Da Christian den 4. beordrede Nyboder bygget fra 1631 startede en epoke, hvis sidste etabe afsluttedes i 1795. Af de første huse er kun Sankt Paulsgade 18-20 tilbage, og det fungere i dag som mindestue. Det var oprindeligt ca. 200 teglstensmurede boliger med ca. 40m2 i stueplan. I 1700-tallet byggedes de nu kendte boliger med 1.sal. I sine velmagtsdag boede ca. 6000 mennesker i den maritime by. Christian den. 4. udviklede dertil en korpsånd, så flådens folk kunne føle sig som noget særligt. De havde egne skoler, småbørnsasyl, hospital, kirke, politi og jurisdiktion. Flådens lov gjalt ikke alene mændene, men også deres koner og børn. Sønner fulgte deres fædre i systemet, så generation fulgte generation i de gule boligkarreer. Fra morgenen blev folkene vækket af klokker, hvorefter de begav sig til toldboden, og derfra blev de sejlet over vandet til Holmen, og om aftenen gik trafikken så den modsatte vej. Flåden greb ind i alle livets forhold, og en gang om året blev alle boliger gennemgået af myndighederne ved en slags stuegang. Børnene fik gratis skolegang, der blev betalt tilbage med 16-20 års i tvungen tjeneste. Efter deres konfirmation fulgtes drengene med fædrene til Holmen, for at blive matroser, håndværkere eller artillerister.
Efter 1807, da englænderne havde bombarderet København og var sejlet afsted med flåden, plus kanoner, kugler, krudt, tovværk, sejl og geværer måtte Danmark starte fra nul og kom aldrig på fuld højde. Den tvungne tjenestetid ophørte først i 1856.
Henrik Pontoppidan lader i sin roman Lykke Per (skrevet 1898-1904) bo til leje på Hjertensfrydsgade i Nyboder, hvor Henrik Pontoppidan selv boede kortvarigt, og han beskriver hvordan Nyboder adskildte sig fra resten af København, ved sin korpsånd og sine ritualer, med at Højbådsmand Olufsens foretager sin vandring fra Nyboder til København.
Læs evt. København - folk og kvarterer, Pernille Stensgaard 2005
Ingen kommentarer:
Send en kommentar