Italien havde status hos guldalderkunstnerne som livsglædens og kunstens forjættede land, og Rom var blevet målet for skønelskere og kunstnere. Det lysende midtpunkt for danskere var deres berømte landsmand, billedhuggeren Bertel Thorvalsen (1770-1844), der selv boede Rom i ca. 40 år. Han fejrede hvert år den 8. marts, den dag han var ankommet til Rom, som sin fødselsdag.
Det var akademiet som finansierede Bertel Thorvalsens rejse i 1796 til Rom og i tre år betalte 400 rigsfaler om året medfølgende en rejseinstruks underskrevet af Jens Juel og Nicolai Abildgaard, hvori han bl. a. forpligtes til erhverve sig;
"ydermere Fuldkommenhed i sin Konst" og "hver siette Maaned efter hans Afrejse, at underrette Academiet om sit Opholdssted, og efter at have nydt tvende Aars Stipendium, at indsende en Prøve af sin fremgang i et arbeide i Marmor, eller en afstøbning i Gips over et Marmor-Arbejde ... ".
25 år senere havde Thorvalsen opnået en position som sin tids største billedhugger. Han havde en usædvanlig evne til at danne figurer og billeder, som i kraft af en enorm indsats blev spredt vidt omkring blandt det europæiske publikum. Den lange række af skulpturer kunne kun udføres gennem den gængse arbejdsgang fra ler over gips og til marmor takket være den betydelige skare af elever og medarbejdere, som Thorvalsen havde i sine værksteder.
Foto. D.C. Blunck, Danske kunstnere med Bertel Thorvalsen for bordenden i osteriet, La Gensola, Trestevere, Rom 1837.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar