Frihed af Jonathan Franzen.

New York fødte Patty er 52 år og bor nu igen i New York, da Jonathan Franzens roman "Frihed" (2010) lakker mod enden. Hun har i 6 år levet adskildt fra sin mangeårige mand Walther, og hun kan forestille sig adskillige og ikke opmuntrende grunde til, at Walther ikke har ladet høre fra sig i de 6 år eventuelt for at lade sig skille. Det kan for eksempel være en mulighed, at han simpelthen stadig hader hende for meget til at ville i blot minimal kontakt med hende. Hun har hørt sig for hos deres to fælles voksne børn, om der er en ny kvinde i hans liv, og hun har glædet sig ved det negative svar. Og fordi hun ønsker for Walther, at han skal være lykkelig, og selvom hun ikke har ret eller tilbøjelighed til at føle jalousi, men fordi hun håber, det kan betyde, at der måske er en chance for, at han stadig synes, ligesom hun nu selv mere end nogensinde har gjort, at de ikke kun var det værste, der skete for hinanden, de var også det bedste, der var sket. En længsel efter Walthers ansigt, hans vrede og hans venlighed vil ikke forlade hende. 

Walther har i næsten 6 år levet alene i slægtens lille fritidshus på en naturgrund ved en mindre sø i Minnesota. Han var efter eget ønske fratrådt sin stilling som lobbyist, og han har lige siden arbejdet som naturbestyrer i den private organisation, der har til opgave at drive Minnesotas naturområder. Walther, der er miljøjurist, klarer sig ikke specielt godt i det mere praktiske naturbestyrerarbejde, men de mange dage han kan tilbringe alene blandt træer, insekter og fugle, giver ham muligheder for at glemme. Ved aftenstid tilbereder han et af de få enkle måltider, han gider lave, og senere på aftenen, fordi han ikke længere kan læse romaner eller lytte til musik eller gøre noget som helst andet, der har med følelser at gøre, finder han trøst hos sin computer, som han spiller enten skak eller poker mod, og somme tider ser han porno.

Hvordan kunne det velmenende ægtepar Patty og Walther Berglund, der havde mødt hinanden på Macalester college i Minnesota og i mange år levede som almindelige middelklasseborgere, først i St. Paul og senere i Washington, ende med at gå hver til sit, og kan de finde sammen igen? Jonathan Franzens har fulgt de to over en periode på vel 30 år i sin bog "Frihed", som jeg anbefaler.

Foto. Jonathan Franzen i hjemlige omgivelser.

Erling Bjøl, USA´s historie.

Kendskab til USA´s historie og kulturelle baggrund er en væsentlig forudsætning for overhovedet at forstå verden af i dag. I Disse uger og måneder, hvor vi kan følge med i amerikanernes nomineringsvalg af deres præsidentkandidater, er det måske relevant at reflektere over Lyndon B. Johnson, som døde den 22. januar 1973, i dag for 35 år siden.

Præsident John F. Kennedy blev tragisk snigmyrdet i Texas den 22. november 1962. Hverken i stil eller temperament havde der været noget tragisk ved hans efterfølger vicepræsident Lyndon B. Johnson, men alligevel fik hans præsidentperiode et tragisk forløb. Han begyndte som en af de største reformatorer i den amerikansk historie, en mester i at få lovgivning gennem Kongressen. Han vandt ved præsidentvalget i 1964 den største sejr, man nogensinde havde oplevet, 43 imod 27 millioner stemmer. Siden Lincoln havde ingen gjort så meget for det store sorte mindretal end Johnson. Siden Roosevelt havde ingen opnået mere i kampen for social retfærdighed. Men tre år efter sine største triumfer gav han op i 1968, nedbrudt, søvnløs, på nervesammenbruddets rand, knækket af en en væbnet konflikt i det fjerne Vietnam, som han kun havde ringe viden om, da han i 1960 accepterede at blive Kennedys vicepræsidentkandidat.

Jeg kan varmt anbefale at læse Erling Bjøls USA´s historie (2005) og herunder siderne 565-589 om Johnsons præsidentperiode.

Foto. Lyndon B. Johnson underskriver lovkomplekset ESEA med blandt andet lov om fri undervisning for alle og lov om Medicare. Lovende blev præsenteret i januar 1965 og vedtaget 9. april 1965 som en del af projektet "War on poverty".