Dan Turell, Bøger er flinke, Bogens dag 1982.

Dan Turell i sit sidste hjem på Frederiksberg.

Jeg kan li´ bøger, ja jeg nærmest elsker bøger.
Bøger er flinke, bøger er nemme, bøger er praktiske.
Man stiller dem bare ind i reoler, side om side,
og de gør aldrig vrøvl, over det selskab de får.
Shakespeare og Simenon kan stå side om side,
bøger er nemlig uhyre elskværdige i daglig omgang,
og mange af mine bedste venner er bøger.
Ikke et ondt ord om teatret, det er smukt, bevares,
men det er upraktisk og pinligt, hvis man hoster,
og man kan ikke så godt gå på toilet midt i akten,
og de bliver så kede af det, hvis man gaber,
og man skal være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt,

ligesom i biografen.

Man kan aldrig bladre tilbage, hvis man bliver i tvivl om noget,

eller man lige havde lyst til at se det igen.

Den slags problemer har man ikke med bøger.

Nej bøger er flinke,
bøger er fine, fredsommelige og forstående,
bøger er tålmodige, tolerante og tillidsfulde

og både oprigtige og oplysende og endda til tider obskøne,
og de finder sig i alle ens luner.

Man tager dem frem, når man har brug for dem,

og så kan man bare læse, så længe man vil og kan og gider,

og man kan ryge, drikke og spise og klø sig frit imens,

og så lægger man dem bare fra sig.

No problem!

Bøger er flinke,

de lader sig lægge væk,

for flere år, for en uge, eller for et par minutter.

Og de venter bare roligt, opgiver aldrig håbet,

de ved, de en dag vil finde den rette læser, det ved de.

Og i mellemtiden holder de ud,

selv i antikvariatets gadekasse til en femmer.

Bøger er flinke,

de er alle steder,

de kan give en´en fantastisk tillid til folk,

en forståelse og en medlidenhed og en medleven,

som er tolv universer forud for TV avisen,

og de kræver ingen licens, intet lærred, ingen højtaler.
Bøger lader sig transportere i enhver taske eller plasticpose,

lige ved siden af appelsiner og mobiltelefoner,

helt stille og uanmasende.

Bøger kan rumme revolutioner og besværgelser,
stolthed og ondskab og magi,
og enhver kendt form for galskab og kærlighed og mystik.
Bøger er flinke,
og alle billeder og byer og film,
alle folkeslag og faser og drømme og tider
kommer før eller siden som bøger.
Bøger er tålmodige,
og har plads til alt og kan alt, hvad alt andet kan,
og en´ ting ekstra næsten intet andet kan,
bare vente og holde ud til den rigtige læser kommer.
(Dan Turells tale er her redigeret af Kultur Jensen).

Dan Turell, Vangede billeder.

Dan Turell da han endnu var en Vangede dreng.

"Vangede billeder" blev Dan Turells store folkelige hit. Den noget underlige kunstner med det fotogene image, skaldet isse, ring i øret og sorte negle var blevet folkekær. Dan bevarede som voksen en varm kontakt til sit barndomshjem, og under sine mange besøg der, begyndte han at genopfriske sine barndomsminder med søsteren Anne og broderen Sem, og snart udviklede de tre søskende en kappestrid om, hvem der kunne huske mest. Dan Turell gav sin barndomsby Vangede en social topografi, og en kulørt indlevet kærlig fortælling, der viste byens børn og voksne på en måde, der fik træk fra 1950´erne i arbejderklassen og middelklassen til at træde frem for læseren, og mange kunne vel genkende nogle af deres egne oplevelser i Dan Turells Vangede. Byen var som så mange andre skudt op ved et vejkryds, på en skråning med udsigt til biltrafik, eller i nærheden af udflyttede fabrikker, i forlængelse af villakvarterer, eller hvor der var god plads på den bare mark. Men der var moser, bakker og grønne områder, hvor børn kunne gemme sig og bygge huler, og så var der de voksne, der engagerede sig i livet, stilfærdigt og fantastisk, ivrigt og modstræbende, lystigt og tøvende. 

Dan Turell blev kendt for den effektfulde iscenesættelse af sit image. Han levede det meste af sit voksne liv omkring Vesterbro, og der trak han på referencer fra bohemer, romantikkens oprørske og sværmeriske kunstnere, tegneserifigurer, folkekulturens gøglere, underverdenen og den ensomme detektiv.

Litteratur. Peder Bundgård, Superdan.