvejerkøb blev landbosamfundet, når vi ser bort fra sognemenighedsfællesskabet, i et par generationer organisationsløse indtil forholdene var modnet til etablering af de frivillige sammenslutninger organiseret omkring afsætning, som blev landbrugets senere organisationsform.

I perioden 1800-50 voksede der vekslende i tid og styrke for første gang egentlig alternative grupper til de bestående sognemenigheder frem i landbosamfundet. Det var de såkaldte gudelige forsamlinger - som navnet antyder, grupper i religiøs dragt.

Det er en almindelig antagelse, at der består en vis sammenhæng mellem sociale og materielle vilkår og bevidsthedsmæssige og religiøse ytringer. Det er min hypotese at en ugunstig selvejersituation disponerede for tilslutning til de gudelige forsamlinger. En ugunstig selvejersituation skal analyseres i lyset af; Tidspunkt for udflytning, udskiftning og selvejerkøb. Vekslende økonomiske forhold hvorunder bonden blev selvejer.

Overvejelse
-----------------------------------------------------------------------------------
Arbejdet med fænomenet de gudelige forsamlinger bør rumme en ydre og en indre side. Den indre omhandler impulsen for tilslutning til det nye fællesskab. Den ydre beskæftiger sig med det mønster for tilslutning der tegner sig ved identificering og bearbejdning ud fra navnemateriale fra relevante kilder.


3. : Forskningsoversigt
--------------------------------------------------------------------------------
I 1950 erne arbejdede P. G. Lindhardt og Hal Koch med at forbinde en sammenhæng mellem vækkelse og sociale og samfundsmæssige forhold. De anlagde en betragtningsmåde på vækkelserne, som en konsekvens af landboreformernes frigørelse af bonden. Den vakte bonde vendte sin frigørelse fremad i øget selvbevidsthed og selvhævdelsestrang. Lindhardt karakteriserede vækkelserne ved at de udspringer af ændringer i samfundsstrukturen, hvorfra nye sociale lag henter impuls til at kæmpe for en "plads i solen". Lindhardt og Koch forsøger dog ikke at afprøve deres betragtningsmåde overfor den historiske virkelighed der kan nåes gennem en metodisk bearbejdelse af kildematerialet.

Disse nye materialistiske forklaringsmåder, der søgte at indplacere vækkelse som en bevidsthedsmæssig forløber for den selvbevidste bondestand vi kender fra 2. halvdel af 1800-tallet, provokerede det stort anlagte projekt om "vækkelsernes frembrud i 1. halvdel af 1800-tallet frem. Dette projekt, der strakte sig fra 1960-75, tog den konkrete opgave op, at skabe et overblik over det bevarede kildemateriale, der direkte belyser vækkelsernes historie. og på baggrund af dette gør projektet rede for vækkelsernes udbredelse og forløb efter et lokalt princip, og giver dermed mulighed for nuanceringer af vækkelserne i tid og rum. Projektet har hvor der foreligger et større ensartet navnestof, f.eks. adresselister, søgt at udnytte dette til på et aggreret niveau at redegøre for antal, erhverv eller stilling i erhverv o.l..

Astrid Tønnesen går et skridt videre i sin undersøgelse, der har regional basis, men som på herredsniveau redegør for de gudelige forsamlingers tilslutning fra henholdsvis selvejere og fæstere samt deres jordtilliggende. Astrid Tønnesen tager sit udgangspunkt i materiale som projektet om vækkelsernes frembrud har fremdraget. Hendes undersøgelse afgrænses til region Fyn og henter sit navnestof fra 3 adresselister fra 1830´erne. Adresselisternes navnestof er gennem hartkornsekstraktprotekollerne søgt udnyttet til en undersøgelse af de vaktes jordtilligende fordelt på kategorierne husmand, boelsmand, mindre gårdmand og større gårdmand. Hartkornsekstraktprotekollerne er endvidere udnyttet til en undersøgelse af de vaktes fordeling på fæster, forpagter og selvejere. Af de 284 personer undersøgelsen har (6) kunnet identificere var 160 selvejere, 1 forpagter og 123 fæstere. Disse 284 jordbrugere udgør dog kun 1,7% af samtlige jordbrugere i de undersøgte herreder. Ved en undersøgelse med (7) social differentiering efter jordtillingedets princip viser det sig, at af samtlige vakte udgjorde husmænd 57%, gårdmænd med jordtilligende på 4-8 td hk med en andel på 20% og (8) boelsmænd og mindre gårdmænd repræsenteredes med hver 11%. Astrid Tønnesen kan konkludere at vækkelse kan henføres både til fæstere og selvejere, og hvad jordtilligendets (9) størrelse angår til samtlige grupper, dog således at de enkelte grupper er repræsenteret så godt som ligeligt i forhold til deres samlede størrelse på Fyn.

Efter påvisning af det generelt heterogene tilslutningsmønster der viste at lægmandsrøret havde appel til brede lag af landalmuen, måtte de senere bidrag søge at fortolke impulsen over temaet "det heterogene mønster", idet man stadig forsøgte at forbinde en vis fælles kulturel, social eller økonomisk erfaring og det heterogene mønster der var etableret på basis af individuel tilslutning. På regionalt niveau var der tegnet et billede af en kraftig tilslutning fra husmænd, men når man går ned på herredsniveau tegner der sig et billede af hverken eller og både og. H P Clausen referere til andre iagttagelser, når han hæfter sig ved at; "Henter vi et økonomisk-socialt betydningsindhold fra århundredets sidste halvdel, vil man opdage at vækkelserne ofte er mest interessante ved deres afvigelse fra forklaringsmønstret. (10)

H.P. Clausen forsøger sig med et alternativ til den forbindelse Lindhardt og Koch søgte at etabere mellem landboreformerne og vækkelserne. Han hævder at landboreformerne (1o) resulterede i en ganske følelig og økonomisk betinget modsætning mellem gårdmandsstanden og de mindre priviligerede samfundsgrupper på landet, og kløften uddybedes under landbrugskrisen i 1820 ´erne. De fattigste lag kom til at stå alene uden den tryghed som fællesskabet dog havde givet dem. "Drevet af den religiøse impuls fandt netop disse småkårsfolk sammen i vækkelserne, som bandt dem ind i nye medmenneskelige solidaritetsforbindelser til afløsning af de gamle, der var sprængt".

Vagn Wåhlin præsentere ligeledes vækkelser som en soliaritetsforbindelse, der gennem kampen for troen mod autoriteterne søgte at benægte sociale konsekvenser af agrare strukturforandringer. Wåhlins skema til forklaring af vækkelsernes tilslutning er delvis i overensstemmelse med Clausens, da han ligeledes fortoker tilslutningsmønstret som udspringende i lag af landalmuen, der var ramt af ændringer i landbosamfundet. Men mønstret var sammensat fra flere lag efter lokale forhold og mere generelle men svingende forhold som konjunkturerne. (11)

Anders Pontoppidan-Thyssen finder ikke anledning til at operere med et socialt rekruteringsmønster. Den udvikling der begyndte med landboreformerne kan ikke forklare vækkelsernes opståen (12). Reformernes uomtvistelige betydning bestod i at de sprængte det gamle forkuede og vanebundne landsbysamfund, og bidrog afgørende til at vække bonden til selvstændighed og initiativ. De religiøse vækkelser var de første åndelige bevægelser i moderne forstand, som fik bred tilslutning i landalmuen (13). Vækkelserne var bærere af tanker, der ikke var almindelig anerkendt, men krævede et personligt valg, og dermed udviklede de første gruppedannelser, de gudelige forsamlinger, der ikke var knyttet til landsbyfællesskabet, men byggede på fælles åndelig interesser - bandt de mere alvorlige i troen.

Martin Zerlang giver i sit brede værk om "Ararsmåborgerskabets" sociale og ideologiske udviking fra landboreformerne til systemskiftet" en inspirerende tolkning af fænomenet vækkelser. Zerlang tager sit udgangspunkt i kirkehistorikernes behandling af vækkelsernes tilslutning. Dette projekt kritiseres for, på trods af et imponerende og umiddelbart overbevisende mængde materiale om vækkelsens bærere, for at tolkningen af dette empiriske grundlag har været for skeptisk, derved at det på baggrund af det umiddelbart heterogene sociale tilslutningsmønster benægter formidlere fra de vaktes sociale og materielle livssituation (14). Han karakterisere selv 1. halvdel af 1800-tallet som en socialhistorisk "åben" situation for en stor del af landbobefolkningen; for fæstere der så frem til selveje, for selvejere der savnede begrundelse for den nye arbejdssituations krav, for husmænd der vaklede mellem proletarisering og selvejerstatus og fra andre der var rådvilde efter landsbyfælleskabets opløsning.

4. : Begrebsdefinition
---------------------------------------------------------------------------------
Vækkelsernes betydning som lægmandsrøre 1800-50 beror på at der for første gang skildte sig mennesker ud fra det traditionelle sogne- og landsbyfælleskab og sluttede sig sammen i nye grupper.

Viser de vaktes engagement frem mod den selvbevidste bonde, der kendes fra 2. halvdel af 1800-tallet, eller viser det tilbage til det opløste landsbyfælleskab? Er der tale om en gryende ny mentalitet der sætter de mest vakte personer i stand til at engagere og gruppere sig på et ideologisk fællesskab, som ikke nødvendigvis var afgrænset til det nærmeste og fortrolige? Eller er disse grupper karakteriseret ved at det var pressede lag af landalmuen, der som en psyko-social reaktion på deres situation, søgte sammen i nye moralske fællesskaber?

De på de foregående sider referede teorier til forståelse af disse spørgsmål har ikke søgt at udnytte navnestoffet på kilder der kunne følge de vakte til tiden før eller efter vækkelsesytringen. Det er denne undersøgelses problemstiling at undersøge vakte selvejeres overgang til selveje. Selvejerkøbet skal ses i relation til de konjunkturermæssige vilkår hvorunder det fandt sted. Undersøgelsen vil blive afgrænset til et snævert lokalt område med sogn og landsby som helhed og husstand/brug som enhed.

Undersøgelsens hypotese er, at når en vakt selvejer ytrede sig i denne oppotitionelle rolle. var der typisk tale om selvejere der havde foretaget sit selvejerkøb dyrt i perioden med gunstig konjunkturerbalance dvs. før 1818-28 og specielt i de sidste højkonjunkturår. Denne hypotese næres af den antagelse at et følgende ubønhørigt krav om rentabilitetsforbedringer i perioden 1818-28, hvor kornpriserne faldt drastisk, har været fremmende for en samtidsskepsis, der fik de vakte til at søge tilbage til resterne af den kulturelle tradition.

Falbe Hansen har diskuteret nogle generelle vilkår, og disse betragtninger er anvendt da det ikke er overkommeligt og heller ikke muligt at etablere et udtømmende kildemateriale over priser og mængde med reference til hver enkelt bedrifts driftsøkonomi. Dermed får undersøgelsen karakter af en prøvelse af relevansen af min problemstilling i forhold til Falbe Hansen og ikke en undersøgelse af de vaktes eksakte krisefølsomhed.

4.1 : Diskussion af relevant konjunkturerforløb.
----------------------------------------------------------------------------------
Selvejeren blev som producent til markedet i højere grad end tidligere underlagt vekslende og usikre penge-, pris- og kreditforhold således at hans muligheder for at forbedre stillingen overfor de pantekrav der havde måttet vedtages ved købet må ses i sammenhæng med konjunkturernes arbejde år for år. I dette perspektiv kan tiden 1807-28 opdeles i flere tidafsnit her således; (15)

1807-13
1813-18
1818-28

Med statens forøgede udgiftsbehov som følge af kreditsituationen greb regeringen efter 1807 til det middel at udstede flere, uindløselige papirpenge. Forøgelsen af sedlernes mængde trykkede deres værdi og bevirkede at alle priser der var i seddelpenge steg.
Alle varer der kunne sælges til markedet steg til skyhøje priser og selvejergårdmandens balance forbedredes med lanbrugsprodukternes prisstigning. En af selvejergårdmandens pengeudgifter, prioritetsgælden, rente og afdrag hvor de var udtrykt i faste pengebeløb blev hermed reelt formindsket. Gælden kunne forrentes og afdrages med stadig større lethed. Som følge af landets finansielle situation blev de gamle curantsedler i 1813 ombyttet med nye rigsbanksedler. Alligevel var forholdet det, at for de der havde noget at sælge var tiderne fortsat gode. Fra 1818 ødelagdes den hidtidige gunstige balance som følge at et drastisk prisfald på landbrugsprodukter. Falbe Hansen har villet illustrere dette gennem en oversigt over kapitaltakster fra Sjælland.(17) Erik Helmer Pedersen (16) har forbehold overfor kapitaltakstterne som udtryk for handelspriserne. De er fremkommet på basis af en vurdering af stiftets eller amtets gennemsnitspriser. De kan derfor kun bruges til at klarlægge en tendens i prisudviklingen, men egner sig næppe til en mere præcis vurdering af konjunkturerforhold eller som udtryk for de enkelte landbrugsejendommes indtjeningsmuligheder.

4.2 : Diskussion af selvejets konjunkturerfølsomhed.
-------------------------------------------------------------------------------
Prisen for selvejet var købesummen - selv- og/eller lånefinansieret. Forudsat at konjunkturerne skikkede sig gunstigt var de mere upersonlige kredit og låneinstitutioner vel behageligere end fæsterenes hoveri og landgilde. Det er relevante ved den gæld, der måtte vedtages ved selvejerkøb som udslaggivende for den enkelte selvejergårds krisefølsomhed, derved at denne prioritetsgæld og de dermed forbundne renter og afdrags betalinger udgjorde bestemte summer fastsat i penge og dermed var uafhængige af prisfaldet på landbrugsproduktene.

Finn Stendal Petersen (FSP) har i sin undersøgelse fra Fyn i 2. halvdel af 1700-tallet gjort opmærksom på den manglende pligt til at tinglyse gælden og den deraffølgende vanskelighed ved at give et reelt billede af de enkelte gårdes belåning. Han kan ved at sammenligne belåningssum med købsprisen redegøre for et tinglyst lånebehov på 21-22%. En sådan selvfinansieringsgrad tror FSP ikke på og stipulere at lån fra slægtninge og bekendte uden tinglysning har været en betydelig lånekilde. Den periode FSP arbejder i kan dog ikke helt sammenlignes med perioden efter landboreformernes gennembrud, hvor man i langt højere grad må formodes at måtte have tyet til lånekilder der fordrede tinglysning.
Marete Johansen har i sin undersøgelse brugt skøde- og panteprotekollernes indhold af panteoblogationer til gældsopgørelse af de enkelte gårde. Hun når ved at sammenligne skifter frem til samme konklusion som FSP, at mange har haft gæld. der ikke har været tinglyst. og dermed ikke fremtræder af skøde- og panteprotekollerne.

Udgangspunktet for min undersøgelse vil være den antagelse at overtagelse af selvejerbedrift i årene 1813-1818 betød en særlig krisefølsomhed. Selvejerkøbet fandt da sted under stigende konjukturer med høje jordpriser og den investerede kapital skulle forrentes og afdrages over en periode med faldende priser på de produkter bonden skulle afsætte til markedet for termin efter termin at kunne svare renter og afdrag. Undersøgelsen vil begrænse sig til købspris pr. tønder hartkorn.

Hartkorn: Klassifikation af jorden naturlig ydeevne - takst x areal .
En tønde hartkorn 28365 m2 ved takst 24 det vil sige normaljord.
Problemer med nyt og gammelt hartkorn?

5 : De "stærke" jyders - tidsmæssig og geografisk nuancering.
-------------------------------------------------------------------------------
Vækkelserne på egnen mellem Horsens og Vejle der senere fik navnet de "stærke" jyder begyndte allerede i slutningen af 1700-tallet. Uldum/Langskov pastorat og Rårup sogn var de første centre for vækkelsen. Det var dog først med katekismestriden i Korning 1811-20 og i Øster-Snede sogn 1831-39, at vækkelsen kom i konflikt med øvrigheden på en måde, så de vakte fremstod som en opposotionel gruppe. Hegnsvad opstiller en talmæssig opgørelse som udtryk for vækkelsens udbredelse og sociale sammensætning på denne egn der i Hegnsvads undersøgelse dækker 28 sogne fordelt på 7 herreder og 2 amter. (20)

Wåhlin referere til et upubliceret speciale (21), når han hævder at går vi ned på landsbyplan som geografisk afgrænsning ses der et mønster hvor det et sted er nyetablerede gårdmænd på små gårde der er centralt placeret, et andet sted er det landhåndværkere der danner kerne og et tredie var det kvinder der stod i centrum. Jeg følger Wåhlin og afgrænser min undersøgelse til Øster-Snede sogn.

Hegnsvad har på baggrund af ritualadresen fra 1839, som Astrid Tønnesen ligeledes har anvendt i sin fynsundersøgelse, søgt at redegøre for vækkelsen i Øster-Snede sogne 1839. Folketællingen er udnyttet til identificering og erhvervsbestemmelse. Fordelingen på erhverv så således ud (22)

Håndværkere 19 (17,6) 
Piger 19 (17,6)
Husmænd 24 (22,2) 
Karle 17 (15,7)
Gårdmænd 24 (22,2) 
Andre 5 ( 4,6)

Hustruer medtaget under hendes mand. Tallet i parantes ydtrykker procent.

Hegnsvads registrering falder uden for selve konflikten, og det mener jeg ikke er heldigt. Jeg vil derfor prøve at definere den "stærke" jyde og skærpe kriteriet for tilhørsforhodet.


5. 1 : "De stærke jyder" definition og min afgrænsning.
-----------------------------------------------------------------------------
Det var de "stærke jyders" kategoriske vægring, ved at lade deres børn undervise og konfirmere efter den bye Balles lærebog, og den derefter følgende retslige forfølgelse, der kendetegnede dem. Det forkommer relevant at antage et kraftigt element af kulturel tradition i denne situation. hvor der ytredes kritisk aktivt i forhold til forandringer i de bestående kulturelle symboler.

Overfor en vekslende sanktionspraksis fra øvrigheden forsøgte de vakte sig med ansøgninger til konge og amtmand om frihed til at få deres børn konfirmeret efter den traditionelle Pontoppidan forklaring.

Den 20.02. 1934 sendte en gruppe på 9 den første ansøgning. Herefter blev der afsendt yderligere 8 ansøgninger om dette spørgsmål, inden konflikten ophørte i 1839 med kancelliets tilladelse til, at de vakte fik deres børn konfirmeret efter den af dem ønskede forklaring. Efter selve konfliktens ophør sendtes der yderligere 2 ansøgninger, denne gang til amtsskoledirektionen om frihed til at antage og lønne en lærer til deres børns undervisning. Nr 10 og 11.
Ansøgninger fra Øster Snede sogn:

1) 20.2 1834 Skrivelse til amtskoledirektionen
2) 23.2 1834 Ansøgning til kongen
3) 25.6 1834 Ansøgning til kongen
4) 3.3 1835 Ansøgning til kongen
5) 3.7 1835 Ansøgning til kongen
6) 3.7 1835 Klage over lærebog fra Øster-Snede sogn.
7) 8.2 1837 Ansøgning til Kongen
8) 25.2 1837 Skrivelse til amtmanden
9) u.d. 1838 Ansøgning til Kongen
10) 29.7 1840 Ansøgning til amtsskoledirektionen
11) 7.11 1840 Ansøgning til amtsskoledirektionen

Denne undersøgelse vil definere sit kriterie snævrere end Hegnsvad. Som gennemgående underskriver på de 9 ansøgninger fra Øster-Snede sogn 1834-39. Hermed opnåes det bedste bedste tilhørsforhold i forhold til definitionen om den kategoriske vægring, og engangsunderskrivere kan udelades som "useriøse".

5. 2 : Analyse og afgrænsning af navnestoffet
-----------------------------------------------------------------------------
En analyse af de 11 ansøgninger giver et navnestof på 35 personer. Ansøgning nr 8 har haft bredere appel fra sognet, men nogle figurere kun på denne og er derfor udeladt. Går vi ud over den "illegale" periode til ansøgning 10 og 11 viser der sig et mønster, hvor mange figurere for første gang. Ansøgning nr. 5 er af 5 hustruer til mænd der ligeledes har underskrevet. Nævnte engangsunderskrivere er udeladt, se bilag, da deres underskrift ikke figurere gennemgående på ansøgninger fra perioden 1834-39.

Det relevante navnestof er hermed reduceret til 7 personer.

6. : Metodiske overvejelser
-----------------------------------------------------------------------------
Til undersøgelsen anvendes 3 kildegrupper.

1) Folketællingerne 1834 og 1840.
2) Skøde - og panteprotekoller.
3) Hartkornsekstraktprotekoller 1834.

Det er kilder, der sjældent svigter i forhold til deres normative ramme. På de tre kilder kan alle emner identificeres på navnet, og kilderne oplyser endvidere alle om bopæl i form af landsby og sogn til nøjagtigere bestemmelse af identiteten.
Folketællingen oplyser i denne sammenhæng om personemnets realitet som husstandsoverhoved i Øster-Snede sogn senest i 1840, samt om erhverv der dog ikke kan betragtes som udtømmende og nøjagtigt. Skøde - og panteprotekoller er anvendt til undersøgelse af selvejerkøbets pris og tidspunkt. Disse protekoller er før 1830 kun sjældent - og først fra 1845 generelt udstyret med realregister. Men siden 1738 var der generelt ført et alfabetisk navnregister.
I 1805 flyttedes tinglysningen fra landsretterne til underretterne, der i landdistrikterne var hereeds - og birkeretterne.
Hartkornsekstraktprotekollerne fra 1834 er anvendt som suplement til skøde - og panteprotekollen, hvor denne ikke har kunnet give oplysninger.

7. : Det afgrænsede personnavnestof.
--------------------------------------------------------------------------------
En analyse af tilslutningsmønstret viser at det er nogle få husstandsoverhoveder fra den sydlige del af sognet, det sydligse skoledistrikt, der danner en gennemgående kreds bag alle ansøgningerne fra Øster - Snede sogn 1834 - 38.

1) Mads Andersen
Gl. Sole gmd
2) Hans lauersen
Solskov gmd
3) Lauers Mortensen
Solskov hmd
4) Mads Christensen
Gl. Sole gmd
5) Christoher Nicholaisen
Båstrup smed
6) Mads Nielsen
Gl. Sole hmd, skovfoged
7) Christen Sørensen
Gl. Sole hmd

7.1 : Tilslutningsmønstret
Vandret ansøgninger, lodret underskriverne.
----------------------------------------------------------------------------------

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11.

1. x x x x x x x x x

2. x x x x x x

3. x x x x x x x

4. x x x x x x x

5. x x x x x x x

6. x x x x x

7. x x x x x x


8. : Selvejerkøbets tidspunkt og pris pr. tønder hartkorn.
--------------------------------------------------------------------------------
Undersøgelsen stiller krav om identifikation på folketællingen 1834 eller 1840, skøde - og pantekrotekollen 1834.

1) Mads Andersen Selvejer 4. februar 1831
Gl. Sole Hartkorn 3,73225
Pris 1400 rbd.
Pris/tønde hartkorn 378 rbd.

2) Hans Lauersen Selvejer 7. august 1820
Solskov Hartkorn 3,oo275
Pris 1000 rbd.
Pris/tønde hartkorn 333 rbd.

3) L. Mortensen Selvejer 11. juli 1834
Solskov Hartkorn 1,31
Pris 590 rbd.
Pris/ tønde hartkorn 453 rbd.

4) M. Christensen Selvejer 1. oktober 1830
Gl. Sole Hartkorn 3,22211
Pris 1200 rbd.
Pris/ tønde hartkorn 375 rbd.

Christopher Nicholaisen og Mads Nielsen er identificeret på folketællingen 1834 som husstandsoverhoved for egen husstand, og er søgt men ikke fundet i hverken skøde - og panteprotekollernes navneregister eller i hartkornsekstrakprotokollen.
Christen Sørensen er søgt og fundet som husstandsoverhoved for egen husstand på folketællingen 1834 men ikke i skøde - og panteprotokollernes navneregister men dog i hartkornsskstraktprotokollen.

5) Christen Sørensen Hartkorn 1,13125
Uddraget af hartkornekstraktprotokollen.

1 tønde hartkorn 28365,0 m2
1 skæppe 3546,0 m2
1 fjeding 886,5 m2
¼ album 73,9 m2
Ved takst 24 normaljords bonietet.

9. : Konklusion
----------------------------------------------------------------------------
Den foranstående undersøgelse omfatter landsognet Øster-Snede mellem Horsens og vejle.
Personnavnestoffet er hentet fra ansøgninger til konge og øvrighed 1834-40. Emnerne er dog kun udtaget fra ansøgninger 1834-38, og da ses det at der udelukkende har gennemgående tilslutning fra den sydlige del af sognet , Gl. Sole, Solskov og Båstrup, der udgjorde et sydligt skoledistrikt i sognet.
Den tidsmæssige afgrænsning er fundet relevant, da den udgør tiden fra den første ansøgning og til og med den sidste ansøgning inden underskrivernes ærinde legaliseredes. Altså den periode, der rummede en vis illegal virksomhed i forhold til plakaten af 1741.

Undersøgelsen kan dermed afgrænses til 7 husstandsoverhoveder, der ses at have udgjort en gennemgående "kreds". Husstandsoverhovedets navn er det emne efter hvilket underøgelsens problemstilling; det eventuelle selvejerkøb kan efterspores i skøde - og pantprotokollerne.
Det har været undersøgelsens problemstilling at undersøge tidspunkt og pris for overnnævnte 7 personers eventuelle selvejerkøb, således at en teori om de vaktes dyre selvejerkøb i de sidste højkonjunkturer år inden 1818 kan identificeres.
Det er ikke undersøgt om der er tale om skifte, overgang fra fæste til selveje eller om der er tale om et ordinært selvejerkøb. Det er heller ikke undersøgt om selvejerkøberen tidligere har været selvejer.

Problemstillingens relevans næres af min hypotese om at et dyrt selvejerkøb fra disse år stillede store krav til selvejeren under landbrugskrisen om rentabilitetsforbedringer. Krav hvorunder andre mere emotionelle livsforhold måtte indordnes.

