Min egen kulturopfattelse kan jeg karakterisere som en harmonisering af det enkelte menneskes mulighed for selvbestemmelse med tilværelsen i et samfund. Det moderne danske samfunds kultur bør kunne inspirere til et rigt socialt liv, hvor individet bruger sindet rigt, udtrykker sig frit, giver social form til sit eget engagement, og af egen motivation lever i overensstemmelse med skrevne og uskrevne regler. Mit eget livs personlige kultur henter hvert sekund sine impulser fra hverdagens oplevelser, der kan udfordre mit liberale sind, mine velfærdssociale holdninger og mit eget trygge liv. Jeg er ikke i opposition til meget i min by, fordi der her er et godt samarbejde for at sikre god kvalitet og pluralisme. Det er dog ikke fordi Horsens kulturtilbud specielt tilgodeser mine egne lidt mere intellektuelle interesser. Dem søger jeg så selv for at dyrke. Men jeg værdsætter, at jeg kan mødes med andet godtfolk, og vi kan få nogle gode oplevelser i fællesskab. I 2011 har jeg haft flere gode gratis oplevelser, og jeg har brugt en mindre formue, når det har været nødvendigt for at opleve noget bestemt.
-2. april kørte jeg til Rudkøbing og så H.C. Ørsteds barndomshjem.
-1. maj var jeg i Lunden med LO, hvor jeg hørte Billy Cross Band.
-I maj oplevede jeg Garderhusarene til hest her i Horsens.
-I august hørte jeg JJ blues band i Apotekergården.
-I august så jeg cykelløbet rundt om Lunden i Horsens.
-I august var jeg til Middelalderfestival her i Horsens.
-I september hørte jeg Mugshots irske toner i Apotekergården.
-I oktober var jeg til Kulturnat i København.
-I oktober hørste jeg Marie Carmen Koppel ved Spil dansk Dagen.
-I november var jeg til Bogforum i København.
-I december så jeg juleudsmykningen blev tændt på Søndergade.
Foto. Apotekergården på Søndergade i Horsens bag Helms apotek. De fleste lørdage i sommerhalvåret, mellem kl. 12 tog 15, spilles der god live musik der. Det er de lokale musikforeninger, Folkscenen, Jazzhors, Blueskartellet og Crazyhorse, der på skift står for at arrangere og sælge fadøl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar