Min kære interesse i H.C. Andersen.

Det var i vinteren 1997-98 jeg tog hul på min nye interesse for H.C. Andersen, som skulle komme til at give mig min nye livsstemning. Det foregik ved at jeg rejste til København i 3 dage for at gå i H.C. Andersens fodspor. Senere var jeg på Statens museum for Kunst og Den Hirchsprungske Samling for at se guldaldersamlingerne. I marts 1999 var jeg i Rom for der at gå i H.C. Andersens fodspor. I februar 2005 deltog jeg på Hotel Nyborg Strand et behageligt litterært kursusophold, med H.C. Andersen som tema. I November 2005 deltog jeg i et fremragende kursus på Haslev Højskole om H.C. Andersen, hvor vi besøgte Nysø ved Præstø, Holsteinsborg ved Skælskør, Gisselfeld og Bregentved ved Haslev, hvor han begyndte på "Den grimme ælling". Vi var på guidede ture på Assistens Kirkegård og i H.C. Andersens København samt til forestilling i Det Kongelige Teater. Foto 1. viser Buntzen maleri af Nysø ved Præstø med Thorvalsen ved sit atelie. Der boede H.C. Andersen fem gange i årene 1838-45, i to til tre uger, mens han skrev på "Nattergalen", "Hyldemor" og "Ole Lukkeøje". Han nød der godt af Stampes gæstfrihed og den ligeledes logerende Bertel Thorvalsen. Blandt de andre gæster på Nysø omkring 1840 var malerne Wilhelm Marstrand, P.C. Skovgaard og Constantin Hansen samt digterne B.S. Ingemann, Oehlenschlæger og Grundtvig.

H.C. Andersen følte sig i sin ungdom tiltrukket både af den ældre romantiks følelses- og og fantasilinje, og den intelligenslinie som J.L. Heiberg repræsenterede. På grund af sine trængsler i Slagelse var H.C. Andersen henvist til den støtte Ingemann, som boede ved Sorø akademi, formåede at give ham. Det Ingemann kunne inspirere H.C. Andersen med var to verdener, der i særlig grad spillede en rolle i dansk romantik; barnets naturlige verden og folkets verden, mens borgerskabets verden og de mere officielle strukturer bedst kunne læres af den københavnske omgangskreds.

Efter H.C. Andersens forelskelse i Rigborg Voigt rådede Ingemann ham i 1831 til at afskrive sig  ægteskabet og i stedet leve for sin egen ide. Hans liv og digtning måtte da forskydes, og blev det efterhånden til en slags barnets oplevelsemåde men vel i lige så høj grad fortalt for voksne.

Foto 2 viser Ingemanns bolig ved Sorø Akademi (1822-62).

Litteratur: Jens Andersen, H.C. Andersen og herregårdene. (2004) Niels Kofoed, Andersen og Ingemann et livsvarigt venskab. (1992) og Henning Fenger, Familien Heiberg (1992)