Landskabet mellem Horsens og Vejle fjord har altid været et af mine fortrukne lokale geografilandskab. Nu hvor jeg er blevet bilejer, har jeg en tilbøjelighed til at køre mine udflugter der, og derfor har jeg beskrevet dette natur- og kulturlandskab. På min vej mod syd ved bygrænsen drejer jeg til venstre ved Tyrsted kirke og følger den snoede vej gennem Klokkedal, videre via Uth med retningen mod Møgelkær, men jeg drejer så gerne til højre imod Bjerrelide efter få kilometer. Jeg kører dermed ad den snoede vej ind i det smukke kuperede terræn og gennem den grønne bøgeskov, hvor jeg passerer Bjerre engsø. I Bjerre vælger jeg retning mod Bråskov og drejer efter 6-7 km. fra til højre i Hornum. På min vej ned mod Urlev kan jeg nyde det svagt faldede landskab. Fra Urlev færdes jeg på de snoede veje mod Ørum og Belle, hvor jeg på det sidste stykke kører i den dejlig bøgeskov, der rejser sig op ad skrænterne, og hvor jeg til den anden side kan nyde den smukke Rhoden ådal. Ved landevejen kan jeg tage retning til højre mod Daugård strand. Jeg drejer så til venstre efter ca. 1 km., og når da snart mit udsigtspunkt med det smukke Vejle fjord panorama. Jeg vælger dog lige så gerne at sætte min kurs mod Juelsminde, og jeg drejer så til højre efter 3-4 km., hvor der skiltes efter Rosenvold eller Staksrode. Så ender jeg ofte ved Stenhøj strand med udsigt til Lillebælt, Treldenæs, Nordfyn og helt til Æbleø.
I det nuværende danske landskab er de fleste arealers udformning et resultatet af gletscheraktivitet og arktiske forhold fra den sidste istis, Weichelistiden, for mellem 115.000 og 11.500 år siden. For ca. 22.000 år siden nåede nye store isstrømme fra både nord og øst frem til den hovedstilstandslinie, der i Østjylland gik over Give til Randbøl og Egtved, hvor isfronten lå relativt stille i en lang periode. Isen har været op til 2 km. tyk. Fremme ved gletschernes fronter dannedes der israndsbakker eller randmoræner. Nogle er blevet dannet enten ved, at gletcherne under de gentagne fremstød skubbede med det foranliggende materiale, andre er smeltevandsaflejringer bygget op langs en stillestående isrand. Bagved og under isens bevægelser, dannedes der store jævne bundmorænelandskaber. Under den aktive is foregik flere andre landskabsdannelser, fx. når der i perioder med tøvejr løb smeltevand ned i sprækkerne og i kanaler fossede mod gletscherfronten. Afhængigt af om vandet eroderede i undergrunden, eller om der skete en aflejring af geologisk materiale i de afgrænsede istunler, dannedes der lange dybe og stejle tunneldale eller høje bakkedrag kaldet åse. Såvel tunneldalene som åsene fik deres forløb nærmest parallelt med isbevægelsens retning. Klokkedal er en typisk smeltevandsdal fra sidste istid, der vest for Uth passere til Horsens fjord. Dalen er 2,5 km. lang og op til 400 meter bred. Dallerup sø er et dødishul skabt efter sidste istid, da en stor isblok blev dækket af aflejret geologisk materiale. Søens areal er 8 ha. med en maksimal dybde på mere end 8 meter og en gennemsnitlig dybde på godt og vel 4 meter. Bjerrelide blev også dannet under den sidste istid, som aflejringer i en smeltevandstunnel, og ses fra de fleste steder på Horsensegnen, som den bakkeryg syd for Horsens, der kendes på den træklædte stenaldergravhøj.
Den måde en befolkning, med bevidsthed om mulighederne for liv, har bosat sig for systematisk og sæsonmæssigt at bearbejde landskabers natur for at høste ressourcer, kaldes som regel et områdes bebyggelsesmønster. Det danske landskabs nuværende udseende er resultaterne af den titusind årige proces, hvor mennesker har omformet landskabet ved skovrydning, agerdyrkning og anlæggelse af nye bebyggelser, der kom til at indgå i dynamiske mønstre i takt med den sociale, teknologiske og kulturelle udvikling. Det landskab jeg her beskriver er i vore dage karakteriseret ved store flade strækninger af opdyrket agerland og nogle få større uudnyttede vådområder, men med mange mindre løvskove, hvor stærkt kuperet terræn har vanskeliggjort agerdyrkning. Småbyer, gårde og huse er forbundet med et fintmasket og snoet vejnet.
Niels-Knud Liebgott opregnede i sin "Middelalderarkæologi" (1989), at der er bevaret levn fra 900-1000 befæstede middelalderborgesanlæg i det nuværende danske område. Ni tiendedele af de anlæg ses nu kun som mere eller mindre synlige banker omgivet af volde og grave, men oftest uden spor af de bygninger, der den gang må have stået der. Ruinen af Staksvolde ligger på nordsiden af Vejle fjord gemt væk i bøgeskoven en km. øst for Rosenvold. Anlægget bestod af en hovedborg med et stærkt stenhus omgivet af en bred vandfyldt voldgrav ved siden af en fritliggende ladegårdsbanke. Arkæologiske udgravninger angiver den sansynlige tidsfæstning af Staksvolde til de urolige årtier omkring 1300, men anlægget synes kun at have været brugt i få årtier.
Læs eventuelt "Guide til Middelalderen i Vejle amt" side 76. (1999).
Af de ialt 1728 middelalderkirker blev 1589 opført i romansk tid. Den første stenkirke blev bygget af frådsten i Roskilde omkring 1030. Mange byggede i første omgang med de lettere frådsten hentet i de lokale kildevæld, men efterhånden blev der i det jyske bygget af marksten ofte bearbejdet til kvadre af hidkaldte engelske bygmestre. Den brændte teglsten betød helt ændrede vilkår for byggeri, da den blev introduceret af bygmestre fra Norditalien omkring 1160´erne. Mellem 1175 og 1225 blev der bygget mindst 1000 nye stenkirker i Danmark altså gennemsnitligt 20 om året.
Den romanske kirkes grundplansprincip er enkel, med et mindre kvadratisk kor og det større rektangulære skib. Kirkeskibets to langsider havde 2-3 styk små rundbuede og højtsiddende vinduer på hver side og et på hver side af koret. Der var adskildte indgange gennem kvindedøren i skibets nordside og mandedøren i skibets sydside. På den rute jeg ofte kører, er det frådstenskirkerne, der er i overtal, som de små kirker i Urlev, Hornum og Ørum, der er bevaret i et mere oprindeligt romansk udtryk, end man sædvanligvis ser det.
Det var efter 1864 jernbanebyggeriet i Danmark tog fart, og mange centrale baner blev anlagt i årene frem til 1880. Med 92 km. jernbane pr. 100.000 indb. var Danmark net i 1888 kun overgået af Sveriges og Schweiz. Sidebanenettets udbygning fortsatte indtil omkring 1920´erne. Horsens-Juelsminde jernbanen kørte mellem 1882 og 1957 ruten der forbandt Horsens banegård, Thorsvang, Ørnstrup, Stenderup, Bråskov, Hornsyld, Gramrode, Barrit stationsby, Vesterby, Klarkring og Juelsminde. Flere steder ses der endnu rester af den ca. 30 km. linieføring i landskabet, og bygninger der var typisk i stationsbyer ses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar