tirsdag den 26. juni 2007

Wim Wenders, Paris,Texas.


"Paris, Texas", af den tyske instruktør Wim Wenders, åbnes i et ørkenlandskab, hvor filmens hovedperson Travis vandre stirrende. Udmattet falder han om, da han når til en lille flække, og han bringes til lægen. Travis er stum men kan identificeres ved et visitkort med et telefonnummer til en virksomhed i L. A. Bag det nummer gemmer sig hans bror Walt, 
Walt, der har troet Travis død siden han for fire år siden forsvandt, hvor Travis kone Jane samtidig efterlod Hunter deres fælles 3-årige søn hos Walt og dennes kone Ann, kontaktes af lægen og begiver sig på den lange vej ud i ørkenen for at genfinde Travis. Den stumme Travis genvinder sin tales brug på turen sammen med broderen tilbage til L. A. Sproget bruger han til at genetablere et forhold til den søn han forlod. Efter en tid i Walt og Anns forstadsidyl beslutter Travis og sønnen Hunter at opspore moderen Jane, som Ann har fortalt, hver måned indsætter et beløb til Hunter i en bank i Huston. De to får ved banken færden af Jane, og efterfølger hendes røde bil gennem Houstons labyrintiske motorvejstrafik til det peepshowetablisement, hvor det viser sig Jane nu ernærer sig som værtinde. Her kommunikeres der mellem to rum adskildt af et envejsspejl, hvor en kunde kan se sin værtinde, der ikke kan se sin kunde. I sådan situation beretter Travis overfor Jane, uden at give sig til kende, om sin fortolkning af sin egen kærligheds skibbrud, hvor Jane genkender sig selv. I sidste scene vælger Travis at give afkald på faderrollen. Sit farvel har han indtalt på bånd, og han vælger derefter at forsvinde, for at Jane og Hunter kan genforenes.
Travis vandring i ørkenen havde som mål den lille by Paris i Texas, som vi dog kun får at se i en ussel fotogengivelse. Byen hvor hans forældre i kærlighed ved deres samleje lagde grunden til ham.

Ingen kommentarer: