H.C. Andersen foretog ialt 30 rejser til udlandet med en samlet varighed på 7 år heraf halvdelen af tiden i Italien. Link.http://hca.museum.odense.dk/rejser/. Fotoet nedenfor viser Via Sistina 104 i Rom, hvor H.C. Andersen boede 21. november 1833 til 1. april 1834 i hjørneværelset med de lukkede skodder.
Men hvorfor dog foretage en rejse? Trods rejselivets lyksaligheder er der også noget strabadserende ved rejser, hvor livets glæder og komfort krydses med usikkerhed og besvær. Som rejsende og turist lader man sig typisk forpligte af rute og rejsemål. Man overvejer den korteste rute i forhold til den smukkeste tur og den billigste men måske besværligste rejsemåde i forhold til den hurtigste og dyreste. Man vurdere de tidligere erfaringer i forhold til forventningerne om nye oplevelser. Man stiller sine spørgsmål og søger sin viden, inden man træffer beslutningen om, hvordan man lige nu finder det mest fordelagtigt at rejse.
For nu mange år siden besluttede jeg mig for at besøge kultursteder i Europa. Jeg er dog meget optaget af ikke at blive rastløs, for det jeg skal nå i mit liv, skal jeg nok nå. Ofte rejser jeg flere år efter, at frøet til min interesse er sået. Det er typisk steder, der har betydet noget livsbekræftende for den danske og vesteuropæiske kulturhistorie. Der må gerne være frodigt, det må gerne handle om sang og musik, et levende byliv, humanitære tanker, litteratur og historisk arkitektur.
Jeg lever med en rygskade, der betyder at jeg hurtigt bliver træt når jeg går og står, så jeg har behov for at kunne komme hjem og hvile. Derfor sigter jeg efter et godt hotel nær ved det kultursted, der appellere emotionelt til mig. I Liverpool havde jeg et godt hotelværelse lige i nærheden af Cavern Club. I Rom boede jeg i et hotelværelse kun 100 meter fra Vatikanmuseet. Jeg boede der, fordi jeg ville se "Den athenske Skole" af Rafael. På Rhinen var jeg med et selskab, og vi boede på den færge, der bragte os fra Køln til Strasbourg, og ydede os fuld forplejning på hele sejladsen. Ved anløb langs Rhinen brugte vi den medbragte bus til udflugter på land. Jeg har besøgt Gardasøen, hvor jeg boede så tæt på et færgeleje, at jeg nemt kunne besøge de andre byer ved søen, og på eget initiativ foretog jeg en længere busrejse for at opleve Palladios villa La Rotonda ved Vicenza. I Paris brugte jeg, over en uge, metroen til at finde den flise, Edith Piaf blev født på i Belleville, hendes gravsted på Pere Lachaise og andre steder med betydning i hendes liv. I Alsace besøgte jeg huset, hvor Albert Schweitzer blev født. I Oxford havde jeg nogle gode oplevelser ved, over en uge, at deltage i guidede rundvisninger i den historiske universitetsby med dens utallige kulturelle referencer. Men jeg måtte hvile i min hotelseng 12 timer mellem hver guided tur. Det gav mig en genkendelsens glæde at finde locations fra tv serien om Inspector Morse, der har givet Oxford et fiktivt liv, som jeg nærmest oplever er virkelighed. I London boede jeg ved Bloomsbury, der har givet navn til det berømte fællesskab af forfattere, videnskabsfolk og kunstnere fra 1904 til 1940.
Jeg har selv nogenlunde de samme muligheder og interesser som H.C. Andersen, og jeg har også gennem lang tid modnet min psyke til at genoptage mine rejser i Europa i hans og min ånd. Siden jeg sidst var på udlandsrejse i 2007, har jeg konsolideret mig økonomisk, materielt og mentalt, så jeg ikke skal forholde mig til andre begrænsninger end økonomisering med min dagsaktuelle bevægelsesrest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar