I inspector Morse fodspor.

White Horse pub på Broad street og Blackwell boghandelen.

I påsken 2007 var jeg på en dejlig rejse til Oxford i følgeskab med det københavnske guideselskab Peter og Ping. Rejsens to temaer var Oxford som betydelig universitets- og kulturby og Inspector Morse kriminalserien. Intet sted i hele verden kan man på en m2 få så mange kulturelle indtryk. Vi boede i Banbury, hvor Morse boede i serien, og hvor vi spiste middag på hotellet med seriens sympatiske forfatter Colin Dexter. På en guided tur kom vi ind på de gamle Colleges, der ofte danner kulisse for handlingen, og er en betydelig del af Oxfords historie. En anden guided tur tog os til andre locations, hvor serien om Inspector Morse er optaget. Det er en fornøjelse at se serien nu igen, i lyset af den indsigt jeg fik på turen. Foto er taget på Broad Street i Oxford, der ofte en del af serien. Umiddelbart til højre ligger pubben The White Horse, der besøges af Morse i flere afsnit, men han kom dog mange steder. Lige ved siden af pubben ligger den berømte boghandel Blackwell, hvor Morse også handlede. Der sad jeg en dag og ventede før en guided tur, og hvem kommer så forbi der? Rektoren for Statsskolen i Horsens med sin hustru, som jeg kort udvekslede ærinde med. Til venstre cirka 100 meter fremme findes turistkontoret, hvor jeg købte en nyttig guidebog for 12 pund, "The Oxford of Inspector Morse" af Bill Leonard. Lørdag aften gik jeg selv i Oxford Theater for at se H.C. Andersens "Snedronningen".

Randolph hotel i Oxford er med i flere afsnit.

Brasenose college er kulisse for det fiktive Lonsdale college.

Jeg deltog i to guidede ture i Morse fodspor med besøge i relevante colleges. I serien refereres der ofte til Morse egen studietid i Oxford på det fiktive Lonsdale college. Hvor Lonsdale indgår i handlingen er Brasenose college brugt som kulisse. Jeg var selv på en dagstur fra Banbury, hvor vi boede under vores en uges ophold i Oxford, og hvor Morse bor i serien, til Wolvercot med pubben Trout inn. Stedet spillede en rolle i det afsnit der hedder "The Wolvercote tongue".

Trout inn i Wolvercote.

Andrea Palladio.

I det 16. århundrede lykkedes det Andrea Palladio (1508-1580), at skabe en modnet syntese for arkitekturen ved Venedig, og særligt i og omkring byen Vicenza, som jeg besøgte for nogle år siden. Palladio forbandt antikken med sin egen tids humanisme og skabte derfor bygninger på basis af sine ideer. Men det var med landstedernes ynde originaliteten i Palladios arkitektur udfoldede sig smukkest, hvor han omformulerede denne bygningstype til de fordringsfulde, dannede og velhavende adelige, så de kunne forbinde landbruget på deres godser med selskabeligt liv. Højdepunktet i Palladios arkitektur findes i villaen "La Rotonda"(Foto), der er en centralbygning med kuppelsal i midten og identiske sider af fremtrukne tempelfacader i alle fire verdenshjørner.

Jeg besøgte villaen, som udflugt fra Gardasøen, og havde en kær grund, fordi en god episode," jeg´ets død" fra kriminalserien "Inspector Morse", foregår på egnen mellem Verona (Foto) og Vicenza med landskabet og Palladios arkitektur som kulisse.

Birgitte Kosovic, "Legenden om Villa Valmarana". Gyldendal (1997)

Der fortælles blandt Vicenza beboere en gammel legende om, det der engang hændte i Villa Valmarana, hvor der levedes et liv med ødselhed og selskabelighed. I denne villa mødtes Europas fyrster, konger og kejsere med følge af deres hof, for at deltage i de storslåede fester. De spiste og drak så deres samtaler efterhånden blev mere og mere højrøstede, og senere på aftenen kunne man høre latter og suk mellem havens træer. Igennem gennerationer levede Valmaranaerne deres misundelsesværdige liv, og ingen af dem kunne forestille sig, deres tilværelsen kunne være større eller bedre, end den allerede var. Da signorina Lucia i 1793 nedkommer med slægtens eneste arving, en lille pige, blev der stor glæde i Villa Valmarana. Men som årene gik blev forældrene bekymrede. Datteren Jana voksede ikke som normalt, og efterhånden kunne huslægen konstatere, at hun var dværg. For at skåne barnet besluttede de sig for at lade villaen afspære, møbler og husgeråd blev anskaffet i mindre størrelse, tjernerstaben udskiftet med dværge, og man fortalte Jana, at der ikke eksisterede andet end den verden hun levede i. I mange år gik alt godt, men en dag finder Jana ud af, at hun må forlade Villa Valmarana.