1. oktober 2009 besøgte jeg Kulturøen i Middelfart, hvor jeg oplevede den naivistiske norske forfatter Erlend Loe (foto).
Mennesker i den vestlige verden bliver drevet af en slags tvang til rigdom, og uanset hvor rige de bliver, bliver de aldrig rige nok. "Tvangen" til rigdom betyder en tvang til fornyelse og vækst, så information, performance og innovation må uophørligt formulere nye behov. Jo mere mennesker overtager den tvang til rigdom og magt, jo mere må de strømline sig i forhold til krav fra pengenes og magtens systemer, og jo mere må de tilpasse deres sensibilitet inden for en smal virkelighed, og de må opgive sig selv, for at genvinde sig selv i deres officielle billede. De må underudvikle og overudvikle sig i forhold til hele den logik, som penge eller magt gerne vil organisere. De må udvikle en officiel maske, som en person, der accepterer at være stabil, tilregnelig og ansvarlig. Men usynligt bag masken, eller måske synligt i dens sprækker, anes et privat ansigt, som lever i et besværligt samliv med masken. De henter deres motivation i hver deres verden, med hver deres sprog, motiver, forklaringer og ressourcer. Jeg er inspireret af lektor Peter Duelund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar