Centralt til forståelsen af København, som hovedstad med en udvikling fra købstad til metropol, fremhæves her kongemagtens og statsmagtens muligheder, for at opkræve øresundstolden. 1426 eller 1429 indførte Erik af Pommeren øresundstolden, der var en afgift lagt på alle de skibe, der sejlede gennem Øresund og de danske bælter. Denne politik affødte en alliance mellem Danmarks fjender, der i 1428 angreb København, men blev slået tilbage. I 1472 blev der endvidere lagt afgift på skibenes varer, og i 1567 værdilastetold. Øresundstolden blev af stor betydning for den danske konge, idet den gik direkte i kongens kasse, og således stammede hele 2/3 af alle Kongestatens indtægter fra tolden i 1580. Sverige blev fritaget fra tolden efter Torstensonkrigen i 1645, men måtte betale told igen efter afslutningen på den Store nordiske Krig i 1721. Nederlandene, England og Frankrig protesterede jævnligt mod øresundstolden med Hugo Grotius "Om havenes frihed" som retslig argumentation. Efter 1815 voksede kritikken, og i 1855 afviste USA at fortsætte med betale øresundstold. En international konference i 1857 afskaffede den, men sikrede Danmark 33 1/3 million rigsdalere, dvs. ca. 12 års provenu i erstatning en gang for alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar