Kulturrejse til Weimar.

Goethes bolig i Weimar til venstre.

Det lidt umoderne begreb vi kalder sjælelivet, bliver aktiv af tre energier; tænkningen, følelsen og viljen. Goethe (1749-1832) fremhæves ofte som tysk litteraturs største skikkelse, vel fordi han med sin omfattende viden og kunstneriske skaberkraft var en åndspersonlighed, der stod som en eksponent for det europæiske kulturideal. Goethe havde en grundlæggende tro på menneskets handlinger som en higen efter sandhed. Om betydningen af at begynde har han skrevet; 

Helligelse

" Indtil man virkelig helliger sig noget, er der altid tøven,
resultatløshed, mulighed for at trække sig tilbage.
Hvad derimod angår alle skabende initiativer og handlinger,
gælder der en ufravigelig kendsgerning,
som man - ved at være uvidende om -
kan ødelægge talløse ideer og strålende planer med;
nemlig at i det øjeblik man definitivt helliger sig noget,
da ændre forsynet alt.
Talløse ting, som ellers aldrig ville komme for dagen,
giver sig nu til kende for at hjælpe en.
En sand strøm af begivenheder udgår fra ens beslutning,
som fremkalder alle mulige gunstige og uforudsete sammentræf,
møder og konkrete former for hjælp,
som intet menneske på forhånd kunne have drømt om.
Derfor: Hvad du end kan eller drømmer om at kunne,
Begynd på det!
Dristighed rummer genialitet, kraft og magi.
Begynd - og begynd nu!"

Weimar, hvor Goethe havde den væsentligste del af sit virke, er en slags destillat af tyskhed. Johan Wolfgang Goethe kom til byen i det sene efterår 1775 på opfordring af den unge hertug Carl August af Sachen-Weimar, som havde mødt Goethe i Frankfurt. Goethe boede i Weimar til sin død, kun afbrudt af hans store Italiensrejse 1786-88.

Goethe både elskede og afskyede byens småborgerlighed, og søgte at kompensere ved at invitere intellektuelle venner til at komme forbi, gerne med permanent ophold for øje. Således fik han lokket Schiller til Weimar i 1799, hvor han levede indtil sin tidlige død i 1805. Schillers skuespil Wallerstein og Wilhelm Tell blev skrevet i byen og opført på på Teateret i Weimar, hvor Goethe var bestyrer. 

Den periode, der indledtes i 1786 med Goethes Italiensrejse, og varede indtil Schillers død 1805, bliver ofte karakteriseret som Weimar Classic. I Denne epoke virkede de centrale skønånder i byen for at fremelske harmoni, skønhed, idealitet og menneskelig ædelhed over alt andet. De forherligede græsk kunst og kultur, og lagde afstand til den franske revolution med alt dens fremfærd og blodige omvæltninger. Forfatterne Johann Gottfried Herder og Christoph Martin Wieland, der ligeledes bosatte sig i Weimar, var også eksponenter for Weimar Classic.

Læs evt. Ølrejsen af Carsten Bertelsen,

Læs evt. Per Øhrgård, Goethe - et Essay.