Czeslaw Milosz (1911-2004) tager udgangspunkt i egne oplevelser i "En østeuropæers historie" (1958, da 1992). Men i stedet for at skubbe sig selv i forgrunden retter han sin opmærksomhed mod baggrunden, idet hans oplevelser, som de var bevaret i hans minde, vurderes i lyset af de forandringer og omskiftelser, der har fundet sted i hans tid, og i de omgivelser hvor han levede. Litauen, hvor han voksede op, havde ved 2. verdenskrigs udbrud haft et relativt kort åremål af ca 20. års selvstændighed som stat. Den demokratiske kultur, litauerne havde kunnet vænne sig til i denne periode, blev fejet væk ved 2. verdenskrigs udbrud efterfuldt af det kommunistiske regime under den kolde krig. Czeslaw Milosz modnedes med en intellektuel mistænksomhed overfor nationale lidenskaber. Han kom dog til at lide af en indre splittelse i efterkrigsårene, hvor han levede blandt et ydmyget og forfulgt folk, hvor situationen burde have været befrielse, selvstændighed, demokrati og frihed efter 2. verdenskrig. Efter at Czeslaw Milosz i 1951 fik mulighed for at flytte til vesten, blev han poesiprofessor på Berkeley University i Californien. Han modtog i 1980 Nobels litteraturpris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar