København, Bakkehuset på Rahbeks alle.

Bakkehuset på Rahbeks alle på Frederiksberg.

Bakkehuset kom fra slutningen af 1700-tallet og næsten tredive år ind i 1800-tallet til at markere det borgerlige åndsliv i den periode, der gik fra oplysningstid til romantik. Bakkehusets historie fortaber sig i 1600-tallet som Christian IV´s gamle ladegård, og fungerede siden som landevejskro indtil omlægningen af Roskildevej i 1776, hvorefter skiftende ejere lejede ud til romantiske københavnere, der ønskede at forsøge sig som landliggere om sommeren. Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) lejede sig første gang ind i 1780 for sommeren, og fra 1785 levede han i Bakkehuset på helårsbasis, inden han fra 1798, som nygift, gav liv til boligen sammen med Kamma (Karen Magrethe Heger 1775-1829), og i 1802 købte de Bakkehuset.

Knud Lyhne Rahbek blev i 1809 direktør på Det kongelige Teater på Kongens Nytorv. Men Hr. og fru Rahbek indtog allerede inden da en fremtrædende plads i det litterære åndsliv, og ægteparrets hjem på Valby Bakke blev et naturligt samlingssted for tidens skønånder, digtere og videnskabsmænd, som P. A. Heiberg, republikaneren og friheds elskeren, der formulerede, at "Ordener hænger man på Idioter" og lignende paroler, blev af enevælden i 1799 tvunget i eksil i Paris. Jens Baggesen, der kom i en litterær disput med både Rahbek og Oehlenschlæger om tidens digtning (Tylvtestriden). Mens Adam Oehlenschlæger efter en lang forlovelse endelig blev gift med Christiane Heger, Kammas søster, blev Adam Oehlenschlægers søster Sofie gift med juristen Anders Sandøe Ørsted bror til H.C. Ørsted. De to søskende Oehlenschlægere var opvokset på Frederiksberg slot nær Bakkehuset. Filosoffen Henrik Steffens indviede i Bakkehuset dette guldaldermiljø i den nyeste tyske filosofi, og han førte timelange samtaler med Adam Oehlenschlæger, på deres spadserture i Søndermarken og Frederiksberg have, og Ohlenschlægers talent blev derefter forløst med hans digt "Guldhornene" fra 1802.

Efter Rahbek´ernes død udlejedes Bakkehuset, ligesom i tiden før den rahbekske æra. I 1840´erne tilbragte historikeren Troels Troels-Lunds familie somrene i Bakkehuset, der inspirerede ham til sit trebindsværk om "Bakkehus og Solbjerg". I 5 år fra 1855 blev Bakkehuset anvendt som helbredelsesanstalt for vanskelige børn, indtil arkitekt Ferdinand Meldahls nye institutionsbygning stod færdig på nabogrunden i 1860, og Bakkehuset blev efterfølgende anvendt som tjenestebolig for anstaltens funktionærer. Omkring 1870 blev den vestre fløj revet ned, mens resten af Bakkehuset langsomt forfaldt. Fra 1917 arbejdede en komite på at erhverve og restaurere Bakkehuset, så der kunne blive mindestuer for Kamma og Knud Lyhne Rahbek. I dag er Bakkehuset museum for det kulturelle borgerskabs levevis, smag og indretning i Guldaldertiden. Det var en tid der med et sammensat billede af frodig kunstnerisk udvikling men store sociale forskelle på rig og fattig, mand og kvinde, og et samfund i økonomisk krise, der endnu blev regeret af en konge, der betragtede enevælden som ukrænkelig.

Læs evt.

Mette Munk Jørgensen, Valby Bakke

Dorte Sondrup Andersen, Guldalder uden forgyldning.

Inge Nørballe, Guldalderdigtere.