Jeg føler at byens væsentligste attraktion er de andre mennesker, og det liv de lever i byrummet, der bør byde på spændende historie og attraktive sanseindtryk. En by er sammensat af sine mange kvarterer og gader med forskellige historier og funktioner. Det er derfor ikke forkert at sammenligne det med et puslespil, hvor brikkerne med historien er faldet på plads, som det bybillede vi kender idag. Byer er først gode, når kvaliteterne også omfatter byens mange brugere ved udøvelsen af deres gøremål, og de skiftende situationer, som menneskelige møder, der bærer på en betydning, og ofte ikke er helt tilfældige, men betinget af den fælles historie, ydre omstændigheder og de agerendes aktuelle tilstand.
Alt det som foreningen af byplanlægning, de statslige investeringer og det almindelige initiativ møjsommeligt byggede op, kunne ødelægges på få timer ved ildebrand hvoraf tre, i 1728, 1795 og 1807, ænderede bybilledet.
Fra den 20. til den 23. oktober 1728 rasede branden der kostede få menneskeliv men omkring 1600 bygninger, fordelt på 1277 af byens 4500 matrikelnumre og 47 % af den gamle middelalderby inden for voldene var blevet flamernes bytte. Med de såkaldte ildebrandhuse fra tiden efter 1728 skiftede København udseende fra bindingsværks facader til grundmurede gadefacader af pudset tegl og høje, smalle huse med tagkviste som på Gråbrødre Torv bygget efter branden i 1728. Ildebrandshusene blev alle bygget efter få mønstertegninger af overlandbygmester J. C. Krieger.
Den 5. juni 1795 kl. 15 udbrød der brand i flådens gamle leje ved Gammelholm. Ilden sprang over Holmens Kanal og fik fat i kvarteret omkring Nikolaj kirke, hvorfra den fortsatte hen langs Gammel strand, Kompagnistræde, Knabrostræde, Rådhusstræde, Farvergade, Gammel- og Ny Torv og derfra mod Frederiksberggade, Vestergade og Sankt Peder Stræde. Da Ilden endelig blev slukket søndag eftermiddag omkring kl. 16 havde den raset i 48 timer. 941 huse var brændt, og næsten 6000 af byens indbyggere var hjemløse.
12 år senere, under krigen mod England i 1807 blev København udsat for et terror bombardement med civilbefolkningen spærret inde i byen. I tre nætter fra den 3. til den 5. september 1807 bombarderede engelske styrker København med deres raket- og artilleribatterier, fra det vi nu kender som Frederiksberg og Indre Nørrebro. Omkring 1600 mennesker omkom og lige så mange blev såret. 300 private ejendomme brændte og specielt kvarteret Frue kirke, Nørregade, Købmagergade og Landemærket blev stærkt beskadiget. Frue Kirke, det meste af universitetet, Borch og Elers kollegier brændte ned.
Foto1. Huse på Gråbrødretorv opført efter englændernes bombardement i 1807.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar