Min husholdning på 4. sal i Horsens midtby.

Jeg brugte for ca. 10 år siden en del opmærksomhed på at strukturere min husholdning således at;

- Jeg får gjort noget rigtigt og godt hver dag.

- Jeg får prioriteret og koordineret mine gøremål.
- Jeg har mine gøremål splittet op i små forløb.

- Jeg kender mit pris- og kvalitetsniveau.

- Jeg lever livet nemt, billigt og alligevel godt.

Jeg stod som sædvanligt tidligt op i dag og startede dagen med at høre morgenradio, samtidig med at jeg overvejede gøremål, der var relevante i dag. Det der skal gøres af praktisk art skal gøres fra morgenstunden. I dag var vejret lunt, men solen skinnede ikke, så jeg vaskede mine to vinduer mod øst.

Planlægning og likviditet er nøgleordene for begrebet lystbetonet sparsommelighed og en dertil knyttede livsførelse. Man foretager nogle bevidste valg ud fra en prioritering, som man så vidt muligt efterlever ansvarligt, og kommer snart i den situation at man selv styre pengene, hvor få de end er. Jeg kan sætte mig mål for goder, jeg gerne vil have, og vurdere hvornår jeg kan købe dem til en god pris. I min daglige husholdning og ved tilberedning af mine måltider, kan min situation forbedres på utallige måder, fx. ved at jeg køber ind med kvantumsrabat og benytter pulver, konserves og frostvarer med holdbarhed, der kan øge min fleksibilitet. Jeg kan være prisbevidst ved at kende det aktuelt varierede kvalitets- og prisniveau på varerne. Det kan blive en god følelse, at købe varen under en bestemt pris, men samtidig insistere på kvalitetskøb.

En tirsdag om formiddagen skrev jeg en liste over alle fødevarerne i mit kolonialskab, køleskab og fryser, og kunne kombinere det sammen til 29 måltider, morgen, middag og aften. Jeg køber efter nøje at have studeret tilbudsaviserne og overvejet, hvad jeg får brug for på kort, mellemlangt og længere sigt. Hver morgen vurdere jeg, hvad der er optimalt at omsætte i måltider denne dag, og hvad der skal købes. Jeg flyttede noget hovedkuls hjemmefra, og lærte mig husholdning hen af vejen. I dag foregår det nemt, billigt og godt her på 3. sal i Horsens midtby.

Foto. Bilka i Horsens når jeg indenfor 500 m.

Fra Gretelise Holms barndomshjem.

Der var ofte smalhals i det lille landarbejderhjem med otte børn, hvor Gretelise Holm voksede op. Men når det handlede om at få mad på bordet, var hendes mors fantasi ukuelig. Som fx. dengang hun i et ugeblad fandt en opskrift på "fin fransk hare", som hun besluttede sig for at lave. Nu var det bare sådan, at hun ikke havde en hare. Men så tænkte hun, at opskriften vel kunne overføres på forloren hare. Nu var der bare det, at hun ikke havde hakket flæske- og oksekød, som kan bruges til forloren hare. Til gengæld havde hun en svane, der var kommet ulykkelig af dage ved at flyve ind i en højspændingsledning. Svanen var blevet bjærget, plukket, renset, parteret og frosset ned af Gretelise Holms mor, og der var vældigt meget kød som hun ikke nænnede at smide ud, selvom det første forsøg på at fortære svanen, havde været noget af en fiasko på grund af kødets umådelige sejhed. Nu fik moderen den lyse ide, at svanen skulle have en tur gennem kødhakkeren og blive til forloren hare, som blev tilberedt efter opskriften på "fin fransk hare". Sovsen skulle ifølge opskriften styrkes med lidt portvin, men alkoholgiske drikke forefandtes jo slet ikke i et så fint afholdshjem, så i stedet tog hun en sjat ribssaft og en skefuld sirup. Og "fin fransk hare" var det så, og som sådan blev retten respektfuldt omtalt ved bordet.

Ingen vil vel i dag spise en svane. Men ånden fra Gretelise Holms mors hareprojekt er god at have, hvor livet har brug for at man ser muligheder. 
Læs evt. Campingkogebogen af Gretelise Holm.

Foto, Gretelise Holm læser op på et dansk folkebibliotek.

At lære er at ville.

1. September starter et nyt studieår på de videregående uddannelser, og mange unge flytter for alvor hjemmefra, til en anden by. Jeg flyttede selv lidt hovedkuls hjemmefra, og lærte mig husholdning hen af vejen. Følgende historie kunne handle om mig selv i mine unge dage, men er dog hentet fra bogen Nannas mad.

En sen aften for snart mange år siden, sad en stilfærdig ung mand alene i et halvmørkt køkken og ventede. I køkkenet, der lå på en lang kollegiegang, var der en radiator, og på radiatoren lå en lille oval bylt. Bylten var et viskestykke svøbt om noget, og det var om dette noget den unge mands venten koncentrerede sig. Stilheden blev afbrudt af højrystede stemmer, og to andre unge mænd indfandt sig i køkkenet. De havde været i byen og nu skulle det gøre godt med noget natmad. For bedre at kunne overskue køkkenset tændte de loftslyset og fik øje på den unge mand ved radiatoren. Selvom de blev lidt forskrækkede, da de opdagede, at de ikke var alene, lod de sig ikke mærke med det. På spørgsmålet om hvorfor han sad der i mørket så sent, og stirrede på bylten på radiatoren, svarede den unge mand, at han havde bagt et brød men desværre glemt at lade det hæve forinden. Og nu havde han altså lagt det på radiatoren for at lade det efterhæve. De unge mænd der kom fra hjem, hvor de havde set deres mødre bage franskbrød, undertrykte pænt den værste hånlatter men belærte dog vor ven ved radiatoren om, at "efterhævning er noget man gør, før man bager sit brød". Selvfølgelig havde de to forsoldede ungersvende ret, og det vidste vor ven, den uerfarne bager jo også. Alligevel svarede han; "Det kan i hvert fald ikke skade".

I virkeligheden er det måske på sin plads at hylde ham for at gå i gang. Med denne oplevelse må vi have lov at håbe, at den fattige student, der med sin bagning forsøgte at få sin SU til at strække, ikke lader sig slå ud, men tværtimod ufortrødent igen dagen efter og resten af sin studietid forbedre sin husholdning under mottot, fejler jeg, lærer jeg af det, og jeg laver ikke den samme fejl igen.

Foto, Et kollegiekøkken