Michael Cimino, Deer Hunter. (1978)

I Michael Ciminos "Deer Hunter" (1978) følger vi de tre unge mænd, Michael, Nick og Steven m. fl. fra det livsglade russiske immigrantmiljø i stålindustriens forurenede Pennsylvnia. I den mere end 3 timer lange films første tredjedel følger vi de tre venner i deres hjemby Clairton. Der arbejder de sammen på det lokale stålværk, og der har de turet sammen. Den dag filmen begynder, skal Steven giftes, og vi deltager i den store bryllupsfest. I filmens anden trediedel er de tre gode venner nu tjenestegørende i den amerikanske krigsførende hær i Vietnam, men er faldet i et baghold og taget til fange af vietcongpartisaner. Under deres fangenskab tvinges de tre til at spille russisk roulette, hvor en revolver med patron i kun et af de seks kamre, sættes for tindingen, og der trykkes på aftrækkeren. Michael får meget dristigt overrumplet vietcon´erne, og de flygter sammen men mister senere hinanden af syne. I filmens tredje del er Michael, højt dekoreret, atter tilbage i Clairton. Her finder han Steven i en rullestol, mens Nick er meldt deserteret i Saigon. Michael rejser til Saigon, hvor han genfinder Nick, der nærmest bevistløs af narkotika lever af at spille russisk roulette med sit eget liv som indsats. I sin sidste optræden skyder Nick hjernen ud på sig selv omgivet af gamblende vietnamesere. 

Michael bringer Nick med hjem til Clairton, hvor han bliver begravet. De gode gamle venner modtager Michael med åbne arme og god vilje, men han søger ensomhed oppe i bjergenes uberørte natur og møder sin hjort, som han undlader at skyde.

Foto. De 5-6 kammerater er samlet på deres stamværtshus, og ved Stevens livlige bryllup, før Michael, Nick og nygifte Steven drager over til den vildskab og ondskab i Vietnam, som de endnu ikke forstod alvoren af, men som kommer til at koste dem liv, førlighed og illusion. Jeg er selv for ung til at huske Vietnamkrigen, men filmen giver mulighed for at gennemleve, hvad der er sket med mig på de præcis 30 år, der er gået siden jeg så den som 18 årig. Mit og mine kammeraters glade og sorgløse liv mindede nemlig meget om disse unge mænds liv før den ulykkelige krig.