I maj 1999 satte 3.g elever over hele landet sig til at skrive dansk stil. En af deres muligheder for at vælge emne var et uddrag fra Stefan Zweigs (1881-1942) selvbiografi "Verden af i går" (1943). "Hvad karakteriserer den gymnasieungdom Stefan Zweig skildrede i sin selvbiografi? Diskuter eventuelle ligheder og forskelle mellem Stefan Zweigs generation og din egen".
Stefan Zweig skriver kritisk om de første år af hans skolegang, som en monoton, ånd- og hjerteløs trummerum i uinspirerende bygninger med pligtlæsning indtil 14-15 års alderen. Derefter skete der i al stilhed noget mærkværdigt, da han og de andre drenge var begyndt i gymnasiet som ca. tiårige. Zweig oplevede det som om drengene allerede da 4 af de berammede 8 år var gået, havde indhentet og overhalet skolen åndeligt. De søgte da, på deres egne måder viden, kunstnerisk, åndelig, og æstetisk inspiration i det fristede Wien. En by der med sine teatre, boghandlere, universiteter og museer hver dag bragte nye impuler. I begyndelsen var det kun to-tre stykker, der havde sådanne kunstneriske, musikalske, litterære interesser i sig, snart var de ti og til sidst vel omtrent alle. Stefan Zweig beskriver begejstringen blandt unge mennesker som en slags infektion, og det er egentlig tilfædigt hvilken retning deres iver tager. Er der i klassen en dreng der samler på frimærker, er det måske det, der snart bliver til en fælles interesse. Er der tre der sværmer for danserinder, går der ikke lang tid, inden de andre kammerater står ved teatrets personaleindgang. Tre år efter Stefan Zweigs klasse var der et hold der var helt besat af fodbold, og et år før var der en klasse der begejstredes af Tolstoj og socialismen. At Stefan Zweig selv kom i en klasse, der fandt sammen om et engagement i kunst, havde måske afgørende betydning for hele hans udvikling.
Stefan Zweigs liv blev som følge af de uhyggelige historiske omstændigheder særdeles omskifteligt og endte urimmeligt tragisk. Fra 1919-34 boede han i Salzburg hvor han skrev biografier og romaner. Som følge af de østriske myndigheders chikane flygtede han i 1934 til England, hvor han levede i London og Bath, inden han fik nye problemer ved 2. verdenskrigs udbrud. Derefter rejste han til USA og videre til Brasilien, hvor han begik selvmord med Fru Lotte den 22. februar 1942.
Egon Friedell (1879-1938) havde ligeledes sin baggrund til det jødiske borgerskab i Wien. Han deltog i en lang periode i Max Reinhardts fra Wien turnerende teatertrup. Sideløbende skrev han sin akademiske afhandling om den romantiske digter Novalis. Hele sit voksne liv havde Friedell en lejlighed på 3. sal i Gentzgasse 7 i Wien, hvor han boede fra 1900-38. I mange år skrev han der på sit trebindsværk om den europæiske kulturhistorie, der udkom første gang 1927-32. Han formulerede selv sin tilgang til værket som; at skrive en åndelig-moralsk historie af de seneste seks århundreder, og samtidigt give hver tidsalder dets platoniske ide, så den tanke, der åndeligt drev og bevægede epoken, var selve dens sjæl, det skabende og det sande i enhver tidsalder træder frem. Han skriver dog at tidsalderen snarere er en prisme, som spalter sin tids tanke i en mangefarvet regnbue af symboler. Kun nu og da sker det lykketræf, at der fødes en stor filosof, som igen samler disse stråler i sin ånds brændglas.
Litt. Stefan Zweig, Verden af i går, Friedells Kulturhistorie 1-3.
Foto. Rathaushotel Wien. Stefan Zweigs barndomshjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar