Louisiana literature 20. til 23. august 2015.

Jens Chr. Grøndahl og Carsten Jensen debatterede deres litteratur.

Jeg har for tredie år i træk, og med stort udbytte, besøgt Louisiana literatur. Som det fremgår et andet sted på min blog, købte jeg Carsten Jensens “Folkelighed og utopi” (1981) som 21 årig, da bogen udkom, og jeg læste den efterfølgende som den første inspiration til min selvvalgte livsproces, der skulle kvalificere mig til at kunne rumme oplevelser af livets og verdens mangfoldighed på en mere nuanceret måde. Jens Chr. Grøndahls "Hjemme i Europa"(2015) var til gengæld den seneste bog jeg havde læst, inden jeg fra den 20. til 23. august 2015 besøgte Louisiana literature. Deres samtale og debat var en gennemgang af kontinuiteten og et brud i deres meget lange venskab med gensidige oplæsninger fra deres egen og den andens litteratur.

Carsten Jensen skriver i sin bog, at kunsten ikke ændrer verden, men der er alligevel et slægtskab mellem kunsten og forandringer. De svage rystelser i et menneskes liv, som kunstneren med seismografisk følsomhed registrerer, kan lade konturer af en ny historie, med et andet liv, træde frem. Kultur kan så blive noget andet end uindfriede lykkeforventninger adskilt fra dagliglivet, fordi kultur kan bidrage til forandinger i det daglige liv, der kan vinde sig en historie, hvor trangen til at skabe bestemmer arbejdet, og fantasien kan omforme dagliglivet, så lykkeforventningens poetiske kvalitet bliver dagliglivets mål.

Jeg glæder mig allerede til næste års Louisiana literature.

Richard Ford fortalte om sit amerikanske forfatterskab.

Colm Tóibin fortalte om sit forfatterskab og sin irske baggrund.

Suzanne Brøgger gjorde status over sit liv og forfatterskab.

Kenneth Goldschmidt og Rachel Kushner fra USA om internet vs inspiration

Tyske Hans Magnus Enzenberger fortalte om sin erindringsbog Tumult.

Leonardo Padura fortalte om sit cubanske forfatterskab.

Ngugi wa Tiong´o fortalte om sit kenyanske forfatterskab.

Jeg havde i april booked et B&B værelse i Villa Snekkersten på Strandvejen ca. 5 km nord for Louisiana. Det var et dejligt stort værelse med altan og udsigt til Øresund. Jeg var i god kontakt med de andre gæster således et charmerende ægtepar fra Liverpool. En dansk kvinde, som har levet i den franske del af Schweiz med sin schweiziske mand i 30 år, havde jeg også en hyggelig samtale med, og det var en udmærket værtinde. Jeg kan anbefale Villa Snekkersten.
Tryk eventuelt efter links i teksten.

Louisiana Literature 21. til 24. august 2014.

Her sidder jeg gerne og længe, når jeg ikke hører om litteratur.

Jeg besøgte igen i år Louisiana literature, hvor jeg kunne opleve en rig mangfoldighed af danske og udenlandske forfattere.

Jeg er opvokset i et samfund med velstand, muligheder og ligestilling. Velfærd betyder vel noget i stil med lykke, glæder, velbefindende eller trivsel ofte i forbindelse med en småborgerlig livsform. Velfærdsbegrebet bruges ligeledes om den samfundsindretning, hvor staten tillægges et hovedansvar for at sikre befolkningens velfærd.

Et pluralistisk velfærdsbegreb kan præsenteres på mange og meget forskellige måder. Det kan forståes som en tryg oplevet identitet, eller subjektivt som et individs evner, mulighed og livskamp for at realisere sin egen psykologiske tilbøjelighed, eller velfærd kan opstilles som et objektivt gode i forhold til individer, som er stillet svagt i forsøget på at realisere deres liv. I de pluralistiske velfærdsbeskrivelser lades det ofte stå mere åbent, hvad der er relevant i en velfærdsdiskussion.

Kan litteratur fungere som uafhængig instans i forhold til varierende velfærdspolitiske ideologier? Har litteraturen selv sine ideologier? Lader forfattere os bare opleve, hvad de finder på vi skal opleve, snarere end hvordan livet faktisk leves? Eller er det sådan at litteratur bare er idiografisk, fordi den typisk beskriver de enkle livstilfælde i deres kompleksitet, ofte ved at formulere hjertets problemer med fornuften, og for eksempel vise følelsernes tyranni eller hjertets dårskab, men uden dermed at give ret meget for kølige beregninger. 

Måske kunne du få lige så stort udbytte, som jeg selv har haft, af at læse Søren Harnow Klausens bidrag i "Velfærdsfortællinger" (2010).

Litteraturen kan fortælle konventionelle, alternative og fremmedartede historier. Den litterære erkendelsesmåde stiller relevante spørgsmål om at foretage skøn. Naturligvis vurdere og oplever vi først og fremmest ud fra, om vi selv kan leve os ind i et litterært værk. Men virkeligheden rummer jo også utallige historier, som man ikke kender fra sig selv og sit eget livs foreløbige erfaringer, og man som følge deraf måske ikke har forestillingsevner eller fordomsfrihed nok til at opfatte som plausible. En boglæser vil, ved kritisk reflektion over sin læsning, ofte få styrket sine forestillingsevner, dæmpet sine fordomme og trænet sine evner for nuanceret følsomhed. 

Det var en behagelig og tankevækkende oplevelse at høre mange forskellige forfattere fortælle om deres bøger, personlige baggrunde, inspirationer og skriveproces. Jeg har ikke lyst til at fremhæve nogen, fordi de alle var gode på hver deres måde. Jeg glæder mig allerede til næste år. 

Torsdag oplevede jeg:

• Margaret Atwood interviewet af Synne Rifbjerg.
• David Mitchell interviewet af Kim Skotte.

Fredag oplevede jeg:

• Herbjørg Wassmo interviewet af Anette Dina Sørensen.
• Roy Jacobsen interviewet af Tore Leifer.
• Lena Andersson interviewet af Michael Juul Holm.
• Philipp Meyer og David Mitchell i samtale.
• Peter Esterházy interviewet af Per Øhrgaard.
• Daniel Kehlmann interviewet af Marc-Christop Wagner. 

Lørdag oplevede jeg:

• Philipp Meyer interviewet af Kim Skotte.
• Alaa Al-Aswany interviewet af Bjørn Bredal.
• Teju Cole interviewet af Tony Worm.

Søndag oplevede jeg: 

• Teju Cole i samtale med Michael Ondaatje.
• James Mcbride interviewet af Martin Krasnik.
• Herta Müller interviewet af Niels Barfoed.

James McBride.

Herbjørg Wassmo.

Parkscenen.

Jeg var meget tilfreds med at bo på Comwell Borupgaard, der ligger i Snekkersten kun 5 km fra Louisiana. Hotellets reception yder en meget imødekommende betjening, og sammen med de smukke omgivelser ude og inde, har det alt i alt betydet, Borupgaard har vundet prisen som det bedste hotel og konferencecenter i Danmark i 2014.

Jeg sov tre nætter i dette dejlige værelse.

Mit besøg på Louisiana literature 22-25 august 2013.

Colum McCann.

Jeg havde en dejlig oplevelse på Louisiana, hvor jeg følte mig meget velkommen. Jeg glæder mig allerede til næste års Louisiana Literature.

Tayie Salesi.

Olga Grjasnowa i midten.

Johannes Anyuru.

Mange af de bøger jeg hørte om på Louisiana literature 22-25 august 2013 behandler problematikker, hvor tid, rum og begivenheder har taget magten over menneskers liv, og de har enten frivilligt, nødtvunget eller under indtryk af trusler forladt deres hjem og miljø. Hovedpersonernes identitet er derfor blevet til en følelse, de har måttet lade genforhandle med omskiftelige begivenheder og miljøer, de har forholdt sig til. Disse forhandlinger lever deres liv i Per Pettersons "Jeg nægter", i Colum McCanns "Over Atlanten" og i Taiye Selasis "Gå væk Ghana", i Olga Grjasnowas "Russeren er en, der elsker birketræer", i Antonio Pennacchis "Mussolini-kanalen" samt i Waciny Larejds "Det andalusiske hus", i Rosa Liksoms "Kupe nr. 6", i Ian McEwans "Søde tand" og ligeledes i Johannes Anyurus "En storm kom fra paradiset".   

Livet i New York har leveret inspiration for utallige forfattere, som i Colum McCanns fremragende roman "Lad kun verden tumle sig" (2009, da. 2011), hvor New York er rammen om sociale ekstremer og gribende kontakter over kulturkløfter, sociale lag og etnicitet, der giver nogle kontraster til den traditionelle tematik om individ, nation og samfund. 

Antonio Pennacchi