Den såkaldte Florissante handelsperiode i anden halvdel af 1700-tallet medførte større velstand, idet København kom til at fungere som neutral transithavn for Nordeuropas handel. Da Frankrig erklærede England krig, som led i Den amerikanske Frihedskrig 1775-83, for at befri sig fra det engelske herredømme, betød det et stort opsving for den neutrale søfart. Det blev et redskab i hele krigsførelsen at blokere fjendens havne og opbringe hans skibe. Det lammede de krigsførende parters handel, og det kunne danske handelsfolk og den danske stat leve højt på.
Danmark erklærede sig neutralt, og regeringen oprettede flere handelskompagnier til at tage sig af vigtige handelsruter, så København kunne blive stabelplads for varer, der helt overvejende blev importeret for at blive eksporteret videre. På havnefronten ses i dag tre pakhuse; Vestindisk samt Gul og blå pakhuse. Pakhusene blev opført 1777-83 og blev rammen om eksotiske vare som sukker, bomuld, rom og de andre vare fra kolonierne på de vestindiske øer, mens det gule og det blå pakhus blev bygget til Det grønlandske Handelskompagni.

Ved siden af byens almindelige genopbygning efter branden i 1728, markerede konge- og statsmagten sig samtidig med imponerende initiativer. I 1749 begyndte man med anlægget af Frederiksstaden, hvor byggeriet nåede et af sine højdepunkter med de fire palæer omkring Amalienborg Slotsplads. Bydelen skulle være adelens og handelens, og både byplan og nybygningerne blev betroet Nicolai Eigtveds. Frederikskirken blev påbegyndt i 1749 og var af Eigtved tænkt som en rokokokirke, men udgifterne kom ud af kontrol, så Struensee stoppede byggeriet i 1770. Derefter henlå den som romantisk ruin i hundrede år. I 1874 købte Tietgen området og forpligtigede sig til at etablere en kirke med det ufærdige byggeri som grundlag. Det blev til den kendte kuppelkirke i italiensk barok som vi kender den i dag, tegnet af Ferdinand Meldahl.
Foto 1, Frederikskirken også kaldet Marmorkirken.
Foto 2, Frederik Sødring, Parti af Marmorpladsen med ruinerne af Frederikskirke. (1835)
Læs evt. Ebbe Køvedal Reich, Drag ind af disse porte, side 216-34.
Læs evt. Ebbe Køvedal Reich, Drag ind af disse porte, side 216-34.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar