Andrea Palladio.

I det 16. århundrede lykkedes det Andrea Palladio (1508-1580), at skabe en modnet syntese for arkitekturen ved Venedig, og særligt i og omkring byen Vicenza, som jeg besøgte for nogle år siden. Palladio forbandt antikken med sin egen tids humanisme og skabte derfor bygninger på basis af sine ideer. Men det var med landstedernes ynde originaliteten i Palladios arkitektur udfoldede sig smukkest, hvor han omformulerede denne bygningstype til de fordringsfulde, dannede og velhavende adelige, så de kunne forbinde landbruget på deres godser med selskabeligt liv. Højdepunktet i Palladios arkitektur findes i villaen "La Rotonda"(Foto), der er en centralbygning med kuppelsal i midten og identiske sider af fremtrukne tempelfacader i alle fire verdenshjørner.

Jeg besøgte villaen, som udflugt fra Gardasøen, og havde en kær grund, fordi en god episode," jeg´ets død" fra kriminalserien "Inspector Morse", foregår på egnen mellem Verona (Foto) og Vicenza med landskabet og Palladios arkitektur som kulisse.

Birgitte Kosovic, "Legenden om Villa Valmarana". Gyldendal (1997)

Der fortælles blandt Vicenza beboere en gammel legende om, det der engang hændte i Villa Valmarana, hvor der levedes et liv med ødselhed og selskabelighed. I denne villa mødtes Europas fyrster, konger og kejsere med følge af deres hof, for at deltage i de storslåede fester. De spiste og drak så deres samtaler efterhånden blev mere og mere højrøstede, og senere på aftenen kunne man høre latter og suk mellem havens træer. Igennem gennerationer levede Valmaranaerne deres misundelsesværdige liv, og ingen af dem kunne forestille sig, deres tilværelsen kunne være større eller bedre, end den allerede var. Da signorina Lucia i 1793 nedkommer med slægtens eneste arving, en lille pige, blev der stor glæde i Villa Valmarana. Men som årene gik blev forældrene bekymrede. Datteren Jana voksede ikke som normalt, og efterhånden kunne huslægen konstatere, at hun var dværg. For at skåne barnet besluttede de sig for at lade villaen afspære, møbler og husgeråd blev anskaffet i mindre størrelse, tjernerstaben udskiftet med dværge, og man fortalte Jana, at der ikke eksisterede andet end den verden hun levede i. I mange år gik alt godt, men en dag finder Jana ud af, at hun må forlade Villa Valmarana.