I påsken 2007 var jeg på en dejlig rejse til Oxford i følgeskab med det københavnske guideselskab Peter og Ping. Rejsens to temaer var Oxford som betydelig universitets- og kulturby og Inspector Morse kriminalserien. Intet sted i hele verden kan man på en m2 få så mange kulturelle indtryk. Vi boede i Banbury, hvor Morse boede i serien, og hvor vi spiste middag på hotellet med seriens sympatiske forfatter Colin Dexter. På en guided tur kom vi ind på de gamle Colleges, der ofte danner kulisse for handlingen, og er en betydelig del af Oxfords historie. En anden guided tur tog os til andre locations, hvor serien om Inspector Morse er optaget. Det er en fornøjelse at se serien nu igen, i lyset af den indsigt jeg fik på turen. Foto er taget på Broad Street i Oxford, der ofte en del af serien. Umiddelbart til højre ligger pubben The White Horse, der besøges af Morse i flere afsnit, men han kom dog mange steder. Lige ved siden af pubben ligger den berømte boghandel Blackwell, hvor Morse også handlede. Der sad jeg en dag og ventede før en guided tur, og hvem kommer så forbi der? Rektoren for Statsskolen i Horsens med sin hustru, som jeg kort udvekslede ærinde med. Til venstre cirka 100 meter fremme findes turistkontoret, hvor jeg købte en nyttig guidebog for 12 pund, "The Oxford of Inspector Morse" af Bill Leonard. Lørdag aften gik jeg selv i Oxford Theater for at se H.C. Andersens "Snedronningen".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar