Jeg har med stort behag genbesøgt Bergen.

Jeg boede 6 dage/nætter i Bergen inderste havn på højre side.

Min sommerferie gik igen i 2015 til Bergen, hvor jeg i 2014 havde en kulturferie lige efter mit hjerte; attraktive sanseindtryk, en bevægende kulturhistorie og et livligt byliv præget af velstand. Jeg boede i år på First Marin Bergen i et dejligt 25 km2 værelse med udsigt over det charmerende livlige havnemiljø. Dermed boede jeg ved siden af fiskemarkedet og kabelbanen til udsigtsbjerget Fløyen, og jeg nåede afgangskajen for de komfortable færger til Sognefjorden efter 300 meters gang. Jeg genoplevede den fantastisk smukke 204 km. lange Sognefjord med Bokby Fjærland ved tre dagslange sejladser, og i to dage kørte jeg med bybusser ad smukke ruter i og omkring Bergen. 

Hvis du er yderliger interesseret, kan du trykke efter links i teksten.

Jeg havde et dejligt 25m2 værelse med udsigt over Bergens havn.

Ludvig Holberg og Amalie Skram blev født og voksede op i Bergen, men de flyttede til Danmark som voksne. Edvard Grieg blev født, levede det meste af sit liv i Bergen og døde der. Han uddannede sig i Leipzig og opholdt sig ofte i København, hvor han blev gift med sin danske kusine.

Jeg sejlede i 3x13 timer med den midterste færges sympatiske besætning.

Jeg holder af at leve mig ind i, hvordan livet mon leves smukt men afsides.

I Balestrand, ved Kviknes hotel, skiftede jeg færge til Mundal.

Ankomst til Mundal.

Hotel Mundal.

Fjærland er gammelnorsk for Fjordland. Selvom stedet ligger meget langt fra alfarvej, og selvom den mægtige Jostedalsbræ rækker to af sine arme ned imod fjorden kun få kilometer fra den lille by Mundal, har der i dalen været tilpasse temperaturer og nok jordbund til landbrug som kød- og mælkedrift, så at området har kunnet beboes af flere hundrede mennesker, således 275 indbyggere heraf 35 børn i 2007. Mundal ligger for enden af en nordgående 25 km. sidefjord til Sognefjorden. Fjærlandområdet var indtil 1986 uden vejforbindelse med omverdenen. Alligevel havde Mundal allerede fra 1891 eget hotel Mundal, hvor fx. kunstnere og naturinteresserede kunne bo, men også rige turister fra hele verden ferierede i området, blandt andre tyske Kejser Wilhelm ll hver sommer fra 1910 til 1914. USAs vicepræsident mellem 1976-80, Walter Mondale, har nogle af sine rødder i Mundal, hvorfra hans bedsteforældre emigrerede til USA i 1856. Bokbyen åbnede i 1996 og har årligt 40-50.000 besøgende.

Mundal har ca. 20 gode antikvariater.

Min dejlige sommerferie i Norge 3. til 11. juli 2014

Hotel Grand Terminus Bergen ligger ved siden af  Banegården.

Det var en charmerende oplevelse at nyde udsigten fra Fløyen i Bergen.

Jeg har i mange år haft lyst til at besøge de norske fjorde. Men fordi jeg ikke har tillid til mine kræfter, har jeg undladt at foretage den smukke men komplicerede rejse, der jo skal hænge sammen både praktisk og tidsmæssigt. Men nu i sommer åbnede SAS en direkte flyforbindelse mellem Billund og Bergen, og jeg købte straks en enkeltbillet til Bergen. Jeg forfulgte både mine forberedelser og præferencer hjemmefra og tillod mig at lade øjeblikket bestemme mine feriedage. Bergen er en ualmindelig dejlig by med sydlandsk stemning måske på grund af de mange krydtogtskibe, der ligger til i havnen. Jeg nåede i løbet af mit 3 dages besøg en heldagsudflugt til Sognefjorden. Jeg købte 24 timer fri kollektiv kørsel, med muligheder for at komme mange forskellige steder, i og omkring Bergen, som Ramsøy og Sandviken. Med kabelbane nåede jeg Fløyen, der fra 399 meter giver udsigt over hele Bergenområdet, og jeg deltog i en informativ guided rundvisning i Hanseatisk museum. Fra Grand Terminus Hotel var der kun 25 meter til Banegården, så jeg havde nemt ved at nå toget til Oslo mandag morgen. Jeg havde i toget plads ved siden af en norsk kvinde, der var lige så snakkesalig som jeg selv er, og det var en hyggelig oplevelse at debattere med hende uafbrudt i 7 timer om utallige kulturelle emner. I Oslo boede jeg fornemt på Radisson Blu Plaza ved Banegården og Rutebilstationen, så det var bekvemt, da jeg tirsdag foretog en planlagt smuk bustur til Bogbyen Tvedestrand tur og retur. Onsdag købte jeg 24 timer fri kollektiv kørsel, som jeg brugte til at køre med sporvogn i det centrale Oslo. Onsdag aften spadserede jeg cirka 100 meter mellem Radisson Blu Plaza og Oslo Spektrum, hvor jeg oplevede en veloplagt Dolly Parton, som jeg fik stor sympati for. Torsdag formiddag begyndte jeg på en gåtur gennem Oslo centrum, med retning mod havnen og DFDS, med lange hvil i skyggen på byens folkelige pladser. Torsdag eftermiddag forlod jeg Norge med Pearl seaways, og jeg tilvalgte en luksuskahyt med havudsigt. Jeg var både i Oslofjorden og i Øresund opmærksom på udsigten til kysterne. Jeg spiste i 7 seas, hvor jeg forsynede mig fra den store appetitlige buffet i godt selskab med et norsk ægtepar, som skulle på ferie på Fyn. Jeg var til vinsmagning og jeg havde stor fornøjelse af den gode stemning på færgen. Jeg har på hele ferien boet på 4 stjernede hoteller, og min feries samlede pris blev på 14.000 kr., men jeg har vel sparet 1000 kr. på dygtige dispositioner. Jeg vil altid have lyst til at gentage turen.

Jeg sejlede med Norled express båd Bergen Flåm tur retur på en dag.

Undredal i Sognefjorden er kendt for osteproduktion og en lillebittte kirke.

Link. Rejseplanen.
Link. Billund lufthavn.
Link. SAS
Link. De norske fjorde.
Link. Bådruter m.m. på Sognefjorden 2014.
Link. Hotel Grand Terminus Bergen
Link. Radisson Blu Plaza Oslo
Link. De norske statsbaner.
Link. Nor-way busexpress rute 192.
Link. DFDS

Finse i 1225 metes højde på min 7 timer smukke togtur Bergen Oslo.

Hardangervidda er Europas største fjeldplateau med et areal på 10.000 km2. Plante og dyrelivet er arktisk men alligevel varieret:  Her lever flere tusinde vildrener, omkring 120 fuglearter yngler i de højtliggende sumparealer, og der vokser ca. 400 forskellige plantearter. De mange planter skyldes Hardangerviddas to forskellige klimaer med det mildere kystklima mod vest og det barskere fastlandsklima mod øst. Der ligger flere hundreder kilometer vandrestier med gode muligheder for overnatning i enkle hytter. Bergen Oslo jernbanen gennemskærer Hardangervidda og gør ophold ved Finse, der ligger i 1225 meters højde. Finses hovedgade er togperronen, og der er hverken biler eller veje, toget er den lokale trafik.

I Bokby Tvedestrand 3 timer syd for Oslo havde jeg vidunderlige timer .

Tvedestrand ligger ved Arendal på Norges sydkyst. Den smukke lille by har skabt nyt kulturelt liv siden 2002 ved bl. a. at fylde tomme forretninger med ca. 15 antikvariater, og ved at afholde mange litterære arrangementer. Den samlede bogbestand angives på bogbyens hjemmeside, "Bokbyen ved Skagerrak", til ca. 150.000 bind. Efter at have besøgt 5 antikvariater og haft hyggelige samtaler med boghandlerne, spadserede jeg til Fjordhotellet, hvor jeg spiste middag og drak 3 0.4 liter fadøl, mens jeg kunne nyde det stille liv på promenaden. Jeg købte tre bøger bl. a. "Å bygge ein by på bøker".

Link. Bokby Tvedestrand

34 etager Radisson Blu Plaza Oslo, hvor jeg boede i 3 døgn, ligger centralt.

Jeg havde en gribende oplevelse med Dolly Parton i Oslo Spektrum.

Danmark og Norge er to lande med meget lange kystliner og stolte søfartstraditioner. DFDS færge Pearl seaways har siden 2001 besejlet ruten København Oslo. Hvert år bruger en trediedel af den norske befolkning hele eller dele af deres sommerferie i en båd. Forsigtige beregninger skønner, at der er 650.000 lystfartøjer i Norge, eller en for hver syvende person.

Det var en god oplevelse at være med på Pearl seaways Oslo København.

Min commodore cabin var agter på dæk 10 ved pool og udeservering.

Det er H.C. Andersens fødselsdag i dag. 2-4-2014.

H.C. Andersen foretog ialt 30 rejser til udlandet med en samlet varighed på 7 år heraf halvdelen af tiden i Italien. Link.http://hca.museum.odense.dk/rejser/. Fotoet nedenfor viser Via Sistina 104 i Rom, hvor H.C. Andersen boede 21. november 1833 til 1. april 1834 i hjørneværelset med de lukkede skodder.

Men hvorfor dog foretage en rejse? Trods rejselivets lyksaligheder er der også noget strabadserende ved rejser, hvor livets glæder og komfort krydses med usikkerhed og besvær. Som rejsende og turist lader man sig typisk forpligte af rute og rejsemål. Man overvejer den korteste rute i forhold til den smukkeste tur og den billigste men måske besværligste rejsemåde i forhold til den hurtigste og dyreste. Man vurdere de tidligere erfaringer i forhold til forventningerne om nye oplevelser. Man stiller sine spørgsmål og søger sin viden, inden man træffer beslutningen om, hvordan man lige nu finder det mest fordelagtigt at rejse.

For nu mange år siden besluttede jeg mig for at besøge kultursteder i Europa. Jeg er dog meget optaget af ikke at blive rastløs, for det jeg skal nå i mit liv, skal jeg nok nå. Ofte rejser jeg flere år efter, at frøet til min interesse er sået. Det er typisk steder, der har betydet noget livsbekræftende for den danske og vesteuropæiske kulturhistorie. Der må gerne være frodigt, det må gerne handle om sang og musik, et levende byliv, humanitære tanker, litteratur og historisk arkitektur. 

Jeg lever med en rygskade, der betyder at jeg hurtigt bliver træt når jeg går og står, så jeg har behov for at kunne komme hjem og hvile. Derfor sigter jeg efter et godt hotel nær ved det kultursted, der appellere emotionelt til mig. I Liverpool havde jeg et godt hotelværelse lige i nærheden af Cavern Club. I Rom boede jeg i et hotelværelse kun 100 meter fra Vatikanmuseet. Jeg boede der, fordi jeg ville se "Den athenske Skole" af Rafael. På Rhinen var jeg med et selskab, og vi boede på den færge, der bragte os fra Køln til Strasbourg, og ydede os fuld forplejning på hele sejladsen. Ved anløb langs Rhinen brugte vi den medbragte bus til udflugter på land. Jeg har besøgt Gardasøen, hvor jeg boede så tæt på et færgeleje, at jeg nemt kunne besøge de andre byer ved søen, og på eget initiativ foretog jeg en længere busrejse for at opleve Palladios villa La Rotonda ved Vicenza. I Paris brugte jeg, over en uge, metroen til at finde den flise, Edith Piaf blev født på i Belleville, hendes gravsted på Pere Lachaise og andre steder med betydning i hendes liv. I Alsace besøgte jeg huset, hvor Albert Schweitzer blev født. I Oxford havde jeg nogle gode oplevelser ved, over en uge, at deltage i guidede rundvisninger i den historiske universitetsby med dens utallige kulturelle referencer. Men jeg måtte hvile i min hotelseng 12 timer mellem hver guided tur. Det gav mig en genkendelsens glæde at finde locations fra tv serien om Inspector Morse, der har givet Oxford et fiktivt liv, som jeg nærmest oplever er virkelighed. I London boede jeg ved Bloomsbury, der har givet navn til det berømte fællesskab af forfattere, videnskabsfolk og kunstnere fra 1904 til 1940.

Jeg har selv nogenlunde de samme muligheder og interesser som H.C. Andersen, og jeg har også gennem lang tid modnet min psyke til at genoptage mine rejser i Europa i hans og min ånd. Siden jeg sidst var på udlandsrejse i 2007, har jeg konsolideret mig økonomisk, materielt og mentalt, så jeg ikke skal forholde mig til andre begrænsninger end økonomisering med min dagsaktuelle bevægelsesrest.

Hurtigruten langs Norges kyst.

I disse dage, fra den 16. til den 22. juni, sender norsk tv 2 døgnet rundt live fra færgen "Nordnorge" på internettet. I skrivende stund befinder færgen sig i Geirangerfjorden med kurs mod Ålesund. Jeg har i efterhånden mange år haft den norske kyst som højt prioriteret rejsemål, men er usikker på, om jeg magter turen fysisk. Så det er et scoop for mig, at jeg kan rejse turen på denne måde. Jeg vil specielt gerne besøge det miljø, hvor en af mine favoritbøger foregår. Bogen "Det syvende møde"(2000) er skrevet af Herbjørg Wassmo. Billedet er taget nord for Lofoten. 

Tryk på dette link: http://www.nrk.no/hurtigruten/. og tag med på den smukke rejse.

Gardasøen.

Mit udgangspunkt og kærlighed til Norditalien er Gardasøen, som jeg ferierede ved adskillige gange i min ungdom. Jeg har valgt at bygge videre på de gode oplevelser jeg havde dengang. Gardasøen ligger på grænsen mellem Po-sletten, Dolimitterne og Alperne. Her er der solskin og mildt klima, bjerge, badestande og små hyggelige byer med god service. Man kan udforske kulturbyer som f. ex. Bergamo, Vicenza, Verona, Bologna, Milano og Venedig.

Modeforretninger og forfinet kunsthåndværk iblandt utallige restauranter og cafeer´ i farerige bymiljøer og arkader. I klostre, kirker og villaer kan man genkende fortidens kunstnere og stilarter, og man kan lytte til operaer af fx. Verdi og Donizetti, der begge er født og opvokset i området. Sidst jeg var ved Gardasøen, boede jeg i Garda by på hotel Piccolo, et lille familiedrevet hotel med kun 20 senge, der ligger med spisestue ved standpromenaden i et område uden trafik. Herfra er der kun få meters afstand til den færgetrafik, der forbinder Garda med de andre byer langs søen.

Foto. Garda by ved Hotel Piccolo, den lille røde bygning.

Kulturrejse til London.

I April 2004 var jeg på en dejlig rejse til bl. a. London. Det var en god menneskelig oplevelse med fredelige mennsker fra mange folkeslag. Jeg valgte at bo i Bloomsbury, der har givet navn til den mellem ca. 1904-40 inflydelsesrige forfatter-, videnskabs- og kunstnergruppe. Jeg valfartede til Abbey Road studierne og det farverige marked på Portobello Road, og jeg havde stor fornøjelse af  at sidde i timevis på Leicester Square.(Foto)

Filmen "84 Charing Cross Road" (1987) baserer sig på Helene Hanffs selvbiografiske roman. Hun lever som single i New York og læser litteratur på åbent universitet. Da hun har svært ved at skaffe bøgerne i New York, har hun meget gavn af en brevkontakt til Marks og Co. antikvariatetet på 84 Charing Cross i London. Filmen er bygget op om de breve, der vel gennem 20 år var deres forbindelse. Der krydsklippes mellem hendes lidenskabelige boginteresse i New York, og hans kyndige søgning i England efter de bøger hun har bestilt. Jeg fandt et antikvariat på Charing Cross, hvor alt var som i filmen.

Mit Danmark, en følelse.

Jeg vil mange dage om året, med udgangspunkt fra min bolig, drage ud i det danske land. Jeg vil bruge min bil og cykel eller stå på bus og tog. Jeg vil købe en dagsbillet og finde mig en plads, og så følge med i livet og nyde udsigten til de mange hurtigt skiftende landskaber jeg passerer. Jeg vil måske stå af, og gå et stykke vej, drikke vand og spise noget brød, pålæg og frugt. Mæt af mine indtryk vil jeg sidst på dagen vende tilbage til min bolig.

Politikens "Forfatternes Danmark" ved Winge og Michaelis tager os med til de steder rundt i landet, hvor digtere kom fra, besøgte for en stund eller blev for altid. Nogle forfattere har forsøgt at beskrive virkeligheden tilstræbt objektivt, og andre har givet deres fortolkning af virkeligheden, nogle gange harmoniserende andre gange kritisk og karsk, bittert og barskt. Måske søgte digterspiren et tilløb til opbrud, så forfatteren kunne gøre sig fri, eller måske beskrives en kærlighedsoplevelse, en affære eller et stævnemøde, som fandt sted der, på det sted i den danske natur eller på den gade i en dansk købstad.

Min kulturelle tilgang til Danmark er den brogede mangfoldighed, af glæde, fornuft og frihed, i et fredeligt og tolerant land, således som jeg bl. a. oplever det i København. Det smukkeste jeg kender til i dansk kultur er Halfdan Rasmussens, "At lære er at ville". (1949)

At lære er at ville
befri sin ensomhed
at stå ved åndens kilde
og ydmygt knæle ned,
at spejle sig i tider,
der sov på kildens bund,
mens nye bølger glider frem
som tegn med hånd og mund.

At lære er at bøje
sig over livet selv
og fylde sind og øje
med tankens himmelvæld,
at undres og betages
når livet kommer nær,
og møde, når det dages
en større sandhed der´.

At lære er at famle
i mørke, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i.

Lad aldrig dine drømme
slå bro til vold og drab.
Lad åndens kilde strømme
mod fredens fællesskab.
At værge er at bære
sin brynje uden sværd,
først da vil drømmen være
den største tanke værd.

Jeg holder af de bølgende kornmarker, køer der er på græs og velholdte bondegårde, nyudsprungne bøgetræer, åer der er ført tilbage i de oprindelige slyngede forløb. Søer, fjorde og åbent vand, der nu kun modtager renset spillevand, så man trygt kan bade de fleste steder. Danmark hævdes at være fladt, men fra en bakketop åbnes der ofte for varierede udsigter og forskellige landskabsformer. Få lande i hele verden er i den grad omgivet af vand, med mere end 7ooo km. kyst, vekslende mellem lange sandstrande, dybe fjorde, bælter, sunde og små vige. Af vore ca. 450 øer er omkring 90 beboede. Som historisk turist er der overalt noget spændende at se, opleve og fortolke, og vi har natur - og kulturoplevelsescentrer af høj kvalitet spredt over hele landet.

Politikens forlag har udgivet en håndbog "Danmarkshistoriens hvor skete det" (2001) med mange illustrationer samt udførlig levende og informativ tekst af Grethe Jensen. 

Foto1. Grønninghoved strand hvor jeg har gode minder fra.
Foto2. Troense en smuk landsby med interessant maritim historie.
Foto3. I Nyhavn boede min kære H.C. Andersen i mange år.
Foto4. Landskab ved Roskilde fjord.

Kulturrejse til Colmar i Alsace.

I 1999, 2000 og 2001 var jeg på tre selskabsture til Alsace. Jeg ville ned og se Albert Schweitzers fødested, og jeg blev forelsket i egnen og byen Colmar, hvor vi boede. Byens store kerne består af smukt restaureret bindingsværk, gennemstrømmet af små kanaler og bliver derfor kaldt "Little Venice". Hele byen med bygninger, gelændere og altaner var monteret med en overvældende blomsterpragt, der gjorde et meget stort indtryk. Om aftenen blev byen oplyst på en meget charmerende måde. På Unterlinden museet så vi berømte værker af religiøs karakter. Vi arrangerede udflugter til flere nabobyer, hvor vi oplevede et smukt samspil af landsbyer og vindyrkning. Flere gange stødte vi på vinfirmaer, hvis flasker vi genkendte fra forretninger i Horsens. Jeg vil altid have lyst til en tur Colmar.

Albert Schweitzer der levede fra 1876-1965 blev født i Kayserberg og voksede op i Gunsbach ca 15-20 km fra Colmar. Han byggede i 1928 et hus i Gunsbach, og bevarede hele livet kontakt til byen. I sit lange liv praktiserede han som teolog, organist, læge og kulturfilosof. Fra 1913-17 og igen fra 1924 var han læge på sit eget hospital i Gabon, Afrika. På dansk foreligger flere af hans bøger: "Jesu liv" (1955), "J.S. Bach" (1955) "Kultur og etik" (1953), "Fra min barndom og ungdom" (1954) og "Fra mit liv og min tænkning" (1956). Han fik Nobels fredspris i 1952 og Sonningprisen i 1959.

Foto 1,2,3. Typiske motiver fra Colmar.
Foto 4. Udsigt over Gunsbach hvor Albert Schweitzer voksede op.

Kulturrejse til Liverpool.

Mathew street Liverpool.

The Beatles havde deres første optræden på "The Cavern club" 9. februar 1961, i det kælderlokale, hvor gruppen præcis 9 måneder senere,  9. november 1961 mødte deres fremtidige manager Brian Epstein.

I April 2004 var jeg alene på en dejlig Beatles tur til Liverpool og deltog i en guided "The magical memory tour" rundt til Strawberry Fields, Penny Lane og de fire drenges barndomshjem samt en tur på scenen med sololuftguitar i "The Cavern club". Guiden omtalte nogle hotelplaner rundt om hjørnet ved det legendariske spillested i Mathew street, og jeg husker han fortalte, at Brian Epstein havde haft sin pladeforretning i den bygning, der altså nu er det nye "A hard days night" hotel.

Brian Epstein stod for det stik modsatte af The Beatles. Han var velhavende, kræsen, høflig, forretningsmand, bøsse, slipsemand og i begyndelsen en større fan af klassisk musik end af rock´n roll. Med flair for promotion arbejdede han alligevel utrætteligt for dem indtil han tragisk døde i august 1967.

Smithdown Place Liverpool.

I 1966 forlod Beatles den offentlige koncertscene for at indspille musik i studiets ro. Johns´ "Strawberry Fields" og Pauls "Penny Lane" blev udsendt som en single med to a sider den 17. februar 1967. Penny Lane munder ud i rundkørslen Smithsdown Place, hvor en del af referencerne fra sangen stadig kan spores. Fra denne plads kunne John, Paul og George køre gratis med George Harrisons far, som var buschauffør. Barberen der synges om i sangen lå i forretningen, der på billedet har en hvid facade. 

Strawberry Field var et nu nedlagt børnehjem, vis grund blev brugt som legeplads af John og hans venner. De to sange har skabt stærk emotionel tilknytning for utallige mennesker over hele verden.

Indgangen til Strawberry Field.

Jeg besøgte også det legendariske stadion Anfield Road, med et særdeles spændende klubmuseum og hjemmebane for min favoritklub Liverpool FC.

Bob Paisley gateway til Anfield med The Cop bagved.

I Liverpool boede jeg tæt på "The Cavern club", i Vernon street på Premier travel inn, hvor jeg havde en suite for 575 kr, til min store tilfredshed.

Det var en oplevelse jeg med den største fornøjelse vil gentage.

Kulturrejse ved Rhinen.

I September 2001 var jeg på et dejligt krydstogt på Rhinen med Gislev rejser. Ved afslutningen på en dagsrejse med bus igennem regioners afvekslende lanskaber, lå vores færge parat ved kaj i Køln. På Rhinen boede vi på den sejlende færge, i egen kahyt og med fuld forplejning. Jeg sad på hele turen forrest midt i panoramasalonen med udsigt til begge sidder. Via højtaleanlæg blev vi oringteret om de nutidige og historiske seværdigheder færgen passerede. Vi fik desuden alle udleveret en rigt illustreret og kommenteret guidebog. Jeg havde således de bedste forudsætning for at tænke over det liv, der har udfoldet sig i landskabet, på gader og bag facader i disse smukke byer. Vi anløb Winningen nær Mosels udløb i Rhinen, hvor vi fik et godt foredrag af en vinbonde i hans hyggelige vinkælder. Ved en anden landgang besøgte vi Marksburg, den bedst bevarede af de utallige borgruiner højt beliggende ved floden, hvor vi ligeledes fik en god guided rundvisning. Vi havde gavn af en medbragt bus til at besøge byerne Bonn, Wiesbaden, Heidelberg, Colmar og Trier, alle med sin særlige historie at fortælle.

Den fiktive by Schabbach ligger i området mellem byerne Simmern, Zell og Idawald på Hunsruck

Foto 1. Den færge jeg sejlede med i 2001.

Foto 2. Kort over Hunsruck mellem Mosel og Rhinen.

Besøg evt. Google, Heimat fanpage

Bergamo - En kulturrejse

I år vil føjede jeg Bergamo til min perlerække af venskabsbyer. Der fødtes, opvoksede og døde bel canto komponisten Donizetti (1797-1848). Fra Bergamo stammer også den improviserende teaterform Comedia dell´arte med blandt andet figurene Harlekin og Columbine, som vi kender det fra Pantomimeteateret i Tivoli.

Jeg besøgte også Villa Charlotte i Bellagio ved Comosøen. Villaen, der i dag er åben for publikum, blev i sin tid bygget til en datter af et prøjsisk fyrstepar. Den franske forfatter Stendhal lod åbningsscenen i romanen "Hoffet i Parma" foregå i denne villa, hvor man kan se Thorvalsens frise "Alexander den Stores triumf".

Dario Fo blev født 24. marts 1926 og voksede op ved bredden af Lago Maggiore. Han skriver i "Flagermusenes landsby"(2004) om byen Porto Valtravaglia, hvor han der, som lille dreng, lyttede til historiefortælling af blandt andet fiskerne og blev inspireret til hans egen teaterform af de teatertrupper, der gæstede den lille byes teater. Jeg vil tage bogen med og gå rundt i den lille landsby med denne store kulturpersonligheds barndomsbeskrivelse i hånden.

Foto2. Udsigt over Bergamo Alta

H.C. Andersens tilknytning til Rom.

Den økonomiske forudsætning for H.C. Andersens første rejse var et rejsestipendium i 1833. Hans dannelsesfærd gik den lange vej gennem Tyskland over Paris og Schweiz til Italien. Ved hjælp af H.C. Andersens udførlige dagbøger og mange breve hjem, samt hans skitsetegninger, kan han følges dag for dag. I Firenze skrev H.C. Andersen hjem til Edvard Collin, og i brevet tog han tilløb til en konklusion, der viste sig at være rigtig for ham. "Hvad Tyskland og Norden er for hjertet og Frankrig for forstanden, det er Italien for fantasien, alt er et maleri". H.C. Andersen fik i Rom logi i et hjørnehus i Via Sistina 104, der bærer en mindeplade, nær Thorvalsens "Casa Buti" i Via Sistina 48, der ligeledes bærer en mindeplade. Han kunne derfra efter mindre end et minuts gang stå på toppen af Den spanske Trappe. Ved foden af trappen ligger nu som dengang Via Condotti med Cafe` Greco, hvor danskere i Rom dengang plejede at mødes og hente deres post. Med sit åbne sind travede han gennem byen, hvor han så de antikke levn, hundredvis af kirker, besøgte 20-30 gallerier og han foretog talrige udflugter til Roms omegn.

Han fik øre for italienernes sang og tonekunst og hørte de folkelige improvisatorer. Han mindedes sin egen optræden som dreng med sine improviserede sange, og J.L. Heibergs karakteristik af ham som lyrisk improvisator, vendte han i Rom til sit eget bedste. Et sted i sin dagbog skriver han da om Italien: "Der blev mit hjerte barn, mine tanker mand, der lærte jeg natur og kunst at kende". Det gode og lyse forhold til fantasien og tilliden til, hvad den kan give af godt til et menneskes liv, går igennem hele H.C. Andersens forfatterskab som det spor, der har vundet både populærkulturel og litteraturhistorisk verdensanerkendelse. I Rom fik han et identifikationspunkt, og i stedet for planerne om en rejsebog gik han igang med sin første roman.

Over sin egen livsskæbne formede H.C. Andersen da historien om den fattige men talentfulde romerske dreng Antonio, der udvikler sig gennem alle sine vanskeligheder. Antonio i "Improvisatoren" er ikke i tvivl om sit talents store muligheder, han kan nok komme i vanskeligheder, men aldrig i tvivl. Han har vanskeligheder ved at få værker, som han har investeret hele sin sjæl i anerkendt hos hans velyndere, og han oplever vanskeligheder ved at få den ædle og åndfulde kunstnerinde han elsker, og samtidig vanskeligheden ved at stå imod de lokkende og yndefulde damer, som man nok kan få, men ikke tør tage. Ingen af disse forhindringer får dog lov til at ryste Antonios tillid til fantasi og talent som den kraft, der skaber sammenhæng i hans skæbne. I romanen præsenteres vi for fødehjemmet på Piazza Barberini, og vi læser om barnets besøg i katakomberne og Colosseum, om onkel Peppo der tigger på Den spanske Trappe, og om blomsterfesten i Genzano, hvor hans mor bliver kørt over. HCA havde netop fået besked hjemmefra om hans egen moders død. Derefter anbringes han hos hyrdefolk på den øde Campagne. Da han senere medvirker til en fornem rejsendes redning fra en vild bøffel, bliver Antonio optaget hos Borgheserne, i hvis villapark skandinaverne just havde festligholdt deres julefest. Antonio deltager i karnevallet, som blev afholdt ved afslutningen på H.C. Andersens første Rom ophold.

Båndet til Rom sad trækfugledigteren om foden, og da han i 1840 foretog sin store orientrejse, lod han den gå over Rom. Han logerede denne gang i en anden sidegade til Piazza Barberini den smalle Via Purificozione. Nogen roman kom der ikke ud af turen men en usædvanlig veloplagt rejsebog, "En digters Bazar" fra 1842, hvor der indgår et stort italiensafsnit. Vi oplever Verona, Mantova, Modena og Firenze, og vi følger ham videre over floden Arno gennem små maleriske men snavsede landsbyer til gensynet med Rom.

I 1846 var han allerede en europæisk berømthed og rejste i følge med to adelsmænd. De indkvarterede sig standsmæssigt med ham i Borgognona nær Den spanske Trappe. Han fandt byen moderniseret og folkelivet afdæmpet i forhold til 1833. Han fulgte derefter med til Napoli, hvor eventyret om "Skyggen" fødtes som ide´, men fordi han blev syg, skrev han det først efter hjemkomsten til København. I 1855 trak det atter i den gamle trækfugl. Han var denne gang rejsefører for en ung bekendt, Edvard Collins søn Jonas. De fik deres logi i Cafe´Greco, der endnu ligger i Via Condotti neden for Den spanske Trappe. Den skandinaviske koloni holdt en fest for H.C. Andersen i et osteri indbygget i ruinen af en gammel antik badeanstalt.

Portrætkunstneren Albert Küchler var i mange år en institution i den skandinaviske koloni, der blev opsøgt af generation efter generation af nye romfarer. I 1834 således H.C. Andersen, som fik tegnet sit portræt hos ham.

H.C. Andersen foretog 30 rejser til udlandet med en samlet varighed på 7 år og heraf halvdelen af tiden i Italien.

Foto, Cafe Greco beliggende i via Condotti. På væggen hænger det brev fra HCA til Edvard Collin, hvor han har tegnet og beskrevet hans logi i Rom. Da jeg i 1999 var i Rom, for bl. a. at finde disse adresser, og dette miljø omkring Den spanske Trappe, blev jeg hjælpsomt betjent i Cafeen, og guided til den sofa hvor HCA havde sin faste plads. Tjeneren tilbød venligt at tage et foto af mig i sofaen.

I inspector Morse fodspor.

White Horse pub på Broad street og Blackwell boghandelen.

I påsken 2007 var jeg på en dejlig rejse til Oxford i følgeskab med det københavnske guideselskab Peter og Ping. Rejsens to temaer var Oxford som betydelig universitets- og kulturby og Inspector Morse kriminalserien. Intet sted i hele verden kan man på en m2 få så mange kulturelle indtryk. Vi boede i Banbury, hvor Morse boede i serien, og hvor vi spiste middag på hotellet med seriens sympatiske forfatter Colin Dexter. På en guided tur kom vi ind på de gamle Colleges, der ofte danner kulisse for handlingen, og er en betydelig del af Oxfords historie. En anden guided tur tog os til andre locations, hvor serien om Inspector Morse er optaget. Det er en fornøjelse at se serien nu igen, i lyset af den indsigt jeg fik på turen. Foto er taget på Broad Street i Oxford, der ofte en del af serien. Umiddelbart til højre ligger pubben The White Horse, der besøges af Morse i flere afsnit, men han kom dog mange steder. Lige ved siden af pubben ligger den berømte boghandel Blackwell, hvor Morse også handlede. Der sad jeg en dag og ventede før en guided tur, og hvem kommer så forbi der? Rektoren for Statsskolen i Horsens med sin hustru, som jeg kort udvekslede ærinde med. Til venstre cirka 100 meter fremme findes turistkontoret, hvor jeg købte en nyttig guidebog for 12 pund, "The Oxford of Inspector Morse" af Bill Leonard. Lørdag aften gik jeg selv i Oxford Theater for at se H.C. Andersens "Snedronningen".

Randolph hotel i Oxford er med i flere afsnit.

Brasenose college er kulisse for det fiktive Lonsdale college.

Jeg deltog i to guidede ture i Morse fodspor med besøge i relevante colleges. I serien refereres der ofte til Morse egen studietid i Oxford på det fiktive Lonsdale college. Hvor Lonsdale indgår i handlingen er Brasenose college brugt som kulisse. Jeg var selv på en dagstur fra Banbury, hvor vi boede under vores en uges ophold i Oxford, og hvor Morse bor i serien, til Wolvercot med pubben Trout inn. Stedet spillede en rolle i det afsnit der hedder "The Wolvercote tongue".

Trout inn i Wolvercote.

Andrea Palladio.

I det 16. århundrede lykkedes det Andrea Palladio (1508-1580), at skabe en modnet syntese for arkitekturen ved Venedig, og særligt i og omkring byen Vicenza, som jeg besøgte for nogle år siden. Palladio forbandt antikken med sin egen tids humanisme og skabte derfor bygninger på basis af sine ideer. Men det var med landstedernes ynde originaliteten i Palladios arkitektur udfoldede sig smukkest, hvor han omformulerede denne bygningstype til de fordringsfulde, dannede og velhavende adelige, så de kunne forbinde landbruget på deres godser med selskabeligt liv. Højdepunktet i Palladios arkitektur findes i villaen "La Rotonda"(Foto), der er en centralbygning med kuppelsal i midten og identiske sider af fremtrukne tempelfacader i alle fire verdenshjørner.

Jeg besøgte villaen, som udflugt fra Gardasøen, og havde en kær grund, fordi en god episode," jeg´ets død" fra kriminalserien "Inspector Morse", foregår på egnen mellem Verona (Foto) og Vicenza med landskabet og Palladios arkitektur som kulisse.

Birgitte Kosovic, "Legenden om Villa Valmarana". Gyldendal (1997)

Der fortælles blandt Vicenza beboere en gammel legende om, det der engang hændte i Villa Valmarana, hvor der levedes et liv med ødselhed og selskabelighed. I denne villa mødtes Europas fyrster, konger og kejsere med følge af deres hof, for at deltage i de storslåede fester. De spiste og drak så deres samtaler efterhånden blev mere og mere højrøstede, og senere på aftenen kunne man høre latter og suk mellem havens træer. Igennem gennerationer levede Valmaranaerne deres misundelsesværdige liv, og ingen af dem kunne forestille sig, deres tilværelsen kunne være større eller bedre, end den allerede var. Da signorina Lucia i 1793 nedkommer med slægtens eneste arving, en lille pige, blev der stor glæde i Villa Valmarana. Men som årene gik blev forældrene bekymrede. Datteren Jana voksede ikke som normalt, og efterhånden kunne huslægen konstatere, at hun var dværg. For at skåne barnet besluttede de sig for at lade villaen afspære, møbler og husgeråd blev anskaffet i mindre størrelse, tjernerstaben udskiftet med dværge, og man fortalte Jana, at der ikke eksisterede andet end den verden hun levede i. I mange år gik alt godt, men en dag finder Jana ud af, at hun må forlade Villa Valmarana.

Beatles, fire drenge fra Liverpool.

Ringo Starr, født 07.07.1940, 9 Madryn street.
George Harrison, født 25.02.1943, 12 Arnold Grove.
Paul McCartney, født 18.06.1942. 20 Forthlin Road.

John Lennon, født 09.10.1940.  boede de første fem år med Julia i 9 Newcastle Road.

John Lennon boede derefter hos moster Mimi i 251 Menlove Avenue.

Beatles hjemby Liverpool hørte i århundreder til blandt verdens største havnebyer og handelsmetropoler. De fire der blev til Beatles blev født i Liverpool under krigen, i en by under konstant luftbombardement. Den 9. oktober 1940, da John Lennon blev født, var Liverpool rent faktisk udsat for et bombardement. Ringo Star, født Richard Starkey den 7. juli 1940, blev ligeledes født, mens byen var under bombardement. Krigslykken var vendt, og Liverpool led ikke længere under bombardementer, hverken da Paul McCartney blev født den 18. juni 1942, eller da George Harrison kom til verden 25. februar 1943. Men livet i Liverpool var stadig præget af mangelen på mad, brændsel og endda tøj. George var den eneste Beatle, som i løbet af sin barndom ikke blev frarøvet den ene eller begge sine biologiske forældre.

Ringo var den af de fire, der havde de sværeste barndomsbetingelser. Hans forældre blev skilt da Ringo endnu var spæd, og hans mor måtte endda arbejde som servitrice i en bar, for at få det hele til at løbe rundt. Sammen med sin søn boede hun i kvarteret Dingle, der blev regnet for at være det hårdeste i Liverpool. Ringos helbred var dårligt gennem hele sin barndom, og da han var 6 år sendte en sprængt blindtarm ham et år på hospitalet; da han var 13 år, og lige efter moderen havde giftet sig igen, udviklede en forkølelse sig til lungebetændelse, og drengen brugte to år af sit liv på at komme sig igen på et sanatorium. På grund af sit fravær fra skolen havde Ringo vanskeligt ved at følge med, og han færdiggjorde aldrig sin skolegang. Det lykkedes alligevel for Ringos stedfar, som var malermester, at skaffe ham en læreplads som rørlægger i et bygge firma. Den nye far købte også Ringos første trommesæt på kredit.

George Harrisons far skaffede smør på brødet til sin kone og deres fire børn, med et lavtlønnet job som buschauffør. Da det yngste barn George blev født, boede familien Harrison i et rækkehus med fire værelser i arbejderkvarteret Wavertree i Liverpool, men 6 år senere flyttede familien, efter 18 år på venteliste, ind i et nærliggende og nyt socialt boligbyggeri i Speke. Mangelen på materielle goder blev opvejet af familiens sammenhold. Som børn "nød vi altid godt af hyggen og trygheden". Den unge George var den første fra familien Harrison, der klarede sig så langt som til at blive optaget på Liverpool Institute, men da han dumpede i alle fag undtagen kunst, valgte han derfor at tage job som elektriker i et stormagasin i Liverpool.

Paul McCartney kom fra et sted mellen middel- og arbejderklassen, da faderens job som handelsrejsende i tøj blev betragtet som middelklasse. Efter krigen var der ikke mange penge at tjene i den branche, så Pauls mor Mary arbejdede som jordemoder, og tjente som sådan lige så meget som sin mand. Det gav McCartney-familien mulighed for at få eget hus. Familien levede i en stabil og kærlig atmosfære, hvor Pauls onkler og tanter kom på besøg og så blev der sunget og holdt fest. Ligesom George, som han fulgtes med i bussen om morgenen, læste han på Liverpool Institute, men Paul klarede sig godt og var afholdt af både elever og lærere. Da Paul var 14 år, døde hans mor Mary pludselig af brystkræft. Paul havde den fordel, at han voksede op i en musikalsk familie. Hans far havde ledet et jazzorkester i sine unge dage, og han holdt stadig af at spille på  klaver ved familiefester og til selskaber. Som fødselsdagsgave forærede faren engang Paul en trompet, som han byttede til en guitar da han indså, at han jo ikke både kunne synge og spille på trompeten. "Du mister din mor og får i stedet en guitar", bemærkede hans bror Michael til Pauls fordybelse i musikken efter morens død.

Freddie Lennon, Johns biologiske far, var på langfart som sømand i handelsflåden og kom sjældent hjem siden. Så John tilbragte sine første år med sin mor Julia i hendes fars hus, og der blev han passet af sin mor, og hendes fire ældre søstre. Julia var en livsglad kvinde og tilbragte mange aftener med at more sig på pubberne. I 1944 fødte hun en datter uden for ægteskab, og valgte at bortadoptere hende. I 1945 fandt Julia sammen med en ny mand, som hun fik to børn med. John blev anbragte i pleje hos tante Mimi, hvor han blev til 18 årsalderen. Som voksen, og især i hans mest politiske perioder hævdede John, at han voksede op i et arbejderklassemiljø. Men han må have vidst, at det ikke passede. Moster Mimi og onkel George ejede deres eget hus i et forstadskvarter, hvor der boede læger og andre akademikere. Onkel George ejede et mejeri og udlejningsejendomme, før han trak sig tilbage efter krigen. De var vel ikke rige, men Johns materielle opvækstvilkår var bedre, end de vilkår hans kommende kammerater i The Beatles havde.