mandag den 10. november 2014

Mit Bogforum i Bellacentret 7. til 9. november 2014.

Helle Helle, nederst til højre, fortæller om sin roman, "Hvis det er".

Så er jeg vendt hjem efter mit 16. Bogforum i træk. Jeg har mine bedste oplevelser når jeg, over de tre dage, hører samtaler om interessante menneskelige emner beskrevet i nyudgivne bøger. Jeg glæder mig allerede til næste år.  

Fredag:
Anne Sofie Allarp, Den skandinaviske drøm.
Henrik Vesterberg, Så længe jeg lever. (Biografi om John Mogensen)
Christina Hesselholdt, Agterudsejlet.
Bernard Eric Jensen og Søren Mørch, Historiens anvendelighed.
Marcus Knuth, Soldat og diplomat. Mine tre år i Afghanistan.
Simon Fruelund, Pendlerne.
Joen Bille, Villa Ibsen.
Herbjørg Wassmo, Disse øjeblikke.
Karl Peder Pedersen, Kontrol over København.
Lørdag:
Knud Romer, Opsang til biblioteket.
Jens Vilstrup, Opland.
Hanne Ørstavik, Der findes en stor åben plads i Bordeaux.
Schanz og Carlsen, 50 ideer der ændrede verden.
Preben Wilhjelm, Man kan sagtens være bagklog.
Gorm Harste, Krigen, et ustyrligt system.
Bent Vinn Nielsen, Den svævende tankbestyrer.
Clement Kjersgaard, Erik Kjersgaards Danmark.
Jens Andersen, Denne dag, et liv. (Biografi om Astrid Lindgren)
Ole Hall, Pandora.
Sven Ove Gade, Faldskæmschefen.
Neal Ashley Conrad Thing, om Prousts, På sporet af den tabte tid.
Søndag:
Johan Peter Noack, Da Danmark blev Danmark.
Mattias Tesfaye, Opsang til biblioteket.
Steffen Jacobsen, Opsang til biblioteket.
Jeanette Varberg, Fortidens slagmarker.
Jon Helt Harder, Performativ biografisme.
Jens Christian Grøndahl. Jernporten.
Helle Helle, Hvis det er.
Louis Jensen, Elefanterne holdt hver gang med Tarzan.
Peter Madsen, Eventyrbogen.
Spørg Clement Kjersgaard.
Signe Pallisgaard Langtved, Et andet sted.
Mogens Wenzel Andreasen. Guldalderlæsebog.

Jeg er normalt ikke den, som tager kontakt til kendisser, men nu er jeg to år i træk på Bogforum, lidt tilfældigt, faldet i kortvarige samtaler med to kulturpersonligheder, som jeg har fulgt længe med veneration. I 2013 passerede jeg tilfældigt Jon Bang Carlsen, som stod og ventede på sin interviewer, og jeg fik kort fortalt ham om min oplevelse af hans film og specielt "Ofelia kommer til byen"(1983). Nu i 2014 kom jeg tilfældigvis til at sidde ved siden af Knud Romer, inden han skulle på Biblioteksscenen. Vi snakkede ca. 5 minutter om fælles kærlighed til de fysiske bøger, og Romer fortalte, at efter han var blevet far til to, var børnene blevet opprioriteret, bøgerne var låst inde, og nøglen var blevet væk.
Jeg overnattede igen i år, til min fulde tilfredshed, på Bella Sky 16. etage med udsigt til Bella centret.

Ingen kommentarer: