Barndommen spiller en stor rolle i Astrid Lindgrens forfatterskab. Hvad skete der da Astrid blev voksen? At spille rollen som voksen affødte hos hende en melankoli, men i mange år undgik Astrid Lindgren at tale om skyggerne i sit liv. "Jeg var ung, ensom og meget fattig. Jeg var netop kommet fra landet, og kendte absolut ikke et eneste menneske i Stockholm. Hverdagene på kontoret gik nogenlunde, men mine søndage var ensomme og triste, og det var kun i kraft af boglæsning, jeg kom igennem dem. En dag på biblioteket efter lidt modgang begyndte jeg til min egen store skam at græde ubehersket ud i luften". Astrid var endnu purung, og hun havde allerede forkludret sin tilværelse både praktisk og følelsesmæssigt. Hun var blevet gravid, havde født et barn i anonymitet i København og bortadopteret det. Familien i Vimmerby ville hun ikke trække ind i sine kvaler, men "De mennesker jeg mødte svævede gennem livet som gennem en balsal. Der fandtes ikke sorg i et eneste øje, ingen byrde på nogen skuldre, måske ikke engang en mørk tanke, ikke en lille hemmelig kval i nogen af disse sind. Og der gik jeg lige ved siden af dem, ung og lige fløjet fra reden, og jeg havde allerede glemt hvordan lykken så ud". Astrid Lindgren begyndte som ca. fyrreårig i 1944, at skrive bøger for børn om børn i Bulderby og om Pippi Langstrømpe. Beskrivelsen af barndommen som en forberedelse til voksenlivet gennemsyrer Bulderbybøgerne, og Lisa i Bulderby leger med forventninger til sin egen fremtid, mens Pippi Langstrømpe udlever sit liv som et muntert oprør i barndommens verden, der spiller på fantasien og friheden. Astrid Lindgren sov stille ind i sit hjem den 28. januar 2002, 94 år gammel.