Den pietistiske vækkelse der blomstrede fra 1820´erne var et opgør med den efterhånden rationalistiske statskirkes forkyndelse.
Den periode på 15-20 år mellem selvejerkøbet og 1. vækkelsesytring skulle altså ifølge min hypotese være en periode hvor erfaringen med selvejet berørte den vaktes livsanskuelser således, at de vendte sig bort fra nye kulturelle indlæringer. Væk fra en identitet dannet under kravet om rentabilitet af bedriften, tilbage til en identitet gennem troen.
En sådan hypotese har ikke kunnet bekræftes af problemstillingens resultat. Selvejerkøbet har i 3 ud af 4 tilfælde fundet sted mellem 1830 og 1834 altså efter landbrugskrisen. Hans Lauersen har købt under landbrugskrisen i 1820 til en pris der antyder, at han kan have været i en udsat position resten af krisen.


10. : Noter
--------------------------------------------------------------------------------
01) P.G. Lindhardt, Vækkelser og kirkelige retninger
02) Hal Koch, Dansk kirkehistorie bd 6
03) P.G. Lindhardt, vækkelser og kirkelige retninger side 6
04) Red. Anders Pontoppidan-Thyssen
05) Kirkehistoriske samlinger 1969
06) Astrid Tønnesen side 214
07) Min beregning
08) Astrid Tønnesen side 214 - min beregning
09) Astrid Tønnesen side 210
10) H.P. Clausen, Den sociale problemstilling ved ... side 160-61
11) Vagn Wåhlin, Opposition og statsmagt side 124
12) Anders Pontoppidan-Thyssen, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 1 side 26
13) Anders Pontoppidan-Thyssen, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 1 side 5
14) Martin Zerlang, Bøndernes klassekamp side 159
15) V. Falbe Hansen, Stavnsbåndsløsningen og ...side 1-14
16) Erik Helmer Petersen, Landbrugskrisen side 187-88
17) V. Falbe Hansen, Stavnsbåndsløsningen og ... side 18
18) Finn Stendal Petersen, side 51-52
19) Marete Johansen, Landbrugskrisen side 105
20) Herluf Hegnsvad, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 4 side 179
21) Vagn Wåhlin, Opposition og statsmagt side 124
22) Herluf Hegnsvad, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 4 side 235
23) Herluf Hegnsvad, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 4 side 179
24) Herluf Hegnsvad, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 4 side 224-235
25) Herluf Hegnsvad, Vækkelsernes frembrud i Dk bind 4 side 262

11. : Litteraturliste
--------------------------------------------------------------------------------
- Anders Pontoppidan-Thyssen, Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede bind 1 (1960)
- Astrid Tønnesen, Den sociale baggrund for vækkelserne på Fyn i 1. halvdel af det 19.århundrede. Kirkehistoriske samlinger (1969)
- P.G. Lindhardt, Vækkelser og krikelige retninger 1951, 1959,1978
- Hal Koch, Danmarks kirke historie (1954)
- Herluf Hegnsvad, Vækkelsernes frembrud i Danmark bind 4 (1967)
- Martin Zerlang, Bøndernes klassekamp i Danmark (1976)
- H.P. Clausen, Den sociale problemstiling ved udforskning af de gudelige vækkelser. Kirkehistorieske samlinger 7. række nr. 6 side 137-67. (1966)
- Erik Helmer Petersen, Landbrugskrisen 1818-28. Lanbohistoriske studier (1970)
- Vagn Wåhlin, Opposition og statsmagt side 105-132. Protest og oprør (1986)
- Finn Stendal Pedersen Bol og by (1987:1)
- Marete Johansen, Landbruget og landbrugskrisen 1818-28. Bol og by (1984)
- V. Falbe Hansen, Stavnsbåndsløsningen og landboreformerne 2. del (1889)

12. : Utrykt materiale
----------------------------------------------------------------------------------
-Folketællingerne Øster-Snede sogn i Nørvang herred 1834 og 1840
-Hartkornekstraktprotokollen 1834 for Øster-Snede i Nørvang herred
-Skøde - og pantprotokollers navneregister 1740-1832 og 1832-36
-11 ansøgninger fra Øster-Snede sogn 1834-1840