Den økonomiske forudsætning for H.C. Andersens første rejse var et rejsestipendium i 1833. Hans dannelsesfærd gik den lange vej gennem Tyskland over Paris og Schweiz til Italien. Ved hjælp af H.C. Andersens udførlige dagbøger og mange breve hjem, samt hans skitsetegninger, kan han følges dag for dag. I Firenze skrev H.C. Andersen hjem til Edvard Collin, og i brevet tog han tilløb til en konklusion, der viste sig at være rigtig for ham. "Hvad Tyskland og Norden er for hjertet og Frankrig for forstanden, det er Italien for fantasien, alt er et maleri". H.C. Andersen fik i Rom logi i et hjørnehus i Via Sistina 104, der bærer en mindeplade, nær Thorvalsens "Casa Buti" i Via Sistina 48, der ligeledes bærer en mindeplade. Han kunne derfra efter mindre end et minuts gang stå på toppen af Den spanske Trappe. Ved foden af trappen ligger nu som dengang Via Condotti med Cafe` Greco, hvor danskere i Rom dengang plejede at mødes og hente deres post. Med sit åbne sind travede han gennem byen, hvor han så de antikke levn, hundredvis af kirker, besøgte 20-30 gallerier og han foretog talrige udflugter til Roms omegn.
Han fik øre for italienernes sang og tonekunst og hørte de folkelige improvisatorer. Han mindedes sin egen optræden som dreng med sine improviserede sange, og J.L. Heibergs karakteristik af ham som lyrisk improvisator, vendte han i Rom til sit eget bedste. Et sted i sin dagbog skriver han da om Italien: "Der blev mit hjerte barn, mine tanker mand, der lærte jeg natur og kunst at kende". Det gode og lyse forhold til fantasien og tilliden til, hvad den kan give af godt til et menneskes liv, går igennem hele H.C. Andersens forfatterskab som det spor, der har vundet både populærkulturel og litteraturhistorisk verdensanerkendelse. I Rom fik han et identifikationspunkt, og i stedet for planerne om en rejsebog gik han igang med sin første roman.
Over sin egen livsskæbne formede H.C. Andersen da historien om den fattige men talentfulde romerske dreng Antonio, der udvikler sig gennem alle sine vanskeligheder. Antonio i "Improvisatoren" er ikke i tvivl om sit talents store muligheder, han kan nok komme i vanskeligheder, men aldrig i tvivl. Han har vanskeligheder ved at få værker, som han har investeret hele sin sjæl i anerkendt hos hans velyndere, og han oplever vanskeligheder ved at få den ædle og åndfulde kunstnerinde han elsker, og samtidig vanskeligheden ved at stå imod de lokkende og yndefulde damer, som man nok kan få, men ikke tør tage. Ingen af disse forhindringer får dog lov til at ryste Antonios tillid til fantasi og talent som den kraft, der skaber sammenhæng i hans skæbne. I romanen præsenteres vi for fødehjemmet på Piazza Barberini, og vi læser om barnets besøg i katakomberne og Colosseum, om onkel Peppo der tigger på Den spanske Trappe, og om blomsterfesten i Genzano, hvor hans mor bliver kørt over. HCA havde netop fået besked hjemmefra om hans egen moders død. Derefter anbringes han hos hyrdefolk på den øde Campagne. Da han senere medvirker til en fornem rejsendes redning fra en vild bøffel, bliver Antonio optaget hos Borgheserne, i hvis villapark skandinaverne just havde festligholdt deres julefest. Antonio deltager i karnevallet, som blev afholdt ved afslutningen på H.C. Andersens første Rom ophold.
Båndet til Rom sad trækfugledigteren om foden, og da han i 1840 foretog sin store orientrejse, lod han den gå over Rom. Han logerede denne gang i en anden sidegade til Piazza Barberini den smalle Via Purificozione. Nogen roman kom der ikke ud af turen men en usædvanlig veloplagt rejsebog, "En digters Bazar" fra 1842, hvor der indgår et stort italiensafsnit. Vi oplever Verona, Mantova, Modena og Firenze, og vi følger ham videre over floden Arno gennem små maleriske men snavsede landsbyer til gensynet med Rom.
I 1846 var han allerede en europæisk berømthed og rejste i følge med to adelsmænd. De indkvarterede sig standsmæssigt med ham i Borgognona nær Den spanske Trappe. Han fandt byen moderniseret og folkelivet afdæmpet i forhold til 1833. Han fulgte derefter med til Napoli, hvor eventyret om "Skyggen" fødtes som ide´, men fordi han blev syg, skrev han det først efter hjemkomsten til København. I 1855 trak det atter i den gamle trækfugl. Han var denne gang rejsefører for en ung bekendt, Edvard Collins søn Jonas. De fik deres logi i Cafe´Greco, der endnu ligger i Via Condotti neden for Den spanske Trappe. Den skandinaviske koloni holdt en fest for H.C. Andersen i et osteri indbygget i ruinen af en gammel antik badeanstalt.
Portrætkunstneren Albert Küchler var i mange år en institution i den skandinaviske koloni, der blev opsøgt af generation efter generation af nye romfarer. I 1834 således H.C. Andersen, som fik tegnet sit portræt hos ham.
H.C. Andersen foretog 30 rejser til udlandet med en samlet varighed på 7 år og heraf halvdelen af tiden i Italien.
Foto, Cafe Greco beliggende i via Condotti. På væggen hænger det brev fra HCA til Edvard Collin, hvor han har tegnet og beskrevet hans logi i Rom. Da jeg i 1999 var i Rom, for bl. a. at finde disse adresser, og dette miljø omkring Den spanske Trappe, blev jeg hjælpsomt betjent i Cafeen, og guided til den sofa hvor HCA havde sin faste plads. Tjeneren tilbød venligt at tage et foto af mig i sofaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar