søndag den 2. maj 2010

Status ved min 50 års fødselsdag.


Jeg fylder i dag 50 år. Til min fulde tilfredshed holdt jeg festen 3. og 4. april, på Hotel Munkebjerg ved Vejle, med min nærmeste familie.
Jeg er en biologiske, psykologisk og social sammensætning med en livshistorie fra min fødsel til min død. Som menneske oplever jeg det foreløbige resultat af mine tidligere gerninger og vilkår. I hele mit voksne liv har jeg været tvunget til at forholde mig til gener i min dårlige ryg, og jeg har derfor revideret forestillingerne om mit eget livs muligheder. Men jeg har alligevel hvert eneste øjeblik hver dag mulighed for at bruge mit sind og sjæleliv som energi, og med min tanke, følelse og vilje kan jeg, sommetider forsigtigt og til andre tider beslutsomt, formulerer, præciserer og justerer de optimale livsbalancer. Hvert eneste sekund i mit liv er principielt et afgørende øjeblik, hvor jeg kan præge min situation i retning af forbedringer. Som aktuel livsstatus har jeg lyst til at fremhæve:
- Jeg skal få gjort noget rigtigt og godt hver dag.
- Jeg var hver dag i 10 år glad for at gå på Torstedskolen.
- Jeg er glad for at være opvokset i Torsted.
- Jeg har arbejdet i 10 år som postbud.
- Jeg tog samtidig en uddannelse på universitetet i Historie.
- Jeg er evighedsstudent i kulturel livskvalitet.
- Jeg ønsker mig ikke karriere og lederrolle.
- Jeg værdsætter at bruge min tanke og følelse frit og rigt.
- Jeg lever i min ønskelejlighed.
- Jeg føler mig hjemme i min bydel.
- Jeg føler Horsens er en god by.
- Jeg føler København er en spændende by.
- Jeg elsker at se "Matador".
- Jeg så med glæde "Huset på Christianshavn", "Landsbyen" og "Taxa". 
- Jeg synes Erik Kjersgaards Danmarkshistorie blev godt fortalt.
- Jeg griner igen og igen af "Langt fra Las Vegas".
- Jeg ser med fornøjelse "Inspector Morse".
- Jeg har i mange år dagligt lyttet til P1.
- Jeg ser Deadline og Smagsdommerne med interesse.
- Jeg har hver dag, døgnet rundt, glæde af internettet.
- Jeg har med min blog fundet mit optimale medie.
- Jeg har ikke mit udseende med mig.
- Jeg kan høste et kært minde hver dag.
- Jeg føler det er naturligt at være single.
- Jeg laver fornuftig mad hver dag.
- Jeg engagerer mig nøgternt entusiastisk.
- Jeg disponerer lystbetonet sparsomligt.
- Jeg bruger mindre end jeg tjener.
- Jeg tjener mindre end de fleste.
- Jeg føler mig ikke fattig.
- Jeg føler mig venstreorinteret.
- Jeg føler mig også borgerlig.
- Jeg har 28 meter bøger og føler mig rig.
- Jeg holder af Halfdan Rasmussens "At lære er at ville".
- Jeg har læst "Det syvende møde" af Herbjørg Wassmo.
- Jeg synes det er en god bog.
- Jeg har snakket med Herbjørg Wassmo.
- Jeg har også snakket med Anker Jørgensen.
- Jeg interessere mig specielt for H.C. Andersens liv og kunst.
- Jeg interessere mig generelt for dansk guldalderkultur.
- Jeg holder af Beatles musik.
- Jeg lever mit liv på min barndom og ungdom.
- Jeg er glad som en 16 årig.
- Jeg er moden som en 50 årig.
- Jeg er fysisk træt som en 70 årig.
- Jeg har for første gang i mange år købt en ny bil.

Ingen kommentarer: