Middelalderfestival 26. og 27. august 2016 i Horsens.

Jeg kan på det varmeste anbefale alle, fra nær og fjern, at besøge middelalderfesten i Horsens den 29-30 august 2014, der afholdes på området omkring det gamle fængsel.

Dansk middelalder var på mange måder præget af en balancegang på afgrundens rand. Vold, ufrihed, sult og sygdom var grundvilkår for middelalderens mennesker. Danmark blev pantsat til de holstenske grever, og pesten udryddede en stor del af Danmarks befolkning på tre år. Tålsomt måtte middelalderens mennesker forsøge at vende det værste til det bedste, sådan som det kom til udtryk i fortalen til Valdemar Sejrs jyske lov fra marts 1241.

"Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade de andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov, men var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, så at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred." (Redigeret) 

Den katolske kirke udbyggede i løbet af middelalderen positionen som dominerende generel institution i samfundet, og først hen imod middelalderens afslutning, omkring år 1500, udvikledes i Europa en politisk organisation med en sådan karakter, der kan betegnes med ordet stat. Man må gøre sig klart, hvor omfattende en organisation den katolske kirke var, hvis man vil forstå middelalderens politik, og den udøvede en slags regering, fordi den havde de ressourcer til rådighed, der behøvedes for at regere med ambitioner om, at orden og fred var mulig. Uanset kongens eller fyrstens personlige holdning til kirken, var afhængigheden af den indiskutabel. Middelalderbefolkningens store flertal bestod af bønderne, og i begyndelsen slaver, samt en mindre militærstand. Kirken føjede sig ind i denne ordning, ved at revidere den samfundsordning gennem en lære om, at samfundet ifølge guds vilje bestod af bøns-, krigs- og arbejdsfolk. 

Biskopperne sad øverst i det præstelige hierarki, der efterhånden disponerede over anselige kirkejorder, og kirken kontrollerede dermed såvel adgangen til himlen, det daglige brød samt medmenneskelig anseelse. Dette kirkelige hierakies position var dog ikke bare et undertrykkelsesredskab. Det muliggjorde også en bestræbelse for humanisering af de bestående samfundsstrukturer, fordi evangeliet tilkendte alle de undertrykte deres plads i guds plan med en værdighed, som ingen tidligere havde givet dem. Derfor blev kirken på længere sigt en forandring med dens problematiseringer af mange traditionelle samfundsordninger. På samtlige livets områder fulgte kirken sine medlemmer, og spillede en samfundsmæssig rolle med sine mønstre til efterfølgelse og advarende eksempler, med begreber om det ordnede folkeliv og med fremtidshåb om lovmæssig regulering af samfundet med legitim herskermagts etablering og udøvelse, kriterierne for uretfærdig magtudøvelse, og hvordan protest og modstand mod den kunne formuleres.

Litteratur: Jakob Balling, Kristendommen.
Foto nedenfor er fra middelalderfesten i Horsens.

Frem til 1200-tallet var nonneklostre i Centraluropa ofte centre for litterær uddannelse og lærdom i samme omfang som i de varierende munkeklostre. Fra litteraturhistorien kender vi Hruotswitha, der var abbedisse ved det tyske kloster i Gandersheim, og i 900-tallet skrev seks kommedier på latin i rimet prosa. Hildegard af Bingen er vel i dag den mest kendte, men også Herrade af Landsberg, som var abbedisse ved klostret Sainte-Odile i Alsace (1167-95) fuldendte et værk, der var blevet påbegyndt af hendes forgænger i embedet. Bogen, der på dansk ville hedde "Klenodiernes have", var en encyklopædi over tidens teologiske viden. En anden bekendt kvinde fra 1100-tallet er Heloise. Hun havde et tragisk kærlighedsliv med Abelard, der underviste hende ved universitetet i Paris, hvor hun som ung drev avancerede studier i filosofi. Litteratur. Michael Nordberg, Den dynamiske middelalder (1988)

Rejsende var i middelalderen “nyhedernes moder” og bragte nyt om verden til borge, købstæder og landsbyer. De opkørte, støvede eller plørede veje, bar deres brugere af pilgrimme, handelsmænd med deres vogne, biskopper på visitats, skatteopkrævere og knægte, munke, afladskræmmere, studenter, prædikanter og kurerer, der alle vævede hver deres net af forbindelser mellem byerne. En kurer på hest kunne tilbagelægge 65-80 kilometer pr. dag og ca. halvdelen til fods. Når det hastede kunne en kurer på en god hest uden byrder og på en god vej, hvad der var en sjælden ting, klarer 24 km. i timen, og hvis der stod en skiftehest parat, kunne rytteren tilbagelægge 160 km. om dagen. Venedig og Brugge udviklede en indbyrdes fast posttjeneste, der var så godt organiseret, at de cirka 1100 km. kunne tilbagelægges på 7 dage. En hestetruken vogn med varer kørte 24-32 kilometer om dagen. Men pramtransporten ad floder og kanaler var betydelig billigere end vogntransport, selvom der blev opkrævet told ved mange toldsteder, der ofte lå med kun en halv snes kilometers mellemrum. Rejsende gjorde holdt, inden mørket faldt på, hvor adelige søgte ly i en borg, mens den store mængde af almindelige rejsende overnattede og spiste i gæstehuse uden for porten, der ofte var snavsede, med flere senge i hvert værelse og to gæster i hver seng. Pilgrimme kunne altid regne med en nats ophold ved hvert kloster på rejsen og måtte ikke afvises. 

Østjyllands middelalderlige historie er rig på mange levn fra fromme stiftelser i form af klostre. Klostermølle på sydsiden af Mossø var i middelalderen Benediktinerkloster, og ved Tvilum, lige ned til Gudenåen, lå et Augustinerkloster, og nonneklostre lå der i Ring og Vissing. Fælles for disse klostre var deres tilbagetrukkethed fra det verdslige liv, og de fik derfor kun betydning for de få. Det kendte Cisterciencerkloster i Øm lå på nordsiden af Mossø, og voksede op til at blive Jyllands betydeligste kloster. Store områder kom under dyrkning ved klostrets forbilledlige landbrug. I 1200 - tallet nåede imidlertid nye ordner til Danmark. Franciskanere hørte til i byerne som tiggermunke, hvor de efterlevede fromhedsidealet med et liv i fattigdom, lydighed og hjælpsomhed. Franciskanerne havde her i Horsens deres bo i Klosterkirken fra 1261. Umiddelbart på den anden side af Havnealle lå fra 1351 et Johannitterklosters hvis munke, tjente deres hospitalskald mellem Stjernholmsgade, Gersdorffgade og Havnealle, men der er ingen synlige levn. Horsens fik byens købstadsprivilegier i 1242. 

Litt. Guide til middelalderen i Vejle amt.

Riddervæsenet og den kultur der omgav ridderne drejede sig om reglerne for adfærd i krig og kærlighed. Riddervæsenet udviklede sig med det 12. århundredes korstog, der sammensmeltede den religiøse og den krigeriske ånd, ved at bringe krigeren tættere på den kristne lære, da en ridders gerninger stred imod kristen tankegang ligesom en købmands. Kirken formulerede sig en moralsk fernis, der kunne gøre det muligt for kirken med god samvittighed at bruge krigere, og de nye ideer hævdede at ridderens væbnede arm kunne tjene fromhedens, retfærdighedens, kirkens, enkernes, faderløses og undertryktes sag. Ridderslaget blev givet i den treenige Guds navn efter ceremoni med renselse, skrifte og den hellige nadver, hvorefter et helgenrelikvie blev indfattet i ridderens kårdefæste, og i samme øjeblik han aflagde sin ed og greb om fæstet, blev ridderløftet registreret i himlen.