I sommeren 1984 var jeg til eksamen i sociologi. Vi havde gennem semestret modtaget undervisning og diskuteret i klassen på basis af bogen “The sociological tradition” af R.A. Nisbet. Jeg opgav desuden mit selvvalgte pensum af sociologen Peter L. Berger med “Invitation til sociologi“, “Nytolkning af sociologi” samt “Den samfundsskabte virkelighed“.
Mit eksamensspørgsmål lød sådan: “Hvordan er det muligt for det moderne menneske at forme sin individualitet?"
Med udgangspunkt hos Berger beskrives hverdagens virkelighed som en virkelighed, jeg deler med de fleste. Jeg kan ikke eksistere i min hverdag uden at interagere og kommunikerer med andre. Jeg ved at min naturlige holdning til denne verden svarer til andres, at de også organiserer denne verden omkring deres “her og nu”, og har planer for hvordan de vil arbejde i den. Jeg er selvfølgelig også klar over, at de ser på denne fælles verden fra en synsvinkel, der ikke er helt identisk med min. Mit “her” er deres “der”, mit “nu” er ikke synkroniseret med deres. Jeg har og får enten bevidst eller ubevidst andre planer end deres. Men alligevel ved jeg, at jeg lever sammen med dem i en fælles verden. Det naturlige liv basere sig på den sunde fornuft, og den viden jeg deler med andre mennesker om dagliglivets normale, selvindlysende rutine. Min viden om verden er struktureret efter relevans. Den sociale fordeling af viden tager sit udgangspunkt i den enkle kendsgerning, at jeg ikke kan vide alt, hvad der skal vides for at leve og fungerer. Min relevansstruktur har møder med andres relevansstruktur. De andre ved ligeledes ikke alt det, de skal vide for at leve og fungerer, og derfor har vi mange interessante ting at gøre for hinanden, og derfor er det en vigtig faktor ved min hverdag, at jeg har kendskab til andres relevansstruktur. Den sociale fordeling af viden finder sine møder i arbejdsdelingens og i ekspertisens komplekse systemer.
Hvis jeg kommer i tvivl om min virkelighed, kan jeg ophæve min tvivl med hverdagens rutiner. Hos Berger ses identitet som formet, så den repræsentere en almen objektive virkelighed, og de fleste i høj grad gør, hvad de forventes at gøre. Hvor en utilpasset socialisering har udviklet sig, opstår en vanskelig oplevelse af splittelse mellem den socialt definerede virkelighed og min egen alternative virkelighedsopfattelse. Denne alternative selvidentificering, der således kan opstå fra tid til anden i min bevidsthed, vil ofte mangle den sandsynlighedsstruktur, der kan omdanne den til noget andet end blot flygtige fantasier.
Hvis jeg ønsker at udfordre min virkelighed, kræver det en meget velovervejet og på ingen måder ringe indsats. For eksempel hvor der opstår uoverensstemmelse mellem den primære og den sekundære socialisering. Primærsocialiseringens enhed bevares måske, men i min sekundærsocialisering dukker der ofte alternative virkeligheder og identiteter op som subjektive valgmuligheder. I tilfælde af den sekundære socialisering er blevet differentieret i en grad, så disidentificeringer af ens “rette plads” i samfundet er blevet mulig, og hvis den sociale struktur samtidig ikke tillader virkeliggørelse af den subjektivt valgte identitet, kan der måske begynde en interessant udvikling.
Peter L. Berger gør brug af to strategiske begreber, baggrund og forgrund, som han henter fra Arnold Gehlen. Institutionaliseringens formål er at udfylde min baggrund, og institutionaliseringen er så den proces, hvor områder der kræver fuld opmærksomhed og udføres meget velovervejet bliver flyttet tilbage til min baggrund, som en rutine der er automatiseret og uproblematisk efter at være udført nogle gange. Et institutionelt system fungerer i mig, indtil det ikke virker som det plejer at gøre. På et tidspunkt trænger så både problemet og det institutionelle system, hvor det er opstået, sig ind på bevidstheden og der opstår ny opmærksomhed, hvor jeg er nød til at tænke over de opgaver, jeg før udførte uden at skænke det mange tanker. Det bliver måske kun en potentiel eller spæd begyndelse. Men måske er det afsæt for at udvikle nye kognitive og normative formularer, der kan give svar på de problematiserede spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar