Når John Engelbrecht i sin "Den intuitive tanke" fortæller om intuition, er det som en kombineret følelses- og vidensproces, med hvilken et menneske kan nå frem til viden om altings inderste natur. Hvis vi nu først tager følelsesintuitionen for sig, vil vi kunne opleve, hvordan vi med tusindvis af føletråde ud mod omverdenen kan forbinde os med det, som er indstillet på de samme bølgelængder, som for eksempel andre mennesker, naturen eller kulturen, der er cirka så åben eller lukket, som vi nu selv er det. Denne følelsesintuition indebærer en hemmelighedsfuld vished om at have liv til fælles med alt det, som ens følelsesbevidsthed omfatter.
Tankeintuitionen er en helt klar og gennemskuelig intuition, hvor et menneske skiller alt det følelsesmæssige fra, for at leve med den rene tænkning. Den proces, der kan føre til, at disse to intuitioner forenes til vækst, er en lang og besværlig vej. Hvor det lykkes, vil en sådan intuitionsoplevelse få vidtrækkende følger, idet erfaringen i en vis forstand vil være personlighedsændrende. Det kan minde om en kærlighedsoplevelse, hvor man løftes op og befries fra det vante og hverdagsmæssige i tilværelsen, så alt, ja selv de ubetydeligste ting og hændelser, nu har uanede dimensioner og betydning.
Min egen proces begyndte for mange år siden, da jeg var 23, og før jeg kendte til John Engelbrecht og hans bøger.
Foto. John Engelbrecht 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar