lørdag den 18. oktober 2014

David Mitchell, Skyatlas. (2004, på dansk 2012)


David Mitchells murstensroman handler om mennesker, som befinder sig i tilspidsede situationer og må kæmpe for sig selv og sin næste for humanitet mod ufrihed, kynisme og brutalitet. Romanen handler først og sidst om den amerikanske notar Adam Ewings dagbogsoptegnelser af sin sejlads, som passager på sejlskibet The Prophetess mellem Sydney og Hawaii, der knytter første del og afslutningen af romanen sammen. Med sine sidste mentale ressourcer holder han fast i sin idealisme og tro på det gode, på trods af de urimeligheder han har været vidne til på den utrygge sejlads i midten af 1800 tallet, og på forunderlig vis er det Adam Ewings egen humanitet og velgørende handling, der redder ham selv til sidst i romanen. 
Ind mellem fortællingen om Adam Ewings strabadser rummer Skyatlas thriller, science fiction og komedie fra fortid og fremtid med en tematik fælles med Ewingfortællingens, om et menneske i en tilspidset situation, men kun i et tilfælde med forbindelse til den. Skyatlas sprog er tilstræbt troværdigt vekslende med romanens mange spring i tid og sted. 
Der har været en krævende men god oplevelse at læse Skyatlas (2004, på dansk 2012)

Ingen kommentarer: