Carsten Jensen, Folkelighed og utopi.

Carsten Jensen argumentere for sin sag.

Carsten Jensens “Folkelighed og utopi” (1981) købte jeg som 21 årig, da den udkom, og jeg læste den efterfølgende som den første inspiration i mit selvvalgte livsprojekt.

Carsten Jensen skriver i bogen, at kunsten ikke ændrer verden, men der er alligevel et slægtskab mellem kunsten og forandringer. De svage rystelser i et menneskes liv, som kunstneren med seismografisk følsomhed registrerer, kan lade konturer af en ny historie med et andet liv træde frem. Kultur kan så blive noget andet end uindfriede lykkeforventninger adskilt fra dagliglivet, og kultur kan blive en del af et forandret dagligliv, der har vundet sig en historie, hvor trangen til at skabe bestemmer arbejdet, så fantasien kan omforme dagliglivet, og lykkeforventningens poetiske kvalitet bliver dagliglivets mål.