Viser opslag med etiketten Heimat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Heimat. Vis alle opslag

onsdag den 6. februar 2008

Kulturrejse ved Rhinen.



I September 2001 var jeg på et dejligt krydstogt på Rhinen med Gislev rejser. Ved afslutningen på en dagsrejse med bus igennem regioners afvekslende lanskaber, lå vores færge parat ved kaj i Køln. På Rhinen boede vi på den sejlende færge, i egen kahyt og med fuld forplejning. Jeg sad på hele turen forrest midt i panoramasalonen med udsigt til begge sidder. Via højtaleanlæg blev vi oringteret om de nutidige og historiske seværdigheder færgen passerede. Vi fik desuden alle udleveret en rigt illustreret og kommenteret guidebog. Jeg havde således de bedste forudsætning for at tænke over det liv, der har udfoldet sig i landskabet, på gader og bag facader i disse smukke byer. Vi anløb Winningen nær Mosels udløb i Rhinen, hvor vi fik et godt foredrag af en vinbonde i hans hyggelige vinkælder. Ved en anden landgang besøgte vi Marksburg, den bedst bevarede af de utallige borgruiner højt beliggende ved floden, hvor vi ligeledes fik en god guided rundvisning. Vi havde gavn af en medbragt bus til at besøge byerne Bonn, Wiesbaden, Heidelberg, Colmar og Trier, alle med sin særlige historie at fortælle.
Den fiktive by Schabbach ligger i området mellem byerne Simmern, Zell og Idawald på Hunsruck
Foto 1. Den færge jeg sejlede med i 2001.
Foto 2. Kort over Hunsruck mellem Mosel og Rhinen.
Besøg evt. Google, Heimat fanpage

mandag den 10. september 2007

Edgar Reitz, Heimat.


En af de filmoplevelser jeg gerne vil videreformidle, er Heimat af den tyske instruktør Edgar Reitz. Fra umiddelbart efter 1. verdenskrig, følger vi Maria i den fiktive tyske landsby Schabbach. Hun bliver gift med Paul Simon, som hun får to børn med, inden han pludselig en dag er rejst, og ikke lader hører fra sig i mange år. Maria er datter af byens storebonde men indstiller sig på at leve alene. Serien slutter efter 11 afsnit i 1982 ved Marias begravelse i Schabbach. Som kontrast oplever vi Glasisch Karl, nok aparte men bemærkelsesværdigt integreret, ved efter evne at gå til hånde, men viser det sig også, er en aktiv fortæller og fortolker af dagliglivet og de impulser der når byen.
Det er vist 22 år siden seriens første 11 afsnit blev vist på dansk TV. Jeg husker at Politiken havde en helsides artikel med fokus på rollen Maria. I samme avis var der også en debat, bl.a. en kronik af Joachim Isreal, der problematiserede at man fortæller Tysklands historie i dette forløb, hvor nazisme, forfølgelse, død, ødelæggelse og krig, beskrives som et mere perifert problem for de mennesker, som boede lidt fra alfarvej. Edgar Reitz havde sin egen opvækst, i den egn hvor seriens handling foregår, mellem Rhinen og Luxembourg lige syd for Mosel, på Hunsrück.


Jeg sidder nu i april-maj 2008 og ser de seks afsnit af Heimat 3. Serien starter med at Herman og Clarissa, som begge to har haft deres opvækst i Schabbach på Hunsruck, tilfældigt mødes nytårsnat 1989 på et hotel i Berlin efter en koncert. De har begge to valgt klassisk musik som deres levevej. Clarissa fortæller Herman om et hus højt hævet over Rhinen ved Oberwesel, som hun har genbesøgt og er blevet forelsket i. Huset er nu nærmest en ruin, og store dele af handlingen drejer sig om restaureringen af det gamle hus med hjælp af østtyske arbejdere, som har søgt lykken i vest.


Der findes en glimrende hjemmeside; Heimat Fanpage.