Her boede jeg 1994-2012.

Jeg flyttede for snart 16 år siden ind på 3. sal i Horsens midtby. Her har jeg særdeles gode forudsætninger for at hygge mig og leve mit liv meningsfuldt og trygt, i en god bolig i en smuk by. I min lejlighed kan jeg på en konkret og overskuelig måde bygge min identitet op i en kombination af forskellige trends og personlige klenodier. Jeg har for mange år siden valgt at indrette min bolig omkring mine pt. ca. 28 meter bøger. På fællesantenneanlæget har jeg mulighed for få interessante oplevelser på fjernsyns- og radiokanaler samt bredbåndsinternet. Ved hjælp af min mobiltelefon har jeg mulighed for at holde mig i kontakt med familie og andre uanset hvor jeg befinder mig. Fra min stue har jeg udsigt op mod byen og ned i parken. Jeg bor 100 meter fra Banegården, Bybus- og Rutebilstationen. Lige meget om jeg har været ude i den anden ende af byen eller ude i verden, er jeg hjemme når jeg står af bussen eller toget. Min bil er parkeret i en god garage 100 meter fra min gadedør. Inden for 500 meter når jeg Bibliotek, min bank, Rådhuset, Posthus, Kirke, alle tænkelige detailshandelmuligheder, Horsens ny Teater, børnehaver, Søndermarksskolen, Sønderbro Kulturhus, Politistation, Biograf, 2 km. til Forum Horsens, 5 km. til Husodde strand og 200 m. til Bygholm parken, og jeg når Legoland, Løveparken, Himmelbjerget, Århus og Billund lufthavn inden for 50 km. og på 2½ time med tog kan jeg nå København C. Jeg har derfor gode muligheder for at disponere mine kræfter, tid og penge optimalt. Når jeg går på gaden, kan jeg hilse på bekendte, jeg har lært at kende fra forskellige sammenhænge, som tidliger kolleger og skolekammerater.

Læs evt. Hjemlighed af Ida Wentzel Winther (2006)

Fra engang i første halvdel af 1900-tallet blev havearkitekternes virkefelt udvidet med opgaver i stor skala, idet boligbyggeriernes friarealer og byernes friarealforsyning som regel blev påtænkt anlagt med parker, legepladser, idrætsanlæg og kolonihaver, og i Københavns byggelov fra 1939 blev rekreative grønne områder gjort obligatoriske. I hans "Parkpolitik i sogn og købstad" fra 1931 havde C. Th. Sørensen argumenteret for dette. I C. Th. Sørensens egne parkanlæg ses ofte geometriske mål som rombeformen i Berings Parken her i Horsens hvor jeg lever.

Boligmiljøet består af etagebyggerier formet som lukkede fire - og trekantede gårde, i 4. sals højde, med opholdarealer for børn og voksne i de lukkede gårde. Boligerne er opført fra ca. 1943-60 og fik med anlægget af Vitus Berings Parken et smukt centrum, som ca. 300 lejligheder har udsigt til. Parken er vel på størrelse med 2 fodboldbaner og fungere som opholdssted, samtidig med at parken sikre lys i lejlighederne.

Jeg har aldrig været i en by, hvor alting fremstår så gennemtænkt, som her i Horsens, med gode integrerede eller bynære grønne områder. Vi har desuden Carolinelunden, Bygholm sø og Park, Strandparken, Bollerstien og Nørrestrand.

Vitus Berings Parken er beskrevet i den fremragende bog, "Guide til dansk havekunst år 1000-2000" på side 130-31 ved Annemarie Lund. Bogen er særdeles rigt illustreret med farvefoto samt historisk og informativ tekst. Billederne fra Vitus Berings Parken yder desværre slet ikke fuld retfærdighed.

Foto1. Billede fra Vitus Bering Parken.
Foto2. Udsigt over Vitus Bering Parken.